Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Testforvirring: Derfor kunne hjælp fra Sydkorea ikke coronateste flere danskere

27. mar 2020 -
7 min læsetid
This describes the image
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 30. OG 31. MARTS 2020

Det er tilføjet artiklen, at en række eksperter over for andre medier anser antistoftest som vigtige for bekæmpe coronavirus og genåbne samfundet. Det fremgik ikke tidligere af denne artikel. Det fremgik heller, at tilbud om testkapacitet fra universiteter og medicinalfirmaer sagtens kan vise sig anvendelige. Det er nu præciseret. Det er også tilføjet, at Svend Ellermann-Eriksen mener, at antistoftesten er god at bruge epidemiologisk, når den er helt klar. Den vurdering indgik ikke klart nok ved artiklens udgivelsen. Vi beklager de manglende nuancer.

Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen vil teste flere for coronavirus, men fra regionerne har beskeden været, at de er på nippet til at løbe tør for tests.

Derfor udløste det måben, da Berlingske kunne fortælle, at Sydkorea ellers havde tilbudt at sælge tusindvis af testkits til Danmark. Og sagen fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at beklage over for sundhedsordførerne fra Folketingets øvrige partier, at man ikke i tilstrækkelig grad fulgte op på henvendelsen.

Men de sydkoreanske tests havde alligevel ikke kunnet hjælpe det danske sundhedsvæsen med at foretage flere coronatests, siger Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut, til Detektor.

Senere tilbød en række universiteter og medicinalfirmaer deres hjælp til at teste flere, og tilbuddene kan formentlig i flere tilfælde tages i brug. For eksempel assisterer Novo Nordisk nu med at teste for corona.

Men hvad er egentlig problemet med den danske testkapacitet?

Med hjælp fra Svend Ellermann-Eriksen, professor og ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, dissekerer TjekDet problemet med de forskellige coronatests.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) holder pressemøde i Statsministeriet om covid-19 mandag 23. marts 2020. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

En test med flere led

En test for, om du har coronavirus, er en proces med flere led.

Det første led er, at sundhedspersonale tager en prøve ved at pode dig i svælget med en vatpind.

Prøven bliver sendt til analyse på en klinisk mikrobiologisk afdeling.

På afdelingen sidder for eksempel Svend Ellermann-Eriksen, hvor han deler analysearbejdet op i to. Første led er forbehandlingen af podningsprøven:

"Her skal genmaterialet, som skal undersøges, hives ud af prøven, hvilket vil sige, at alt protein og fedt renses fra," forklarer Svend Ellermann-Eriksen.

Derefter bliver det isolerede genmateriale analyseret for, om det indeholder coronavirus. Det sker ved en såkaldt PCR-undersøgelse. Viser undersøgelsen coronavirus, er man testet positiv for covid-19.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 

Analyse udgør flaskehals

Men i analysearbejdets første del – altså forbehandlingen – er testkapaciteten lige nu begrænset.

"Vi kan godt pode en masse mennesker, og vi har også, hvad vi skal bruge til at undersøge genmaterialet for coronavirus. Men den sidste del gennemføres, når genmaterialet er taget ud af prøven. Og den del mangler vi kapacitet til," siger Svend Ellermann-Eriksen.

Det, man mangler til forbehandlingen, er plastikbakker, pipettespidser og reagenser, der er de nødvendige væsker, forklarer han.

Så når WHO siger, at vi i Danmark ikke tester nok, så er det ikke, fordi vi ikke stikker nok vatpinde i halsen på folk?

"Det er det på den måde, at vi sørger for at koordinere det. Der er ingen grund til at stoppe vatpinde i halsen på folk, når vi godt ved, vi ikke har mulighed for at undersøge vatpinden efterfølgende. Vi forsøger at tilrettelægge det sådan, at vi kun poder dem, vi rent faktisk også har kapacitet til at give et resultat," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Svend Ellermann-Eriksen er professor og ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. (Foto: Pressefoto/Region Midtjylland)

Støvsuget for udstyr

At det netop er i forbehandlingen, at testkapaciteten er lav, er også forklaringen på, at man ikke kunne bruge de mange sydkoreanske testkits, som myndighederne fik tilbudt at købe.

Det sagde Kåre Mølbak, faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI), i P1 Debat 24. marts.

"Det, vi kunne få leveret fra Sydkorea, er ikke det, vi har brug for nu. De PCR-testkits, dem mangler vi overhovedet ikke. Det er nogle andre materialer, der er brug for i laboratoriet for at løse problemstillingen. For eksempel materialer til forbehandling af prøver. Og det er ikke noget, de kunne levere," sagde han i tirsdagens program.

Af samme grund vil den fremstrakte hånd fra diverse universiteter og medicinalfirmaer nok heller ikke være til megen nytte for testkapaciteten, vurderer Svend Ellermann-Eriksen.

"Det, de alle sammen gerne vil hjælpe med, er den sidste del, altså selve PCR-delen, og det har vi ikke brug for hjælp til. Der har vi masser af kapacitet," siger han.

"Verdensmarkedet er støvsuget for de reagenser, vi mangler, så de kan heller ikke skaffe dem. De fleste laboratorier må melde pas, når vi spørger dem, om de kan levere lige netop det, vi mangler."

Han fortæller, at der findes nicher rundtomkring, som bruger andre teknologier til at forbehandle prøver, og at de klinisk mikrobiologiske afdelinger nu er ved at afsøge, om man ad den vej kan hæve testkapaciteten.

Podningsprøverne kan også blive analyseret gennem Cobas 6800-testsystemerne, som Magnus Heunicke annoncerede på et pressemøde 16. marts.

Testsystemerne automatiserer analyseprocessen, så man i grove træk bare skal stoppe en podningsprøve ind, og så kommer der et resultat ud. Systemerne kræver dog specifikke testkits, og man kan kun køre så mange prøver, som man har kits til.

Fredag har Danske Regioner meldt ud, at man i løbet af de kommende dage vi have remedier til at foretage 5.000 test om dagen de næste 14 dage.

Artiklen fortsætter under billedet.

Podningsprøverne kan også blive analyseret for coronavirus gennem Cobas 6800-testsystemet som denne. (Foto: Roche)

Vent med antistoftest, til den er klar, siger ekspert

Ud over testen for, om man har covid-19, findes der også test for, om man har haft sygdommen. Men her er at gøre med en hel anden form for test.

I stedet for at få stukket en vatpind i svælget af en sygeplejerske, så er det en blodprøve, der afslører, om man har haft coronavirus. Her undersøger lægerne, om der i blodet er antistoffer mod coronavirus. Findes de, har man langt mindre risiko for at få smitten igen.

Selv om det kunne være rart at vide, om man har haft coronavirus eller ej, er den type test ikke synderligt vigtig lige nu, siger Svend Ellermann-Eriksen.

"Vi kan ikke rigtig bruge resultatet af antistoftesten til noget lige for tiden. Den kunne være interessant i forhold til at lave noget forskning på, hvor mange der faktisk har været smittet på nuværende tidspunkt. Men det er ikke noget, vi kan bruge klinisk lige nu," siger han.

Desuden varierer de forskellige antistoftests så meget i kvalitet, at man endnu ikke ved, om man kan stole på resultatet.

"Vi skal passe rigtig meget på, hvordan vi bruger den test lige nu. For vi kender endnu ikke kvaliteten af de forskellige tests, der er på markedet," siger Svend Ellermann-Eriksen.

Han tilføjer, at når antistoftesten er sikker, vil det give mening for forskere og myndigheder at bruge den bredt for at undersøge coronaepidemiens omfang.

SSI og Roskilde Universitet er netop ved at verificere antistoftests, så de kan udbredes i Danmark, skriver Politiken. Og flere forskere siger til Berlingske, at testene kan blive en hjælp til finde ud af, hvornår man kan genåbne samfundet. Også i Politiken lyder det fra eksperter, at antistoftesten bliver et vigtigt element i at bekæmpe corona.

Fredag kunne SSI desuden oplyse, at man har udviklet en alternativ metode til at forbehandle podningsprøver. Dermed håber man at kunne afhjælpe den nuværende flaskehals i testprocessen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 12. aug 2020