Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Klumme: Unge på sociale medier skal oplyses: Trusler påvirker modtagerne i høj grad

Forskning 6. jan 2021  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: hamedmehrnik/Pixabay

Skrevet af Marie Bojsen-Møller, ph.d.-stipendiat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Sproglige trusler er ikke kun noget, vi ser i hårdkogte og ofte skjulte, kriminelle miljøer eller i intim kommunikation fra en person til en anden, hvor den ene part i et forhold prøver at etablere et magtforhold over den anden. Trusler er efterhånden også blevet en velkendt, om end problematisk, del af det kommunikativt komplekse liv på sociale medier. Dér er modtageren sjældent begrænset til én specifik person, hvilket gør det sværere for afsenderne at kontrollere eller forudse de reaktioner og konsekvenser, deres ytringer måtte have. For unge mennesker, som ikke nødvendigvis har samme erfaring som voksne med de mulige konsekvenser ved specifikke typer af kommunikative handlinger (genrer), kan dette være et særligt stort problem.

I min forskning, som del af forskningsprojektet Truslers sprog og genre, beskæftiger jeg mig med truslen som en socialt ildeset – eller socialt ’illegitim’ – genre, der har store konsekvenser for samfundet som hele, for modtagere af trusler, men også for afsendere af trusler.

Kommunikation og trusler på sociale medier

Trusselsbeskeder er ikke længere kun hånd- eller maskinskrevne breve, der sendes med posten, eller stykker papir, der afleveres til en bankfunktionær. Med de forskellige digitale medieplatforme, der findes i vores samfund i dag, såsom tweets, sms’er, Facebook-posts, snaps, e-mails, m.fl., er måderne, man kan true folk på, eksploderet.

Kommunikation i de digitale domæner er meget forskellig fra både mundtlig ansigt-til-ansigt-kommunikation og fra traditionelle, skriftlige kommunikationsformer. Forskellene fra mere traditionelle kommunikationsformer har gjort det lettere for os at krydse grænserne for, hvordan vi normalt ville opføre os i forhold til andre mennesker. I modsætning til ved ansigt-til-ansigt-kommunikation bliver man på de sociale medier ikke konfronteret med den umiddelbare fysiske tilstedeværelse af den eller de personer, man henvender sig til. I mange tilfælde kan det ellers have en afdæmpende effekt at se den person i øjnene, som man taler med. Her vil vores indlærte viden om sociale normer og høflige omgangsformer nemlig ofte være med til at moderere vores adfærd. Traditionelle, skriftlige kommunikationsformer som breve tager til gengæld længere tid både at skrive og sende. Dette betyder, at afsenderen har mere tid til at reflektere over, hvad de laver i stedet for at handle umiddelbart og impulsivt, som det måske har været tilfældet i nedenstående tweet fra USA’s tidligere præsident, Donald Trump:

Mindre end et minut – det var nok så lang tid, det tog for Donald Trump at skrive og poste ovenstående tweet, hvori han truer den iranske præsident. I en kommunikativt set enklere tid ville beskeden sandsynligvis være blevet set som en krigserklæring, idet den kom fra USA’s præsident. Hvis præsident Trump havde været nødt til at skrive et officielt brev og sende det til Irans præsident, så ville den specifikke kommunikationssituation selvsagt have været mere gennemsigtig og afgrænset – dvs. ikke bevidnet af millioner på Twitter – men budskabet ville sandsynligvis også have været modereret på en helt anden måde af rådgiveres indblanding og (eventuelt også) af tid til refleksion.

Unges trusler på sociale medier

Vi behøver dog ikke bevæge os helt til USA eller til storpolitiske sager for at se, hvordan trusler kan bruges på sociale medier. I Danmark har vi fx kunnet se talrige eksempler på trusler på sociale medier, fx i følgende eksempel: ”Du har gjort en del mennesker vrede på dig, du skal ikke føle dig for sikker på gaden med dit lille skrøbelige barn”[1]

Afsenderen er en 18-årig kvinde, der ifølge sine egne udtalelser ikke nåede at tænke sig om, inden hun skrev ovenstående besked til en politiker i en tråd på Facebook. Konsekvensen af hendes handling blev en skyldig dom i retten for trusler.

