En utro ægtemand, der lige har fået doneret sin kones nyre. Og en kvinde, der dør af kræft, som efterlader sig en kun femårig datter.

Hjerteskærende historier som disse florerer i stor stil i opslag på Facebook.

Opslagene deles blandt andet på facebooksiden “Glad dag”, som har over 5,4 tusind følgere.

Men fortællingerne er opdigtede og ledsaget af AI-genererede billeder, som skal få brugere til at klikke på et link i kommentarsporet, der leder ind til den ‘fulde’ historie.

Her møder du annoncer for alverdens produkter, som ikke har noget med artiklen at gøre. Og hvis du klikker på dem, tjener ophavsmændene et lille beløb for hvert klik. Jo flere klik, de kan lokke til med de følelsesladede historier, jo flere penge kan de tjene.  

Historierne på facebooksiden "Glad dag" er skabt til at vække følelser - lige fra sorg og glæde til forargelse og vrede. Hele formålet er at få brugere til at klikke sig videre ind på annoncesider. Foto: Skærmbillede af Facebook.

Artikler skal lokke

Opslagene på facebooksiden “Glad dag” indeholder en længere historie, som slutter brat, og vil man læse resten, skal man følge linket i kommentarfeltet.

Et eksempel er en historie om en kvinde, der har doneret den ene af sine nyrer til sin mand, hvorefter hun opdager, at han har en affære med hendes søster.

Historien indeholder ingen dokumentation eller mulighed for at efterprøve påstandene. Den indeholder eksempelvis ingen oplysninger om, hvor i verden historien finder sted. Den er på mange måder skrevet som fiktion, hvor der ledes op til et klimaks, som først bliver afsløret, når man klikker ind på artiklen.

Følger man linket, ender man på hjemmesiden “udivitelnimir.com”, hvor historien findes i sin fulde længde (arkiveret her).

Hjemmesiden indeholder foruden den opdigtede artikel en lang række annoncer. Dele af siden er skrevet på russisk, og kun brødteksten og annoncerne er oversat til dansk.

Det kunne tyde på, at hjemmesiden kan være oversat til flere sprog, alt efter hvem man ønsker at ramme.

Formålet med at lede facebookbrugere ind på hjemmesiden, er at generere reklamepenge på antallet af kliks på annoncerne - også kaldet affiliate marketing.  

Annoncernes URL indikerer, at en tredjepart tjener penge på at lede kunder ind på siden. Det kan man se på den del af URL’en, hvor der lyder: “&click_price=0.12”. Det indikerer, at ‘prisen’ for et klik er’ 0,12 af en given valuta. Vi ved ikke hvilken valuta, der er tale om, men det bekræfter formodningen om, at artiklerne alene er lavet med formål om at lede læserne videre til annoncerne og tjene penge på det.

At dømme ud fra de links, der er i opslagene på "Glad dag", tjener nogen penge, hver gang der klikkes på linket. Det afsløres af en lille bid af URL'en - hjemmesidens adresse. Foto: Skærmbillede af hjemmeside.

Koordineret indsats

Vi kan ikke se, hvornår siden præcis er oprettet, men den første aktivitet på siden kan spores tilbage til maj 2024, hvor der blev oprettet et profilbillede.

Først i december 2024 begynder siden at poste opslag.

I starten er indholdet i opslagene primært centreret omkring kendte mennesker og gamle billeder af dem. Men fremgangsmåden er den samme, hvor der i kommentarfeltet er linket til en artikel, som skal pirre læsernes nysgerrighed.

“Glad dag” er meget systematiske i deres udgivelser. Hver dag udkommer AI-genererede billeder med en følelsesladet historie. Det er enten klokken 08.05 eller 18.05. Den fabriksagtige udgivelsesmetode indikerer, at der her er tale om både AI og en klar strategi for at gå viralt.

TjekDet har undersøgt 10 tilfældige billeder fra “Glad dag” med AI-detektionsprogrammet, Hive Moderation. Resultatet viser, at billederne med stor sikkerhed er AI-genererede.

Slår vi hoveddomænet op, kan vi se at det er oprettet i Armenien. Derudover kan vi se, at domænet er registreret hos en af de største russiske webhosting-virksomheder.

Der fremgår ingen kontaktoplysninger af hverken facebooksiden eller den hjemmeside, som opslagene leder ind på. Det fremgår heller ikke, hvem der er forfatter bag artiklerne. Vi har derfor ikke haft mulighed for at forelægge kritik.

Det svenske faktatjekmedie, Källkritikbyrån, har tidligere udgivet en artikel om et lignende fænomen i Sverige. I artiklen finder de frem til “en vietnamesisk clickbait-fabrik".

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.