Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Politikerne er de allerværste”

Indsigt 29. maj 2017  -  2 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Andreas Baumann

Hvis folk er det mindste i tvivl om, hvorvidt højere hastighedsgrænser på motorveje og landeveje fører til flere uheld og trafikdræbte, er det konsekvensen af et formidabelt spinarbejde fra embedsmænd og politikere. For der er ikke megen tvivl i forskningen, siger trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann. Han mener, at videnskabeligt arbejde bliver politiseret, så det passer bedre til politikernes syn på verden. Og det truer både politikernes, embedsværkets og videnskabens troværdighed.

"Folk er meget selektive med de forskningsresultater, de lægger sig op ad. Og der er politikerne nogle af de allerværste. De bruger jo videnskaben meget, men ofte er det meget selektivt for at finde argumenter for det, de allerede mener. Det der med at se på det samlede billede, det kniber det gevaldigt med," siger Harry Lahrmann.

Har du et eksempel på det?

"Hele debatten om at sætte hastighedsgrænserne op er et godt eksempel på det. Det startede jo med, at man for godt 10 år siden satte hastighedsgrænsen op til 130 km/t på halvdelen af motorvejene. Og så lavede man en evalueringsrapport i 2008, som ministeriet syltede i meget lang tid, fordi rapporten viste, at der kom flere ulykker efter at have sat hastighedsgrænsen op, hvilket jo ikke passede så godt med den politik, regeringen gerne ville føre."

"Og da rapporten så endelig kom frem, så var resultaterne forsøgt sløret, ved at man fremhævede, at når man ser på hele motorvejsnettet, så er der ikke tale om en stigning i antallet af døde. Men det giver jo ingen mening, når det kun er halvdelen af motorvejene, man har sat hastigheden op på. Det er sådan nogle fiflerier, der er lavet i det alt for tætte samarbejde med departementet."

"Og så lavede man sørme samme nummer med forsøg med 90 km/t på nogle landeveje, hvor undersøgelsen igen viste, at det giver flere ulykker at sætte hastighedsgrænsen op, hvilket er i overensstemmelse med den internationale forskning, men så udsendte Vejdirektoratet bare en pressemeddelelse sidste år med overskriften "Gode erfaringer med 90 km/t". Det er helt ude i hegnet. Og problemet er, at når man så spørger politikerne, så siger de jo, at Vejdirektoratet har gode erfaringer med at sætte hastighedsgrænsen op til 90 km/t."

"Det er eksempler på, at forskningsresultaterne bliver vredet, fordi politikerne og embedsmændene ikke bryder sig om resultaterne. Typisk er det jo sådan i dag, at når forskere og teknikere afleverer sådan en undersøgelse, så sidder spindoktorerne, eller hvem det nu er, og tygger på resultaterne i månedsvis for at finde ud af, hvordan resultaterne passer ind i, hvad de i øvrigt mener, og hvordan de kan udlægge resultaterne, så det passer til ministerens politik."

Siger du, at styrelserne ikke kan adskille forskning og politik?

"Jeg kender mest Vejdirektoratet. Der har jeg selv arbejdet i 10 år, inden jeg kom over i universitetsverdenen. Og det er jo efterhånden mange år siden, men dengang var der helt klart meget mindre indblanding fra departementets side. Jeg har været med til at offentliggøre resultater om trafiksikkerheden, der ryddede forsiderne, uden at departementet overhovedet var orienteret. Og sådan kan du være rolig for, at det ikke er længere."

LÆS OGSÅ:

Videnskabens autoritet er under pres

"Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig."

Opråb til forskerne

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023