Sådan styrker vi vores demokratiske immunforsvar
Danmark har brug for et stærkt demokratisk immunforsvar for at værne om vores demokratiske værdier og den demokratiske samtale. De nye teknologier åbner for et forandret politisk debatmiljø. De har skabt grundlag for en vigtig demokratisering af ytringsfriheden, men risikerer samtidig at blive den frie og oplyste debats værste fjende. De sætter den politiske samtale under pres med stigende risiko for politisk manipulation, manglende gennemsigtighed og potentielle beslutninger taget på baggrund af ukorrekte oplysninger Så hvordan sikrer vi et stærkt demokratisk immunforsvar for at værne om vores demokratiske værdier og den demokratiske samtale? Sirikommissionen giver sit bud i rapporten: “AI, Medier og Demokrati: Sådan styrker vi vores demokratiske immunforsvar”.