Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forudså en romanforfatter coronavirussen allerede i 1981?

Faktatjek 11. mar 2020  -  6 min læsetid
This describes the image

"Ret sindssygt!"

"Det er en syg verden, vi lever i."

På sociale medier i ind- og udland er flere i chok over, at en forfatter for knap 40 år siden tilsyneladende forudså den coronavirus, der lige nu spreder sig verden over.

Amerikanske Dean Koontz skriver nemlig i sin spændingsroman ‘Øjne i mørket’ fra 1981, at der vil opstå en dødelig virus i byen Wuhan i Kina. Altså præcis samme by, som er det formodede epicenter for den nuværende coronavirus, covid-19.

Flere brugere af sociale medier har også hæftet sig ved en anden bog, nemlig 'End of Days’ ('Verdens undergang', red.) skrevet af den amerikanske forfatter Sylvia Browne i 2008. Hun hævdede at have synske evner. Her er det især følgende afsnit, der vækker opmærksomhed:

"Omkring 2020 vil en alvorlig lungebetændelseslignende sygdom sprede sig over hele verden, angribe lunger og luftveje, og den kan ikke behandles. Mere forbløffende end selve sygdommen er, at den vil forsvinde lige så hurtigt, som den dukkede op for så at hærge igen ti år senere, og herefter vil den så forsvinde fuldstændig," står der i bogen.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Skærmbillede fra Facebook.

Bøgernes forudsigelser kan virke skræmmende. For har forfatterne for adskillige år siden virkelig kunnet regne ud, at den meget omtalt coronavirus ville ramme Kina og sprede sig globalt?

Og er forudsigelserne så ikke et bevis for, at virussen er skabt af mennesker?

TjekDet har forelagt forfatternes spådomme for professor og virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen og sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Seruminstitut Brian Kristensen.

Det viser sig, at fiktionen fra 1981 ligger endda meget langt fra virkeligheden, og at bogen fra 2008 slet ikke har været så synsk, som man umiddelbart kunne tro.

Begge eksperter understreger, at der endnu ikke er lavet ret meget forskning. Vi ved derfor ikke med sikkerhed, hvordan sygdommen fungerer, og kender ikke detaljerne i forløbet fra smitte over sygdom til helbredelse, men intet tyder på, at bøgernes spådomme rammer rigtigt.

Vi tager påstandene en for en.

"De kalder stoffet ‘Wuhan-400’, fordi det er udviklet i deres genlaboratorier uden for byen Wuhan."

I Dean Koontz’ bog fra 1981 lyder det fiktive skrækscenarie, at den dødsensfarlige virus, som han kalder Wuhan-400, er udviklet i et laboratorium. Men der er intet, som tyder på, at den coronavirus, der spreder sig i øjeblikket, er skabt af mennesker.

"Der findes lignende virusser ude i den virkelige verden, altså virusser, som genetisk set minder rigtig meget om den nye virus. Rent videnskabeligt kan jeg principielt ikke afvise det, men der er intet, der taler for, at virussen er skabt af mennesker," siger Allan Randrup Thomsen.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Skærmbillede fra Twitter, hvor rygtet om, at romanen har forudset coronavirus, er delt mere end 2.000 gange.

Han bakkes op af Brian Kristensen.

"Der er ikke noget, der tyder på, at coronavirussen er menneskeskabt. Den er jo kendt gennem mange år, så der er ikke noget nyt i det," siger han.

"Den (Wuhan-400, red.) påvirker kun mennesker. Intet andet levende væsen kan bære det."

"Heller ikke her stemmer bogens fiktive virus med virkelighedens coronavirus," siger Brian Kristensen, og Allan Randrup Thomsen er enig.

"Det er jo ikke tilfældet her med coronavirus efter alt, hvad vi ved. Den minder meget om virus, man ser hos flagermus og skældyr," siger han.

Også heste kan få coronavirus, har TjekDet tidligere dykket ned i. Det er bare en anden type coronavirus end den, mennesker får.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brian Kristensen er sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Seruminstitut. (Foto: Statens Seruminstitut)

"Og på samme måde som syfilis kan Wuhan-400 ikke overleve uden for den menneskelige organisme i længere end et minut."

Virkelighedens coronavirus kan dog med al sandsynlighed smitte i længere tid.

"De officielle retningslinjer siger, at virus kan være smitsom i 48 timer på overflader og lignende. Mængden af infektiøs virus aftager med tiden, men i princippet kan det stadig smitte efter to døgn," siger Allan Randrup Thomsen.

Brian Kristensens vurdering er den samme.

"Nogle coronavirusser – vi ved det endnu ikke med sikkerhed for den verserende – kan leve op til knap to døgn på overflader. Det er nok det maksimale," siger han.

"[Man] kan blive smittebærer blot fire timer efter at være kommet i kontakt med virussen."