I et andet eksempel havde det for en anden 18-årig kvinde også alvorlige konsekvenser, da hun på Instagram lagde et billede op af sig selv, hvor der stod: ”jeg bliver den næste school shooter guys, lmao, watch out”[2]

Ifølge skribenten var opslaget ment som en joke, og det var tilmed en almindelig måde at skrive på for unge mennesker i hendes omgangskreds. Reaktionerne på beskeden var dog delt skarpt op mellem dem, der opfattede det som en trussel, og dem, der opfattede det som en joke. Det, at beskeden blev lagt op på Instagram og dermed ikke havde en lige så klart afgrænset modtagergruppe, som hvis den var blevet sendt i en Messenger-tråd eller i en sms, gør konsekvenserne mindre forudsigelige. Trods en uskyldig dom i Landsretten for trusler havde den sproglige handling meget klare negative konsekvenser for den 18-årige, da hun blandt andet blev smidt ud af sin skole, og da det må antages at have været særdeles ubehageligt at skulle igennem en retssag i byretten og en retssag i Landsretten. Sager som denne viser vigtigheden af en større forståelse af mange sociale mediers mere uigennemsigtige modtagerforhold, hvilket derfor bør være en vigtig del af literacy-undervisning af især unge mennesker.

Konsekvenser ved illegitime genrer – for afsenderne

De fleste mennesker forstår godt konsekvenserne af fysisk at slå et andet menneske. Selvom de fleste af os også godt kender konsekvensen af nogle typer sproglige handlinger, fx at lyve som vidne i en retssal, at plagiere en eksamen eller at udfylde en kontrakt forkert, så er der tilsyneladende ved nogle typer af sproglige handlinger ikke samme klare fornemmelse af de mulige – og sandsynlige – konsekvenser. For unge mennesker, der må antages at have færre erfaringer med forskellige konsekvenser af sproglige handlinger end voksne, bliver det derfor ekstra vigtigt at få undervisning i eller blive oplyst omkring nogle af de alvorlige og særlige konsekvenser, som udførelsen af specifikt illegitime sproglige handlinger – eller genrer – typisk har i samfundet.

Konsekvenser ved illegitime genrer – for modtagerne

En større viden om konsekvenserne ved illegitime genrer som trusler er ikke kun vigtige i forhold til afsenderen. Det er ligeledes vigtigt med et øget fokus på de negative konsekvenser, det ofte har for modtagerne af sådanne ytringer. Det at modtage trusler kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte modtager i form af blandt andet frygt, angst, social isolation, tilbagetrækken fra offline- og onlinefællesskaber. De negative konsekvenser bliver ikke mindre af, at det foregår på sociale medier, da der dér ofte vil være flere, som læser med, og da det derfor kan føles som en offentlig ydmygelse for modtageren. For unge mennesker kan konsekvenserne ved at føle sig nødsaget til at holde sig væk fra sociale medier af frygt for at blive udsat for fx trusler være særligt betydningsfulde, fordi så meget af unge menneskers sociale liv efterhånden foregår på sociale medier. Også derfor er et øget fokus på betydningen af og konsekvenserne ved illegitime sproglige handlinger som trusler på sociale medier afgørende i undervisningen.

[1] Fra subkorpus “Trusselsbeskeder i artikler” i vores projekts korpus over trusler. Den offentligt tilgængelige del af vores korpus kan findes på https://alf.hum.ku.dk/korp/?mode=threats#.

[2] Fra subkorpus ”Dombøger”.

Indlægget blev første gang bragt af National Videncenter for Læsning. Både mediet og forfatterne har givet tilladelse til denne gengivelse. Indlæg på TjekDet.dk er udtryk for skribentens egen holdning.