Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?
En underskriftindsamling med indtil videre over 7.000 støttere vil have Rasmus Paludan (Stram Kurs) erklæret uværdig til et folketingsæde. Over fire punkter argumenterer initiativtageren for, at især den hårde retorik mod muslimer fra lederen af Stram Kurs gør, at han ikke bør have en stol i folketingssalen på Christiansborg.
I Debatten på DR2 den 21. februar stillede folketingskandidat for De Konservative Nicolaj Bøgh desuden spørgsmålstegn ved finansmanden Klaus Riskær Pedersens værdighed til at sidde i Folketinget efter sine fængselsdomme. Med en fortid i fængsel for økonomisk kriminalitet bør Klaus Riskær ifølge Bøgh ikke repræsentere danskerne.
Men hvilke regler gælder egentlig for, hvem der må stille op til Folketingsvalg?
Man har valgret og er valgbar til Folketinget, hvis man:
- er fyldt 18 år
- er dansk statsborger
- har fast bopæl i Danmark
- ikke er umyndig (under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne)
Derudover skal man som løsgænger have anbefalinger fra mindst 150 og højst 200 vælgere, mens det kræver 20.109 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget som parti.
Man kan altså altid stille op til et valg, hvis man opfylder ovenstående krav. Det er først i det øjeblik, man er stemt ind i Folketinget, at tingets medlemmer selv kan tage stilling til, om man er uværdig til at have en stol i folketingssalen.
Og det er kun sket fire gange siden seneste grundlovsændring i 1953.
Så hvordan er reglerne? TjekDet har gravet dybt i Danmarks Riges Grundlov og Folketingets egne regler for at finde de svar, nogle politikere måske vil lede efter, når det nye folketing er sammensat den 5. juni.
Artiklen fortsætter under billedet
Lad os starte med at sætte to streger under, at et folketingsmedlem godt kan blive erklæret uværdig, og det er Folketinget selv, der træffer beslutningen. Det står klart og tydeligt i grundlovens paragraf 30 og 33. Er man blevet idømt en straf, der i "almindeligt omdømme," som det hedder i paragraf 30, gør én uværdig, er man ikke længere valgbar til Folketinget. Og så ryger man ud, hvis et flertal i salen stemmer for.
Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
Kilde: Danmarks Riges Grundlov.
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
Kilde: Danmarks Riges Grundlov.
Udvalg indstiller medlemmer
Det er Udvalget til Valgs Prøvelse, der i første omgang tager stilling til, om en person skulle være uværdig. Her sidder i øjeblikket 17 medlemmer, hvor alle Folketingets partier er repræsenteret, og hvis de mener, at et folketingsmedlem er uværdig, kommer de med en anbefaling til resten af folketingssalen, der skal stemme om sagen, hvis det når så langt.
"Derfor er det i sidste ende det parlamentariske flertal i Folketinget, der afgør værdigheden af et valgt folketingsmedlem," oplyser Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet til TjekDet.
Det er dog noget, de færreste folketingsmedlemmer gennem tiden har stemt om og aldrig på baggrund af en underskriftsindsamling. Det er knap 30 år siden, at loven sidst var i brug, og det er som nævnt kun sket fire gange siden den seneste grundlovsændring i 1953. I 1990 blev Fremskridtspartiets Hugo Holm smidt ud af både parti og folketing efter en voldsdom samme år. Mere kendt er dog tilfældet syv år tidligere. Det er nemlig skrevet ind i grundloven som kommentar til paragraf 30.
Det var i i 1983, hvor den daværende formand for selv samme parti, Mogens Glistrup, blev idømt tre års fængsel af Højesteret for skattesvig. Og det kostede ham samtidig sin værdighed samt sæde i Folketinget. Som der står i grundloven, bruges den tildelte straf som "rettesnor" for, hvornår et medlem er værdig, og her bruges Mogens Glistrup som eksempel. Som der står i både paragraf 30 og 33, er praksis i dag, at der skal være tale om en frihedsstraf, før uværdighed kommer på tale - altså en tur i fængsel.
Ikke mulighed for at klage
En krølle på historien om Mogens Glistrup er, at han ikke var uværdig for altid. I 1987, da han havde udstået sin straf og var blevet genvalgt til Folketinget, fik han det værdige stempel af sine politiske kolleger på Christiansborg og kunne altså fortsætte sin kamp for mod skat og muslimer fra den lovgivende forsamling.
Artiklen fortsætter under billedet
Mogens Glistrup var advokat og politiker. Han stiftede Fremskridtspartiet og sad i Folketinget i perioden 1973 til 1990 - dog afbrudt 1983-1986 på grund af fængselsdom. Foto: Erik Holmberg/Ritzau Scanpix.
Det er derfor ikke så simpelt at svare på, hvornår man er uværdig til at sidde i Folketinget. Men sikkert er det, at der først skal tages stilling til det efter valget.
"Man er ikke afskåret fra at stille op, selvom nogen anfægter ens valgbarhed inden folketingsvalget. Så længe man opfylder kravene for stemmeret, er det ligegyldigt, hvilken frihedsstraf man har fået," siger Christine Boeskov, valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Vi ved altså først efter den 5. juni, om Klaus Riskær Pedersen, Rasmus Paludan eller andre politikere mister deres valgbarhed. Til sidst kan man så spørge: hvis et flertal i Folketinget erklærer en valgt for uværdig, er der så mulighed for at anke den beslutning?
"Der er ikke nogen at klage til, hvis man bliver erklæret uværdig af folketingets medlemmer. Man kan heller ikke gå til domstolene. Det følger af grundloven, at det er Folketinget, der har den endelige vurdering af de enkelte kandidater," siger Christine Boeskov og tilføjer, at kandidatens suppleant træder til, hvis det skulle ske.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet