Nye optagelser afslører: Manden, der svindlede Anna Thygesen, fortsætter sine bedragerier
Den mand, der for knap et år siden franarrede den kendte kommunikatør Anna Thygesen en mindre formue, svindler fortsat danskere på stribe.
Det afslører en lang række lydoptagelser helt inde fra kernen af et netværk af såkaldte spoofing-svindlere, der udgiver sig for at være fra banker eller myndigheder og på den måde lænser danskeres bankbog.
Lydoptagelserne, som TjekDet er kommet i besiddelse af, er fremskaffet af kilder, som gennem hacking har skaffet sig adgang til den opkaldstjeneste, svindlerne ringer til deres ofre fra. TjekDet har fået adgang til materialet gennem et samarbejde med det digitale efterretningsfirma Truesec.
For Anna Thygesen er det ikke overraskende, at “hendes” svindler fortsat opererer.
“Det er min opfattelse, at de bliver ved, så længe det virker, og den dér med Christian fra banken, eller hvad de nu kalder sig, den virker,” siger hun til TjekDet i dag.
Anna Thygesen anmeldte dengang i november 2024 svindlen til politiet. Hun fik i juli besked om, at de har standset efterforskningen mod en mistænkt, fordi de vurderer, at de ikke har tilstrækkeligt med beviser til at kunne sigte ham. Politiet tilføjer dog, at sagen kan genoptages, hvis der kommer “nye oplysninger af betydning for sagen”.
Nyt navn, ny metode
Da TjekDet i starten af 2025 i detaljer kunne afsløre et større netværk af spoofing-svindlere, var Anna Thygesens svindler en del af materialet. I forbindelse med TjekDets afsløringer valgte Anna Thygesen at stå åbent frem og fortælle, hvordan hun var blevet svindlet. Manden, der stod bag, kaldte sig dengang Christian Juul Andersen og foregav at være fra Danske Bank.
I dag har han ændret sin fremgangsmåde på visse punkter. Nu kalder han sig Casper Juul Andersen eller Anders Dalgaard og præsenterer sig som ansat ved MobilePay, når han forsøger at svindle danskere.
John Tøndering, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, har lyttet til flere filer med Christian Juul Andersen, Casper Juul Andersen og Anders Dalgaard, og han er ikke i tvivl om, at det er én og samme person, man hører på lydoptagelserne.
“Jeg kan høre, at de taler på den samme tonegang, hvilket vil sige, at det er samme dialekt (regiolekt kalder man det). De ligger også på samme toneleje og tempo i alle optagelserne. Man kan også høre, at han har samme udtale af mange ord, for eksempel MobilePay, som udtales med tryk på ’pay’ og stigende tone til sidst,” vurderer John Tøndering.
Herunder kan du høre Christian Juul Andersen fra Danske Bank præsentere sig for Anna Thygesen.
Og herunder kan du høre Casper Juul Andersen fra MobilePay præsentere sig for et nyt offer, som vi har valgt at anonymisere. Læg mærke til, at han bruger flere af de samme formuleringer, som han brugte over for Anna Thygesen dengang i slutningen af 2024.
Svindleren har ikke kun skiftet dæknavn og arbejdsplads. Han har også ændret metode.
Som Christian Juul Andersen brugte han en metode, hvor han bildte sine ofre ind, at deres MitID var blevet overtaget af svindlere, og at der derfor skulle oprettes en såkaldt sikkerhedsprofil til MitID’et.
Men når ofrene troede, at de oprettede den nye sikkerhedsprofil, kopierede de i virkeligheden deres MitID over i hænderne på Christian Juul Andersen, så han fik frit lejde til at købe varer på nettet. Ofrenes betalingsoplysninger havde han nemlig på forhånd eller i løbet af samtalen anskaffet sig.
Herunder kan du høre, hvordan Christian Juul dengang forklarede Anna Thygesen om sikkerhedsprofilen.
I dag bruger han en anden metode.
Som Casper Juul Andersen eller Anders Dalgaard er hans forklaring til ofrene, at de har en betaling på MobilePay, som er udtaget til stikprøvekontrol. Betalingen er angiveligt til en Mohammed Ulfeldt, og det kender offeret naturligvis ikke noget til.
Derfor skal betalingerne stoppes, og angiveligt kan Casper Juul Andersen eller Anders Dalgaard hjælpe med det. Han begynder derfor at sende betalingsanmodninger til offerets MobilePay under påskud af, at det annullerer de påståede betalinger til Mohammed Ulfeldt.
I flere samtaler kalder Casper Juul Andersen eller Anders Dalgaard det for “refunderingsanmodninger”, men ved at godkende anmodningerne godkender offeret i virkeligheden de betalinger, svindleren har forsøgt at foretage gennem MobilePay ved at bruge offerets telefonnummer.
Herunder kan du høre, hvordan Casper Juul Andersen guider en kvinde, som han ender med at franarre mindst 29.000 kroner, i at stryge til højre på – det vil sige godkende – de påståede tilbagebetalingsanmodninger, han sender til hende.
Tiltag ser ud til at virke
Det seneste år er der blevet indført flere tiltag, som skal forsøge at dæmme op for spoofing-svindlerne, men de nye optagelser, som TjekDet er i besiddelse af, viser, at spoofing-svindelen fortsætter. I alt har TjekDet flere end 600 eksempler på nye forsøg på svindel.
Et af tiltagene mod spoofing-svindlerne, som endnu ikke er fuldt implementeret, er den udvidede spoofing-beskyttelse, som sammen med to andre tiltag blev præsenteret af regeringen og blandt andre Teleindustrien i november 2024. Den udvidede spoofing-beskyttelse skal gøre det sværere for svindlerne at bruge udenlandske tjenester til at spoofe deres ofre.
En måned senere – i december 2024 – lancerede Digitaliseringsstyrelsen en opdatering til MitID-appen, så det ikke længere er muligt at kopiere sit MitID til en anden telefon eller tablet, medmindre begge enheder befinder sig fysisk ved siden af hinanden.
Lige præcis det tiltag kan være forklaringen på, at manden, der svindlede Anna Thygesen i november 2024, har ændret metode her i 2025. Hans gamle metode med den påståede sikkerhedsprofil indebar nemlig, at han via en QR-kode kopierede offerets MitID over beskedtjenesten Telegram – og det er altså ikke længere muligt.
Hos Københavns Politi, der efterforsker en del sager om spoofing-svindel, kan vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard godt genkende, at svindlerne ændrer metode – når det er nødvendigt.
“Vi oplever, at sagerne godt kan ændre sig i takt med, at folk bliver opmærksomme på bestemte svindelnumre, og at de forebyggende tiltag har vist sig at have effekt. Vi ser dog ligeledes, at nogle kriminelle netværk opdager, at noget specifikt virker særligt godt,” skriver han i et mailsvar til TjekDet.
Politiet har ikke tal på udviklingen i spoofing-svindel, men tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, viser, at der fra 2023 til 2024 skete et fald på mere end 20 procent i både antallet af sager om “netbanksvindel” og det samlede beløb, danskerne blev franarret i den type sager.
Ifølge TjekDets oplysninger kom politiet i besiddelse af samme materiale som vores, efter vi offentliggjorde vores afsløringer i starten af 2025. Vi har derfor spurgt, hvilke efterforskningsskridt de har taget på den baggrund, og om de eksempelvis har foretaget anholdelser. På mail svarer Københavns Politi følgende:
“Københavns Politi kan bekræfte at have modtaget data, der kan relateres til en række bedrageriforhold, som nu efterforskes. Af hensyn til efterforskningen har vi ikke mulighed for at uddybe yderligere.”
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