"Det er ikke, hvad vi regner med. Det er meget usædvanligt for en hvilket som helst virus. Faktisk er jeg tæt på at sige, at det ikke kan lade sig gøre," siger Allan Randrup Thomsen og uddyber:

"I gennemsnit tager det 5,6 døgn, fra man bliver smittet, til man bliver syg, men det kan tage fra to til tolv dage. Man kan tidligst smitte andre to døgn efter, man selv er blevet smittet, men smitten er først rigtig effektiv, når man for alvor kan mærke sygdommen."

Brian Kristensen afviser også, at man skulle kunne smitte allerede fire timer efter at have været udsat for virus.

"Det er ikke det, vi normalt forbinder med coronavirus. Der går tre-fire-fem dage, fra du bliver smittet, til du selv kan smitte videre," siger han.

"Når først man er smittet, overlever ingen i mere end et døgn. De fleste dør inden for tolv timer. (…) Wuhan-400’s dræbereffekt er hundrede procent. Ingen menes at kunne overleve."

Også denne del er – heldigvis – meget langt fra at ramme plet.

"Det passer heller ikke. Det er svært at vide præcis, hvor mange der overlever på nuværende tidspunkt, men det er væsentligt over 90 procent af de smittede," siger Allan Randrup Thomsen.

Brian Kristensen vil godt komme tallet lidt nærmere, men peger på, at der er meget stor usikkerhed om det på nuværende tidspunkt. Han understreger også, at der kan være store forskelle på forskellige grupper i befolkningen.

"Hvis vi tager udgangspunkt i de kinesiske tal, ser det ud til, at mellem to og tre procent af dem, der er mødt op på sygehus for at få behandling, dør. Nogle mener, at der er ti gange så mange smittede, som bare ikke føler, de er syge nok til at opsøge behandling. Derfor er den reelle dødelighed muligvis langt lavere, måske helt ned til 0,2 eller 0,3 procent," siger han.

Artiklen forsætter under billedet.

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi på Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)

"Virussen går direkte til hjernestammen, og der begynder det at udskille et giftstof, der bogstavelig talt æder hjernevævet bort, ligesom batterisyre opløser et osteklæde."

Hvordan coronavirus helt præcis fungerer, er endnu ikke kortlagt, men både Brian Kristensen og Allan Randrup Thomsen afviser, at det skulle have noget med hjernen at gøre. Virussen rammer lungerne, slår de begge fast.

"Det starter med en lungebetændelse. Hvis den så bliver rigtig alvorlig, får man svært ved at trække vejret og svært ved at få ilt til blodet. Når det sker, kommer en række organer til at mangle ilt, og det kan trigge en betændelsesreaktion, som kan få organerne til at kollapse. Det dør man af i sidste ende," siger Allan Randrup Thomsen.

Bog fra 2008 forudså, at corona ville ramme i 2020

I den anden bog, 'End of Days’ skrevet af forfatteren Sylvia Browne i 2008, bliver det beskrevet, hvordan en alvorlig sygdom, der minder om lungebetændelse ville ramme i 2020 og sprede sig globalt. Præcis som det rent faktisk sker i øjeblikket med coronavirus.

Det lader til at være en skræmmende præcis spådom, men der er alligevel ikke grund til at være alt for imponeret. Få år før bogen blev udgivet, blev verden nemlig ramt af sars, der også er en lungesygdom af typen coronavirus.

"Efter sars-udbruddet i 2003 og 2004 blev vi klar over, at der findes flere udgaver af coronavirus, som kan være alvorlige for mennesker. Det så vi igen i 2013 og 2014 med udbruddet af mers, der især ramte Saudi-Arabien og så sent som i 2016 Sydkorea. Så man har godt vidst, at der var kommet en ny type virus, der kunne springe fra dyr til mennesker og give alvorlige luftvejsinfektioner," siger Allan Randrup Thomsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Omslag på Sylvia Brownes bog om verdens ende. Angiveligt skulle Sylvia Browne være synsk.

Den nuværende coronavirus minder altså meget om noget, som verden havde set, flere år før bogen udkom. Mellem bogens udgivelse og 2020-versionen af corona, ramte mers, men det havde bogen tilsyneladende ikke forudset.

Sylvia Brownes bog beskriver også, at den alvorlige lungesygdom vil forsvinde, dukke op igen ti år senere for så at forvinde for evigt. Af gode grunde ved vi endnu ikke, hvordan fremtiden ser ud for den nuværende version af coronavirus, men historien viser, at den slags virusser både kan hærge i årevis og forsvinde ganske hurtigt.

"Nu er det tredje gang inden for 15 år, vi har et udbrud af coronavirus, som giver anledning til international bekymring. Sars har vi ikke set siden 2005, mens vi stadig har mers på nu sjette år. Om covid-19 bare dør ud, eller om den kommer tilbage igen, tør jeg ikke spå om," siger Brian Kristensen.

Sylvia Browne hævdede at have synske evner. Hun døde i november 2013. På siden her bliver hun mindet og hædret for sine synske evner.

Opdateret 20. dec 2023