Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Danskeres spredning af og reaktioner på Covid-19 misinformation på Twitter

Forskning 4. maj 2022  -  8 min læsetid
Tjekdet
Foto: Geralt/Pixabay

Hvordan interagerer danskere med misinformation på de sociale medier?

Hvilke udsagn og argumenter anvender de til at sprede og imødegå misinformation?

Et forskerhold på Københavns Universitet har undersøgt digital misinformation under Covid-19-pandemien og analyserer, hvordan borgere henholdsvis spreder og afviser misinformation om mundbind på Twitter i Danmark.

Undersøgelsen viser, at omfanget af misinformation er begrænset, men at forkerte påstande i mindre grad imødegås gennem korrektion eller dialog.

I stedet anvender brugere, der afviser misinformationen, ofte ironi og nedladende kommentarer til at distancere sig fra dem, der spreder misinformation, og hvis bekymringer således ikke bliver taget alvorligt.

Resultaterne rejser spørgsmål om brugernes evner til at korrigere misinformation online og peger på vigtigheden af gruppetilhørsforhold og social status ikke blot i spredning, men også i afvisning af digital misinformation.

Hele artiklen kan hentes her.