Regeringens plan for håndtering af russisk propaganda er lige på trapperne
"Stater og organisationer bruger allerede misvisende information for at forsøge at påvirke vores værdier og hvordan vi handler".
Sådan lyder den klare melding i brochuren "Hvis krisen eller krigen kommer", som de svenske myndigheder har omdelt til 4,8 millioner husstande.
Og lige nu arbejder også den danske regering på en plan, der beskriver, hvordan vi herhjemme skal håndtere eventuelle russiske forsøg på at påvirke Danmark og danskerne, oplyser Udenrigsministeriet til TjekDet.
I den svenske brochure er der flere gode råd til, hvordan man undgår at falde for falsk information, som eksempelvis russerne kunne finde på at påvirke den svenske befolkning med. Blandt andet bør man være opmærksom på, hvem kilden er, hvad formålet med informationen er, og om samme budskab findes andre steder.
Samtidig slår brochuren fast med syvtommersøm, at én helt særlig besked aldrig vil komme fra de svenske myndigheder.
"Hvis Sverige bliver angrebet af et andet land, vil vi aldrig overgive os. Alle oplysninger, der har til formål at få modstanden til at ophøre, er falske."
Brochuren er udarbejdet af den svenske Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), der svarer til den danske Beredskabsstyrelse. MSB har udarbejdet brochuren på foranledning af den svenske regering. Det er første gang siden 1961, at myndighederne husstandsomdeler en sådan brochure, men det er vigtigt at have den i fysisk version i tilfælde af strømafbrydelse, påpeger en talsmand fra MSB over for TjekDet.
Vi skal være rustet til det kommende folketingsvalg
Sverige afholder valg til landets parlamentet Riksdagen den 9. september. Og mens de svenske myndigheder åbent oplyser befolkningen om truslen fra fremmede magters propaganda, er det ikke meget vi herhjemme har hørt fra myndighederne. Men de er i gang, forsikrer Udenrigsministeriet.
Regeringen nedsatte nemlig en såkaldt interministeriel taskforce i september sidste år, hvor Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og efterretningstjenesterne i fællesskab arbejder på en plan for, hvordan Danmark skal imødegå påvirkningskampagner fra andre stater.
Dengang forklarede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at det især var Ruslands forsøg på at påvirke valghandlinger i andre lande, der havde ansporet regeringen til at nedsætte taskforcen.
"Vores vestlige demokratiske processer og medier er blevet mere skrøbelige over for fake news, misinformationskampagner og andre ufine metoder. Det har vi blandt andet set med Ruslands forsøg på at påvirke demokratiske valg i USA og Frankrig. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Og det er jo heller ikke noget, Danmark er immun over for. Derfor styrker vi indsatsen fra dansk side, ligesom flere af vores partnere også har gjort, så vi bliver bedre rustet til at modgå forsøg på indblanding i vores demokrati," sagde han til TjekDet.
Og ligesom i Sverige er tidspunktet ikke helt tilfældigt valgt. Danskerne skal nemlig også snart til valg. Senest juni 2019 skal der være afholdt folketingsvalg. Regeringen er dog endnu ikke klar til at sætte dato på, hvornår den danske plan ligger klar, oplyser Udenrigsministeriet.
"Taskforcen har siden september 2017 arbejdet på at analysere og koordinere den danske indsats på området og vil fremlægge sine anbefalinger, når denne proces er afsluttet," lyder beskeden i et mailsvar fra ministeriet.
Her understreges det også, at det ikke er et spørgsmål om Danmark skal styrke arbejdet med at imødegå russisk desinformation, men et spørgsmål om hvordan arbejdet skal styrkes.
Og der er da også allerede sket lidt, bedyrer Udenrigsministeriet.
"Vi har styrket vores internationale engagement og samarbejde, og vi er i dialog med en lang række lande for at lære af deres erfaringer. Som i mange andre sager har vi også i denne sag været i dialog med Sverige, og ladet os inspirere af nogle af deres tiltag til at håndtere udfordringen."
Der bør snart komme en plan
Skal danskerne være tilstrækkeligt rustet til at håndtere et informationstryk fra andre lande, bør regeringen snart melde noget ud, vurderer Mette Skak, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i Rusland og russisk historie.
