Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

Faktatjek 20. dec 2017  -  4 min læsetid
This describes the image
  • "I 2008 slog Nationalbanken fast, at kun enlige mænd og kvinder, som kommer til Danmark efter endt uddannelse, hele tiden er i arbejde og forlader Danmark igen før pensionsalderen, bidrager positivt til dansk økonomi"

  • Sådan skriver Martin Henriksen (DF) i en kommentar i Berlingske den 4. december 2017

  • Nationalbanken udgav ganske rigtigt en rapport, hvor de konkluderede, at det kun var indvandrere med de nævnte forudsætninger og kvalifikationer, der bidrager positivt til de offentlige finanser

  • Dog er opgørelsen ni år gammel og bygger på nogle antagelser, der ikke nødvendigvis kan bruges til at drage samme konklusion i dag

"I 2008 slog Nationalbanken fast, at kun enlige mænd og kvinder, som kommer til Danmark efter endt uddannelse, hele tiden er i arbejde og forlader Danmark igen før pensionsalderen, bidrager positivt til dansk økonomi."

Sådan skriver Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti i et debatindlæg i Berlingske den 4. december. Men er det nu også rigtigt, hvad udlændingeordføreren skriver?, spørger en af TjekDets læsere.

Vi har fundet frem til den rapport, som Martin Henriksen henviser til, nemlig Nationalbankens kvartalsoversigt fra 3. kvartal 2008.

Og ja, sidst i rapporten på side 121 konkluderes det ganske rigtigt, at ud af en række opstillede scenarier i rapporten vil en forøgelse af antallet af indvandrere, der kommer til Danmark, kun være en økonomisk fordel, hvis de ekstra indvandrere består af såkaldte ‘superindvandrere’.

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

Det er et udtryk for personer, der kommer til landet efter de er uddannet, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som rejser ud af landet, før de går på pension.

Ud over de fire scenarier for de 5.000 flere indvandrere, har DREAM-gruppen, der står bag Nationalbankens rapport, undersøgt, hvilken økonomisk effekt det ville have, hvis alle indvandrere og efterkommere i Danmark blev "perfekt integreret". Her viser det sig, at det ville have den største effekt på bruttonationalproduktet af alle Nationalbankens scenarier. Eksempelvis er den økonomiske gevinst fire gange så stor som hvis arbejdsløsheden faldt med et procentpoint og flere danskere kom i arbejde.

Bruttonationalproduktet er med andre ord et mål og et udtryk for værdien af al produktion i Danmark på et år. En perfekt integration vil altså i princippet betyde en enorm økonomisk gevinst for det danske samfund.

Forskere skeptiske over for at bruge rapporten

Der knytter sig dog et enkelt aber dabei eller to til beregningerne i rapporten. Den er ni år gammel og giver ikke nødvendigvis det bedste billede af, hvordan indvandreres bidrag til statskassen ser ud i dag. Det fortæller Marianne Frank Hansen, der er souschef i DREAM-gruppen, som har lavet beregningerne for Nationalbanken.

"Forudsætningerne for at lave en tilsvarende fremskrivning har ændret sig frem til i dag. Blandt andet har den gennemsnitlige vestlige og ikke-vestlige indvandrers uddannelsesniveau og deltagelse på arbejdsmarkedet ændret sig. Gentager man derfor Nationalbankens beregning fra 2008 på et grundlag, der afspejler de aktuelle økonomiske, demografiske og socioøkonomiske forudsætninger, kan man meget vel nå frem til et andet resultat end dengang," skriver hun i en mail til TjekDet.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

 

 

Nationalbanken definerer superindvandrere som "indvandrere, der først kommer til landet efter endt uddannelse, har en erhvervsfrekvens på 100, ikke medbringer deres familie og forlader landet igen inden pensionsalderen."

Kilde: Nationalbanken

 

 

 

 

1. 5.000 flere indvandrere om året med samme landefordeling som i 2008

2. 5.000 flere indvandrere om året fra mindre udviklede lande end i 2008

3. 5.000 flere indvandrere om året fra mere udviklede lande en i 2008

4. 5.000 flere "superindvandrere"

Kilde: Nationalbanken

 

 

Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, erklærer sig enig i Marianne Frank Hansens skepsis.

"Vi har lavet en undersøgelse af udenlandske EU-borgeres nettobidrag til det offentlige budget fra 2002 til 2013, og der kan vi se, at der sker ret store ændringer fra år til år. Tal såsom det gennemsnitlige nettobidrag er konjunkturfølsomme," siger Dorte Sindbjerg Martinsen til TjekDet.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen ligger årene 2008-2011 endda særligt langt fra en økonomisk tilstand, vi kan betragte som normal.

"Det er faktisk netop i de år, at EU-borgerne bidrager mindre positivt til samfundsøkonomien, da vi i de år oplevede krise. I andre år ser det bedre ud. 2008 er et år hvor nettobidraget falder," fortæller hun.

Gennemsnittet skygger for individerne

At overføre konklusioner, som er dannet på baggrund af den viden, man havde i 2008, og lade dem være gældende i dag, kan altså være en usikker øvelse, der meget vel kan ramme ved siden af.

Derudover lægger begge vægt på, at tal baseret på gennemsnit kan skygge for enkelte indvandreres indsats og betydning for dansk økonomi.

Når man undersøger, hvor meget indvandrere bidrager med til statskassen, laver man gennemsnitsberegninger, og det betyder, at der både vil være personer, som bidrager positivt og negativt til statskassen i den samme gruppe af indvandrere. Og sådan er det også i beregningen fra 2008, fortæller Marianne Frank Hansen fra DREAM-gruppen.

"Bag tallene vil der altså både være indvandrere med et højt uddannelsesniveau og høj produktivitet, som bidrager positivt til statskassen, og der vil være personer, der trækker i den anden retning."

LÆS OGSÅ: Er kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere halveret?

Dorte Sindbjerg Martinsen mener, at man netop derfor bør være påpasselig med at bruge og male for generelle billeder af de indvandrere og udlændinge, der kommer hertil, ligesom de scenarier, man har skildret i rapporten, ikke nødvendigvis er de mest relevante.

"Det billede, han (Martin Henriksen, red.) tegner, skærer meget hårdt op, at det kun er, hvis man er på arbejde i hele perioden, man er en gevinst for Danmark. Men der er mange eksempler på, at man som arbejdstager sagtens kan være ude af arbejdsmarkedet i perioder og samtidig være en økonomisk gevinst," slutter hun.

Martin Henriksen: Vanskeligt at få indvandring til at være økonomisk gevinst

Da TjekDet spørger Martin Henriksen ind til hans brug af Nationalbankens beregninger, forklarer han, at det da heller ikke skal ses som udtryk for, at han mener, at udlændinge ikke kan være et økonomisk plus for Danmark. Rapporten giver blot nogle vigtige nuancer til en unuanceret debat, fortæller han.

"Rapporten understreger, hvor vanskeligt det er at få indvandring til at være en økonomisk gevinst for Danmark. Specielt for folk, der kommer hertil for at arbejde. Jeg synes, at den opgørelse, der blev lavet i 2008 er med til at nuancere billedet, og jeg synes, der er behov for at nuancere billedet. Jeg medgiver, at der selvfølgeligt er højtuddannede indvandrere, der kommer hertil og bidrager positivt til samfundet," siger Martin Henriksen og fortsætter:

"Jeg synes, debatten om udenlandsk arbejdskraft er meget unuanceret, fordi det bliver fremstillet som om, at hvis bare der kommer én til Danmark, som arbejder, og hvis bare vedkommende har en universitetsgrad fra den store verden, så er det per definition godt. Der tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn ved, om det altid er det," slutter han.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023