Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal bygge på evidens. Men hvad nu hvis borgerne ikke lytter til evidens? Konkrete erfaringer og følelser er trods alt lettere at forholde sig til som menneske end videnskabelige årsagsforklaringer.

Sundhed er blevet en religion, og især tabloidpressen har meldt sig som ivrige evangelister, der bidrager til den nærmest bibelske fortælling om det sunde liv.

Den udvikling rummer en hel del faremomenter, mener en række sundhedsaktører, og f.eks. har Sundhedsstyrelsen indset, at der må tages andre kommunikative midler i brug.

"Som myndighed har vi traditionelt haft en tendens til at tage det store tal, den samlede evidens, og ikke have øje for den personlige fortælling," siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Ideen er ikke helt ny, for Sundhedsstyrelsen er allerede i gang, men budskabet blev slået fast ved TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgens store sundhedskonference i sidste uge. Konferencen ’Mange sandheder om sundhed’ tog afsæt i den nye rapport ’Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne’, der er udarbejdet af fonden og tænketanken.

Rapporten konkluderer bl.a., at mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i sundhedsjunglen.

På konferencen deltog Søren Brostrøm i en debat, hvor flere af de væsentligste aktører på sundhedsområdet var repræsenteret. Her var der bred enighed om, at videnskabelig evidens ikke længere er nok.

Kommunikation i krise

David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, konstaterede bl.a., at der er en tillidskrise i hans eget fag, fordi evidens ikke længere er nok til at gøre sig fortjent til danskernes tillid.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, efterlyste en bedre kombination af faglig information og inddragelse af patientens følelser, hvilket taler lige ind i Sundhedsstyrelsens nye strategi.

Med kampagnen ’Stop HPV – Stop livmoderhalskræft’ forsøger styrelsen at servere sit budskab til danskerne om vigtigheden af, at kvinder vaccineres mod HPV, på en ny måde

På kampagnens officielle hjemmeside er der fokus på de faktuelle konsekvenser af HPV, mens der på dens Facebookside bliver delt personlige erfaringer med HPV. Sundhedsstyrelsen supplerer desuden med case-historier i form af videoindslag og artikler med hovedsageligt kvinder, der konkret lever med HPV og sygdommens konsekvenser.

Eksempelvis fortæller 28-årige Louise i en video om sine senfølger efter at have overlevet livmoderhalskræft. Kameraet fanger hende fra alle tænkelige vinkler, zoomer helt tæt ind og slår over i slowmotion, mens hun laver kaffe.

Et andet eksempel på styrelsens nye kommunikationstilgang foregik også på kampagnens Facebookside, da interesserede for nylig kunne stille alle tænkelige spørgsmål om HPV til en gynækolog, der er i kontakt med HPV-ramte patienter.

Der er altså en høj grad af brugerinddragelse og personlige erfaringer fra patienter, som så bakkes op af den mere faktuelle information, som er det, Søren Brostrøm kalder ’de evidensbaserede store tal’.

Projektet er delvist finansieret af satspuljemidler. Der er afsat henholdsvis tre mio. kr. i 2017 og to mio. i 2018 til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccine.

Ikke bare tabloid copy-paste

Sundhedsstyrelsens nye fokus på at inddrage flere følelser og personlige beretninger i forbindelse med information om HPV-vaccine kunne lyde som ren copy-paste af tabloidpressens virkemidler i dens sundhedsdækning. Men det afviser Søren Brostrøm.

"Det er evidens at fortælle en patienthistorie, for det er evidens for antallet af én. Så er der noget andet evidens, hvor man ser på en million cases, hvis man f.eks. vil se på bivirkninger. Begge dele har sin berettigelse. Så det er ikke et spørgsmål om bare at kopiere tabloidpressens tilgang, det handler om at tænke strategisk og på, hvad der virker," forklarer han

Rapportens konklusioner afslører, at der er behov for en ændret strategi. Således svarer blot 32 pct. af de adspurgte danskere, at de anvender myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen som primær kilde til viden om sygdom og behandling.

De fleste, 63 pct., bruger sundhedspersonale som primær kilde til information, mens sundhedsportaler som netdoktor.dk og sundhed.dk er den næstmest benyttede informationskilde. Her finder godt 50 pct. af danskerne deres viden om sundhed, mens 30 pct. svarer, at de primært orienterer sig via de case-orienterede nyhedsmedier.

Samtidig ønsker hver anden dansker, at sundhedsmyndighederne er mere aktive i debatten om sundhed på de sociale medier.

Debatten på konferencen glædede Søren Brostrøm, der også fik nævnt adfærd og nudging som nøgleord for den måde, som myndigheder skal gå til emnet på.

"Jeg synes, at der det seneste års tid er opstået en debat mellem medier, fagfolk og forskere, hvor vi gradvist får en bedre og bedre forståelse af udfordringerne, og hvor vi skal hen. Det kunne man også høre i dag," siger Søren Brostrøm.

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt