AI-videoer med skandaleramt direktør og kinesiske spioner får millioner til at grine

Indsigt 19. nov 2026  -  4 min læsetid
Tjekdet
Et skærmbillede fra en AI-genereret video, hvor Nvidias tidligere topchef Jensen Huang danser sammen med en kvinde i Bollywood-stil. Videoen er en af mange humoristiske fremstillinger af Jensen Huang, der har spredt sig på sociale medier efter afsløringerne af hans utroskab. Foto: Skærmbillede fra video på X
  • En stribe humoristiske videoer med Jensen Huang i hovedrollen har spredt sig på sociale medier efter afsløringerne af hans affærer. Millioner morer sig over de opdigtede scener, men eksperter advarer om, at selv åbenlyse forfalskninger kan påvirke vores opfattelse af andre mennesker.

Skrevet af: AFP

Jensen Huang og Donald Trump går ind på en bar - og bliver forført af en kinesisk spion. Sådan lyder budskabet i en særdeles realistisk deepfake-video, der er bare en blandt flere AI-skabte videoer, der ikke har vakt frygt for misinformation, men derimod fået smilet frem hos brugere på internettet.

Videoer, der gør grin med chipgiganten Nvidias skandaleramte og tidligere topchef, Jensen Huang, ved at placere ham i realistiske, men opdigtede situationer, har spredt sig med stor hast på sociale medier efter afsløringerne af hans utroskab, herunder en affære med en formodet kinesisk spion, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

De virale videoer, hvoraf mange deles uden det fremgår, at de er AI-skabte, giver et humoristisk afbræk fra den mangeårige bekymring for, at deepfake-teknologien kan føre til massiv spredning af misinformation. Forskere advarer dog om, at truslen langt fra er forsvundet.

Mange af de livagtige videoer, som har fået folk til at grine, og som har opnået millioner af visninger på blandt andet det sociale medie X, er inspireret af Bollywood, som er den indiske filmindustri, der især er kendt for sine farverige film med sang og dans.


Nvidias tidligere topchef Jensen Huang er blevet hovedperson i denne AI-skabte musikvideo med sangen Chura Ke Dil Mera fra den indiske film Main Khiladi Tu Anari fra 1994.

I en af dem optræder Jensen Huang i en gangsterhistorie sammen med den amerikanske præsident Donald Trump og techmilliardæren Elon Musk, hvor deres læbebevægelser er synkroniseret med frække replikker på det indiske sprog hindi.

Andre opdigtede videoer viser Jensen Huang bryde ud i sang og dans i Bollywood-stil sammen med sin kone Lori Huang og kvinder, som han angiveligt har haft affærer med.

I en video skælder Donald Trump ud på Jensen Huang, fordi han har foræret en kinesisk spion de "gode AI-chips". En anden genskaber en ikonisk scene fra filmen The Matrix og viser præsidenten belære Jensen Huang om, hvordan kinesiske spioner "vil have dine hemmeligheder".

Flere andre videoer viser Lori Huang gribe Jensen Huang på fersk gerning i at være utro. I en af dem sidder Jensen Huang på en restaurant og spiser med en kvinde, indtil kameraet afslører, at Lori Huang sidder lige bag dem.


I denne AI-skabte video optræder Donald Trump og Jensen Huang i en scene inspireret af science fiction-filmen The Matrix. Her belærer Trump Nvidias tidligere topchef om kinesiske spioner. Videoen har ifølge Business Insider opnået over 7,5 millioner visninger på sociale medier.

Frygten for deepfakes

Tendensen illustrerer, hvordan kreative AI-værktøjer har gjort almindelige brugere i stand til at virkeliggøre næsten alt, hvad fantasien kan finde på. Og det hvad enten formålet er ideologisk, at skabe mere opmærksomhed eller blot for morskabens skyld.

Mange af videoerne er skabt på få sekunder ved hjælp af simple instruktioner til AI-værktøjer som videogeneratoren Seedance 2.5, der er udviklet af ByteDance, den kinesiske teknologikoncern bag det sociale medie TikTok.

"Frygten for deepfakes har været der i et stykke tid, men det har altid virket, som om teknologien var lige om hjørnet uden helt at være her endnu," siger Joshua Tucker, der er meddirektør for New York Universitys Center for Social Media, AI and Politics, til AFP.

"Nu står det klart, at vi fremover kommer til at se AI-genererede billeder og videoer blive brugt på begge måder både til at vildlede, men også som et kreativt forsøg på at tiltrække opmærksomhed," fortsætter han.

Det er dog ikke alt det AI-skabte falske indhold, der er lavet for sjov.

Flere prokinesiske profiler på sociale medier har delt digitalt manipuleret indhold om skandalen, herunder et AI-genereret billede, der forbinder Jensen Huang med Kinas Kommunistiske Parti, og en lydfil, hvor man angiveligt hører Lori Huang forsvare den formodede kinesiske spion.

Organisationen NewsGuard, der overvåger misinformation, konkluderer, at lydfilen var fabrikeret. Det sker på baggrund af en analyse foretaget med stemmedetektionsværktøjet Undetectable AI.

At se er at tro

"De satiriske videoer med Jensen Huang er lette at gennemskue, selv når de ikke er mærket som AI-skabte," siger Zohaib Ahmed, der er administrerende direktør i virksomheden Resemble AI, som udvikler modeller til at opdage AI-genereret indhold.

Zohaib Ahmed understreger dog, at den mere alvorlige trussel fra deepfakes ikke er blevet mindre.

"Svindlere bruger deepfakes til at franarre virksomheder millioner. Det kan eksempelvis være ved at efterligne en direktørs stemme og bede om en bankoverførsel eller ved at udgive sig for at være en anden under en videojobsamtale ved hjælp af et digitalt manipuleret ansigt," siger Zohaib Ahmed.

Forskere bemærkede en lignende tendens forud for midtvejsvalget i USA, hvor hundredvis af AI-genererede annoncer blev brugt i valgkampagner over hele landet. Mange af dem var humoristiske eller lavet for at gøre grin med politiske modstandere. 

Tjekdet
Chipgiganten Nvidias bestyrelse meddelte den 8. november 2026, at den havde indledt en undersøgelse af virksomhedens topchef og medstifter Jensen Huang, efter at han havde erkendt en affære med en kvinde, som ifølge amerikanske myndigheder arbejdede for den kinesiske efterretningstjeneste. Foto: PATRICK T. FALLON / AFP Photo by PATRICK T. FALLON / AFP N

Ifølge forskerne var annoncerne ikke nødvendigvis lavet for at narre vælgerne til at tro, at de var ægte, men snarere for at fungere som et politisk kommunikationsredskab, der kunne trænge igennem i kampen om opmærksomheden.

Men selv når brugerne er klar over, at videoerne er kunstigt fremstillet, har de stadig en effekt på informationsmiljøet, advarer Peter Adams, der er seniorvicepræsident i den almennyttige undervisningsorganisation News Literacy Project.

"Du har 'set' en kandidat gøre eller sige noget skadeligt, pinligt eller på anden måde frastødende," siger Peter Adams til AFP.

"Det kan føre til et fænomen, der kaldes 'visual literacy bias' eller 'seeing-is-believing bias', der er en tendens til at tro på det, man ser. Det er svært at slippe en association, når man først har set den," siger han.

Denne artikel er skrevet af det franske nyhedsbureau AFP. TjekDet har ikke medvirket i tilblivelsen. Få mere information her afp.com.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Opdateret 19. nov 2026