Forfatter til bog om fake news: Det er både bedre og værre end antaget

Briterne kunne score 350 millioner pund om ugen ved at stemme sig ud af EU, lød det flere gange fra fortalere for Brexit op til den britiske folkeafstemning om deres EU-medlemskab i juni 2016.

Var det rigtigt? Nej, påstanden holdt ikke vand.

Men det gør nu ikke påstanden til fake news, lyder det fra Berlingskes nyindsatte debatredaktør, Pierre Collignon, i bogen Tilbage til virkeligheden. Den udkommer tirsdag og søger at give en "tilstandsrapport om den postfaktuelle udfordring," som der står i bogens forord.

Men hvad med den amerikanske præsident, Donald Trump? Ifølge faktatjekkere fra den ansete amerikanske avis The Washington Post har præsidenten nu rundet 3.000 falske eller vildledende udsagn, siden han tiltrådte embedet. Hans påstande må da netop være fake news?

Heller ikke. Ordene fake news har optaget så mange forskellige betydninger, at de nu er udvandede og udtjente, mener Pierre Collignon. Og i Tilbage til virkeligheden bruger han derfor en mere snæver definition af fake news.

Bogen er blevet til som led i Pierre Collignons ophold på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Her har han været den seneste i en række medieprofiler, der har modtaget en halv million kroner og fået et halvt år til at fordybe sig i et journalistik emne. I Pierre Collignons tilfælde har emnet været omfanget af fake news, og hvordan falske nyheder og stærkt holdningsprægede medier påvirker nyhedsbilledet.

Fake news flytter ikke noget

Men hvor stor er truslen fra fake news så egentlig?

Det ser både bedre og værre ud end frygtet, siger Pierre Collignon.

"Jeg har fået en fornemmelse af, at det ikke er så slemt, som det ser ud. Men samtidig er det endnu værre," siger han til TjekDet og uddyber:

"Der er vrangforestillinger om, hvor meget fake news der egentlig er i nyhedsbilledet, fordi ordet bliver brugt, når der ikke er tale om fake news. Når der i medierne bliver sagt, at fake news direkte har ført til et bestemt valgresultat, så er det en overdrivelse. Så enkelt hænger tingene ikke sammen," siger han.

Forskning har nemlig ikke kunnet dokumentere, at fake news - forstået som fupnyheder produceret med den intention at vildlede - havde indflydelse på præsidentvalget i USA i 2016, hvor Donald Trump blev valgt. De fleste amerikanere stødte kun på få tilfælde af fake news op til valget, og de blev mest delt blandt grupper, som i forvejen havde stærke holdninger. Problemet med fake news er altså forholdsvist begrænset, mener Pierre Collignon.

"Den falske historie om, at Paven støtter Donald Trump, flyttede for eksempel ikke noget," siger han.

Derimod er der god grund til at tro, at russisk hacking og lækage af Hillary Clintons emails påvirkede valget. Men historierne, der kom ud af den russiske hacking, var bare ikke falske.

Og mere bekymrende end fake news er det skred, der er sket i forhold til vores objektivitet, siger Pierre Collignon.

"Ser man på den bredere udfordring for sandheden og på at beskrive virkeligheden så objektivt som muligt, findes der en større udfordring, end jeg selv havde tænkt," siger han.

Metoden må være objektiv

Men hvad har så skabt udfordringen for sandheden?

En del af svaret kan man finde et par årtier tilbage, da flere forskere på universiteter verden over udfordrede det, at der findes en objektiv sandhed. Alt kunne nu være en social konstruktion, og den idé har smittet af på journalister og medier, som opgav troen på, at de selv kunne være objektive.

I amerikanernes tilfælde er en politisk polarisering taget til, og nye hyperpartiske medier som det højreekstreme Breitbart er dukket op. Det samme er en politisk kultur, der tillader løse påstande uden hold i virkeligheden.

Det har været med til at bane vej for konspirationsteoretikere, vaccineskeptikere og personer med ekstreme holdninger, der deler usande historier og påstande på sociale medier, mener Pierre Collignon.

Men medier og politikere har nu fået et anseligt fokus på misinformation, og ifølge Pierre Collignon giver det fokus også medierne muligheder.

"I mange lande er tilliden til medier gået et nyk op, mens tilliden til sociale medier er gået et nyk ned. Det er en reaktion på hele den her snak, hvor folk bliver mindet om, at de skal gå til medierne for at søge en troværdig redegørelse om verden. Det har været et wake-up call for medierne selv, der er begyndt at tale om, hvordan de selv kan skærpe kontrolmekanismer og adskille sig fra sociale medier, hvor hvad som helst kan blive sagt. Det er jo fantastisk, for så er det med til at disciplinere medierne," siger han.

Angreb på etablerede sandhederne er dog nødvendige. Selv om medier bør slå ned på falske nyheder og konspirationsteorier gennem faktatjek, skal danske politikere afholde sig fra at lovgive mod usandheder, som det er set i andre lande.

I stedet er det en opgave for journalister at stå fast på en objektiv metode, der kan sortere i en verden af løgne og mistillid og give et retvisende billede af virkeligheden, mener Pierre Collignon. Han kalder det med andre ord kritisk objektivitet.

"Objektivitet handler for mig om at være med i en rationel samtale, som er inspireret af en videnskabelig metode, og vi må som journalister forsøge at gøre det samme. Det handler også om at være åben for, at andre kan komme med oplysninger eller fortolkninger."

Fintmasket faktanet på Berlingske

I april trådte Pierre Collignon til som ny debatredaktør på Berlingske. Nu står han med ansvaret for, at uenigheder i avisens debatspalter foregår på et faktuelt grundlag. Siden er der også kommet strengere krav til dokumentation, siger han.

"Det foregik allerede kvalitetstjek på Berlingske, inden jeg trådte til som debatredaktør, men vi skruer nok endnu mere op for det helt specifikke krav om dokumentation for påstande i debatindlæg. Vi vil også gerne give dokumentationen til vores læsere. Vi vil gerne have polemik og skarpe debatter. Men de skal altså være underbyggede, og der skal være et fundament af substans og dokumentation," siger han.

Og kan forfatteren ikke leve op til det filter, må vedkommende se sig om efter debatspalter andetsteds.

"Nogle gange formår forfatteren bag indlægget ikke at kunne dokumentere sine påstande, og så bliver det altså ikke hos Berlingske, debatindlægget bliver trykt," siger Pierre Collignon.

"Tilbage til virkeligheden" udkommer på forlaget Gyldendal tirsdag den 15. maj.

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben