Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet?

Den digitale avis Zetland kører i øjeblikket en intensiv tv-kampagne på TV 2 News. Reklamen indledes med udsagnet ‘To ud af tre danskere mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk.’ Men forskerne bag rapporten, hvor Zetland har hentet tallet, siger, at der ikke er belæg for Zetlands udsagn.

Zetland henviser til rapporten ‘Danskernes brug af nyhedsmedier 2016’, som er udarbejdet af tre forskere fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Vi har læst rapporten og forgæves forsøgt at finde det tal, som Zetland nævner i tv-reklamen. Vi har derfor ringet til Kim Schrøder, der er professor ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag rapporten.

Kim Schrøder kan heller ikke genkende påstanden og har bedt os spørge Zetland, hvor i rapporten, der står, at to tredjedele af danskerne finder nyhedsstrømmen på nettet problematisk.

Spørgsmålet handler om nyhedsalgoritmer

Hos Zetland henviser administrerende direktør Jakob Moll til rapportens side 33.

Side 33 er en del af et afsnit, der handler om fordele og ulemper ved at få nyheder fra de sociale medier. Det specifikke spørgsmål, som Jakob Moll henviser til, handler om ‘folks holdninger til skræddersyede nyhedsalgoritmer på de sociale medier’.

Her står der ganske rigtigt, at ‘to tredjedele af danskerne (66 procent), er bekymrede for, at vigtige informationer bliver siet fra’, når det er algoritmer, der bestemmer, hvilke nyheder man ser på de sociale medier. Der er ikke tale om nyheder på nettet generelt.

Jakob Moll mener dog godt, at man kan sætte lighedstegn mellem nyheder på nettet og nyheder på de sociale medier, der er udvalgt af algoritmer.

"Nyhedsstrømmen har i høj grad de sociale medier som udgangspunkt. Digitale nyheder er selvfølgelig ikke kun nyheder via sociale medier, men også eksempelvis på tv2.dk – men sociale medier er dominerende for danskernes digitale nyhedsforbrug," siger Jakob Moll.

Der er ikke belæg for Zetlands udsagn

Jakob Molls argumentation ændrer bare ikke på, at spørgsmålet på side 33 handler om nyheder på sociale medier og ikke om, hvordan vi generelt opfatter nyheder på nettet, siger Kim Schrøder.

"Det afsnit han (Jakob Moll, red.) refererer til handler om sociale medier, det handler ikke om nyhedsstrømmen på nettet. Det spørgsmål, han tager det ud af, handler om personligt, skræddersyede nyheder, der er styret af algoritmer. Det er der meget af danskernes nyhedsbrug på nettet, der ikke er."

Hans konklusion er derfor klar.

"Der er ikke belæg for den påstand, som Zetland kommer med. Danskerne har mange nyhedskilder. Derfor er det ikke rimeligt at sige, at de tal vi har for sociale medier, er dækkende for nyhedsbrugen på nettet generelt."

Kim Schrøder er ked af, at netop Zetland bruger hans forskning på en måde, han ikke kan stå inde for.

"Jeg har stor sympati for Zetland som medie, men det er uholdbart, at de ikke har fakta på plads," siger han.

Zetland: Det er vores fortolkning

Det får dog ikke Jakob Moll til at ryste på hånden, at forskeren bag den undersøgelse, Zetland henviser til, ikke mener, at der er belæg for påstanden.

"Det mener vi jo, at der er. Til denne reklame har vi lavet den fortolkning, at vi mener, at sociale medier er så afgørende, at man rimeligvis godt kan formulere det på den måde."

Men forskeren bag det studie, I henviser til, synes ikke, det er en rimelig fortolkning.

"Så har vi en anden fortolkning. Vi har godt set præcis, hvad folk er blevet spurgt om."

Kim Schrøder siger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem nyhedsstrømmen på nettet og spørgsmålet i rapporten om personligt skræddersyede nyhedsalgoritmer på sociale medier, sådan som I gør i reklamen.

"Det er vi helt OBS på. Det er en fortolkning vi har lavet. Vi er helt med på, hvad det konkrete spørgsmål er, og at vi laver koblingen (mellem sociale medier og den generelle nyhedsstrøm på nettet, red.). Vi mener, at nyhedsstrømmen i høj og stigende grad har de sociale medier som udgangspunkt. Så det er jeg med på. Vi har lavet en fortolkning på de tal."

Er der ikke et problem i, at I udlægger rapporten på en måde, som forskeren bag ikke kan genkende, i en tv-reklame, der handler om, hvor indsigtsfuldt et medie Zetland er?

"Det kan man sige, men samtidig er der forskel på at kommunikere akademisk og journalistisk i et budskab, der skal være meget kort. Jeg er helt med på, at det ville være mere præcist at bruge en mere detaljeret formulering om, at det i det her tilfælde handler om algoritmer på sociale medier. Det er jeg helt med på, men jeg mener, det er en fair måde at opsummere det spørgsmål på."

Og det får dig ikke til at ændre holdning, at professoren bag rapporten entydigt siger, at det ikke er en fair udlægning.

"Selvfølgelig gør det indtryk. Men det er resultat af en diskussion hos os og ikke et eller andet hovedløst. Det er et forsøg på at samle op på den bekymring, som rapporten finder, på en kort og præcis måde. De konkluderer, at to tredjedele af danskerne er bekymrede for, at nyheder bliver sorteret fra på de sociale medier. Så laver vi den her forkortelse, der for mig minder om den måde, man laver rubrikker (overskrifter, red.) i journalistik på. I det her tilfælde er der ikke en artikel nedenunder, så på den måde er en tv-reklame selvfølgelig noget andet end en artikel. Men jeg mener, at det både ville holde som en rubrik og jeg kan stå inde for den fortolkning, vi udlægger. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne være sagt mere præcist."

Får mit opkald til dig konsekvenser for jeres tv-reklame? Eller holder I fast i, at det er gangbar information at sælge Zetland med på TV 2 News?

"Umiddelbart tænker jeg, at kampagnen kører videre."

TjekDet har spurgt både Kim Schrøder og Jacob Ørmen, der er medieforsker og postdoc ved Københavns Universitet, om der findes anden forskning, der kunne bakke op om Zetlands udsagn. De svarer begge, at de ikke kender til et forskningsresultat, der kunne danne belæg for udsagnet.