Er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i Rusland og russisk historie.Foto: Aarhus Universitet.
"Netop fordi Danmark snart skal til valg, og vi ved, at der har været problemer med meget direkte russisk indblanding i valghandlinger i Frankrig, hvor russerne åbenlyst forsøgte at spolere Emmanuel Macrons præsidentkampagne, og vi har set det i USA og i Tyskland. Derfor vil det kun være et udtryk for rettidig omhu, hvis regeringen går ud med nogle officielle retningslinjer og gør befolkningen opmærksom på, at russerne kan finde på at påvirke befolkningen på den ene eller anden måde," siger Mette Skak.
Man skal dog ikke forvente, at regeringen vil fare ud og husstandsomdele en brochure ligesom i Sverige, mener hun. Hun påpeger, at myndighederne i Danmark ikke har tænkt sig at være ene om at løfte opgaven med at oplyse befolkningen om Ruslands potentielle indblanding i det danske valg.
"Regeringens operationelle strategi lader til at være, at man i høj grad sætter sin lid til, at journalister, medier og forskere bidrager til at gøre befolkningen opmærksom på, at russerne kan finde på at sætte ting i gang, så vi kan risikere at se spøjse ting i det offentlige rum. Det skal befolkningen helst være forberedt på," siger hun.
Medier og uddannelse gør Danmark stærkt
Det er dog slet ikke sikkert, at danskerne kommer til at opleve russisk indblanding.
Hvilke lande den desinformationen rettes mod, er styret af dels de russiske interesser i landet og dels landets evne til at modstå et russisk forsøg på at påvirke. Og netop her står Danmark ret godt, fordi danskerne er ret så veloplyste.
"Vi er slet ikke så dårligt rustet. Det hænger sammen med vores tradition for lødige og ganske fornuftige, men selvfølgelig ikke ufejlbarlige public service-medier. Dertil kommer folkeskolen og hele uddannelsessektorens måde at lære de unge om demokrati og kildekritik, og hvordan verden er skruet sammen," mener Mette Skak.
Den holdning deler Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han ser kun en meget lille trussel mod Danmark og mener derfor også, at regeringens forholdvist tilbageholdende strategi står fint mål med trusselniveauet.
Er seniorforsker og ekspert i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS "Det er lidt symbolsk, det regeringen gør. Men man vil vise, at man er opmærksom på udfordringen. Jeg tror, det er en sund og fornuftig tilgang til det, for man skal heller ikke gøre det værre, end det er. Men samtidig giver det god mening at markere, at man har fokus rettet på dét, der kan komme fra Rusland," siger han.
Og mens taskforcen arbejder på den officielle strategi, har Danmark faktisk allerede bidraget med arbejdskraft til at håndtere russisk desinformation rundt om i Europa.
"Udenrigsministeriets indsats viser et tungt fokus på Rusland, og det afspejler regeringens prioritering. Vi har jo allerede set, at Udenrigsministeriet sender embedsfolk til East StratCom og til Center for Cybersikkerhed i Tallinn. Og i forbindelse med Forsvarsforliget sendes folk til Center for Hybride Trusler i Helsinki," siger Flemming Splidsboel Hansen.
Han forventer også, at taskforcen snart går ud med nogle offentlige anbefalinger, så medierne og befolkningen kan stå bedst muligt rustet til at gennemføre et frit og demokratisk valg til både Europa-Parlamentet og Folketinget, der begge skal finde sted i løbet af det kommende års tid.
"Vi må forvente, at taskforcen kommer med sine anbefalinger i god tid før folketingsvalget, og at de giver nogle anbefalinger til medier og andre om, hvad man skal holde øje med. Og noget om, hvilke temaer man forventer, at russerne vil forsøge at påvirke og hvad man har set i andre lande," vurderer Flemming Splidsboel Hansen.
I rapporten 'Information Disorder: Toward an interdisciplinary framework for research and policy making' til Europarådet opdeler man fake news-problematikken i tre forskellige typer. Malinformation er svært at oversætte til dansk, men i praksis er hævnporno et godt eksempel. 
LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er
LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben
LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet
LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur
LÆS OGSÅ: Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter
