Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Verden bliver skabt af løgne

Indsigt 14. aug 2016  -  13 min læsetid
This describes the image

Tag din smartphone op af lommen, og du har fri adgang til al den information, du kan ønske dig. Men det betyder ikke, at du nu selv automatisk er blevet et omvandrende leksikon. Nogle mennesker beslutter sig nemlig for at være helt ligeglade med fakta, mens andre simpelthen opgiver at grave sandheden frem i virvaret af information.

Det giver gode vækstbetingelser for falske påstande. Tænk bare på Donald Trump. Hans udsagn er blevet undersøgt af Pulitzerprisvindende Politifact.com, der løbende tjekker, hvad der er op og ned i den amerikanske politiske debat. Ifølge Politifact.com viste det sig, at 70 procent af Trumps udsagn var falske. Til trods for det har den republikanske præsidentkandidat haft så massiv medvind, at han tidligere i år til et kampagnemøde udtalte: "Jeg kunne stå midt på 5th Avenue og skyde nogen, og jeg ville ikke miste vælgere."

LÆS OGSÅ: Sandheden er kommet på udsalg

Det kan skyldes, at fakta, særligt de seneste 20-25 år, har fået mindre betydning i samfundet, påpeger tre filosofiprofessorer og en retorikprofessor. Det betyder, at politikere kan lyve mere uhindret og på den måde skabe den virkelighed, der passer dem bedst.

 

Falske udsagn fra både Danmark, Storbritannien og USA. Udsagnene er fra den amerikanske præsidentvalgkamp i år, Brexit-debatten, den danske afstemning om retsforbeholdet i december sidste år og dansk politik generelt. De er udvalgt som eksempler på, at politikere kommer med falske udsagn, og at det for de flestes vedkommende ikke får direkte betydning for deres karriere eller deres budskabers gennemslagskraft.

Om Brexit 2016:

Udsagn 1: Slogan på Vote Leave-kampagnebus: "Vi sender 350 mio. pund til EU om ugen."

Korrektiv: Storbritanniens rabat gør, at tallet kun er 276 mio. pund om ugen, herefter bliver 88 mio. brugt i Storbritannien og 27 mio. på britiske universiteter etc. Slutresultatet er derfor 161 mio. pund. Kilde: The Guardian

Udsagn 2: Vote Leave-kampagnen: "EU-bureaukrati koster britiske virksomheder 600 mio. pund om ugen."

Korrektiv: Ved siden af de 600 mio. kommer der 1,1 mia. pund tilbage i fordele. Dermed er det en fortjeneste for britiske virksomheder på 487 mio. pund om ugen i stedet. Kilde: InFacts

Udsagn 3: Udenrigsminister Boris Johnson: "Det er absurd, at vi bliver fortalt, at vi ikke kan sælge bananer i mængder på mere end to eller tre."

Korrektiv: Det er muligt at købe bananer i Storbritannien i mængder på mere end to og tre. Intet EU-direktiv forbyder det. Kilde: BBC

Udsagn 4: Nick Clegg, tidl. vicepremierminister: "EU har skabt tre millioner job."

Korrektiv: Tal peger på, at jobbene kun er forbundet med EU-handel og ikke direkte afhængig af den. Kilde: Fullfact

Om det amerikanske præsidentvalg 2016:

Udsagn 5: Hillary Clinton, demokratisk præsidentkandidat: "Jeg er den eneste kandidat, der deltog i hvert primærvalg, der sagde, ’Jeg vil ikke hæve skatterne for middelklassen’."

Korrektiv: Forkert. Det samme mente 15 republikanske kandidater. Kilde: Politifact

Udsagn 6: Hillary Clinton har sagt, at hun "aldrig modtog og heller ikke sendte noget materiale, der var markeret som klassificeret" på og fra sin private e-mailserver, mens hun var udenrigsminister.

Korrektiv: Står i direkte modstrid med resultaterne af FBI’s undersøgelser. Kilde: Politifact

Udsagn 7: Donald Trump, republikansk præsidentkandidat: "Obama-administrationen har aktivt støttet al-Qaeda i Irak, terroristgruppen, som blev Islamisk Stat."

Korrektiv: Obama-administrationen har altid været imod Islamisk Stat og dens forgængere. Kilde: Politifact

Udsagn 8: Donald Trump om Vladimir Putin: "Han går ikke ind i Ukraine, okay? Det kan du skrive ned."

Korrektiv: Trump har tilsyneladende ikke forstået, at Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014. Kilde: CNN

Udsagn 9: Barack Obama, USA’s præsident: På det demokratiske konvent i juli gentog Obama sin ofte fremsatte påstand om, at USA "har fordoblet sin produktion af ren energi" i hans regeringstid.

Korrektiv: I perioden januar 2009 til april 2016 har stigningen i USA’s produktion af vedvarende energi været 40 pct. Kilde: Factcheck

Om den danske afstemning om retsforbeholdet i december 2015:

Udsagn 10: Pernille Skipper, politisk ordfører hos Enhedslisten, om konsekvenserne, hvis retsforbeholdet sløjfes: "Danmark vil kunne blive forhindret i at tænke nyt og gå foran, for eksempel i forhold til homoægteskaber og bedre LGBT-rettigheder." Kilde: Retsavisen.dk

 

Korrektiv: EU har ikke kompetence til at harmonisere reglerne på det familieretlige område og kan dermed ikke tvinge Danmark til at ændre reglerne på området. Kilde: Tænketanken Europa

Udsagn 11: Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, om konsekvenserne af et ja: "Det betyder, at ja-partierne på Christiansborg kan forpligte Danmark til at føre en fælles udlændingepolitik, indføre en fælles kriminel lavalder, indføre fælles strafferammer og en lang række andre ting uden at spørge dig." Kilde: TV 2

Korrektiv: Det vil altid forudsætte et flertal i Folketinget at indføre den slags love. Kilde: Tænketanken Europa.

Udsagn 12: Søren Pape Poulsen, formand for de Konservative: "Jeg håber, at folkeafstemningen kommer snart, så vi kan komme ud og kæmpe kampen for, at Danmark ikke bare skal være et mekka for forbrydere, men at vi skal have et samarbejdende politi i Europa." Kilde: DR

Korrektiv: Politiet mister nogle værktøjer ved ikke at være i Europol, men det betyder ikke, at forbrydelser ikke vil blive opklaret. Samtidig forhandles der nu om, Danmark kan være med i Europol på trods af et nej til tilvalgsordningen. Kilde: TV 2

Udsagn 13: Tekst på socialdemokratisk valgplakat: "Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja". Tekst på valgplakat fra Radikal Ungdom: "Hvad får du med et nej, begejstrede børnelokkere".

Korrektiv: Et nej vil ikke direkte kunne hjælpe pædofile med at begå deres forbrydelser, siger både EU-forsker ved KU Rebecca Adler-Nissen og juraprofessor ved KU Peter Pagh. Kilde: TV 2

Om dansk politik:

Udsagn 14: Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige: "Danskere skal ikke på integrationsydelse. Det er EU’s hån mod et helt folk." Kilde: Ekstra Bladet

Korrektiv: EU-eksperter mener, at integrationsydelsen for danske statsborgere sandsynligvis slet ikke er i overensstemmelse med EU-loven. Kilde: TV 2

Udsagn 15: I forbindelse med vedtagelsen af fødevare- og landbrugspakke 2015 forklarede Eva Kjer Hansen, daværende miljø- og fødevareminister for Venstre, at Landbrugspakken samlet set ville gavne vandmiljøet.

Korrektiv: Landbrugspakken vil samlet set være skadelig for vandmiljøet, lyder det enstemmigt fra landets forskere. Forklaringen på, at det kunne se ud, som om pakken ville have positive effekter, var effekter fra andre tiltag og fra tre forudgående år. Kilde: Politiken

Udsagn 16: Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti: "I dag er det sådan, at der dør flere mennesker af ensomhed end af rygning."

Korrektiv: Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet vurderer, at 12.000-14.000 danskere årligt dør som følge af rygning, mens 1.000-1.500 dør af ensomhed. Kilde: DR

Udsagn 17: Inger Støjberg, udlændinge-, integrations- og boligminister på et spørgsmål til en Venstre-kampagne: "Der er jo faktisk 17.000 danskere, der hver eneste dag går på arbejde uden at få et hak ud af det."

Korrektiv: Kun 10.900 af de 17.000 danskere, der blev omtalt i kampagnen, gik på arbejde hver dag, da nogle var på efterløn, andre var ledige noget af året etc. Og kun cirka 600 af de 17.000 ville rent faktisk blive ramt af et nyt kontanthjælpsloft, som det var kampagnens mål at få sænket. Kilde: DR

Udsagn 18: Statsminister Lars Løkke Rasmussen: "Historien på Panorama er historien om det Danmark, jeg ikke ønsker. Hvis man kan arbejde, så skal man arbejde."

Korrektiv: Lars Løkkes historie om manden, der sagde op på virksomheden Panorama, fordi han ikke fik nok ud af at arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst, viste sig umulig at få bekræftet. Kilde: Politiken

Udsagn 19: Tilbage i foråret 2012 forklarede daværende justitsminister Morten Bødskov via daværende formand for Retsudvalget, Anne Baastrup, SF, at udvalget måtte aflyse sit forestående besøg på Christiania, fordi politidirektør Johan Reimann var forhindret den pågældende dag.

Korrektiv: Johan Reimann kunne godt den dag. Den virkelige årsag til aflysningen var, at PET var bekymret for et af udvalgets medlemmers sikkerhed, nemlig Pia Kjærsgaards. Kilde: Berlingske

Udsagn 20: Tilbage i 1989 forsøgte daværende statsminister, Poul Schlüter, fra Folketingets talerstol i en efterhånden legendarisk udtalelse at lægge Tamilsagen død: "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet," sagde han.

Korrektiv: Men det var der, skulle en dommerundersøgelse senere vise. Justitsminister Erik Ninn-Hansen havde imod gældende ret givet ordre til at indstille behandlingen af tamilske flygtninges familiesammenføringsansøgninger. Det betød, at den konservativt ledede KV-regering måtte gå af, mens Ninn-Hansen ved en rigsretssag i 1995 blev idømt fire måneders betinget fængsel.

 

 

"Løgne kan skabe en ny virkelighed. Boris Johnsons (britisk udenrigsminister, red.) løgne skabte f.eks. Brexit. Med falske påstande skaber man en ønsket tilstand," siger Ole Thyssen, der er filosofiprofessor på CBS og forsker i bl.a. politisk filosofi og filosofiens historie.

Det er ikke ufarligt at misinformere borgerne. World Economic Forum anser massiv, digital misinformation for at være en af de største udfordringer lige nu på linje med terrorisme, naturkatastrofer etc. Det fjerner tilliden mennesker imellem, når vi ikke kan stole på, at det, vi siger til hinanden, nu også er rigtigt. I et demokratiperspektiv fratager politikeres lemfældige omgang med objektive kendsgerninger os muligheden for at træffe beslutninger på oplyst grundlag.

Usandheder uden konsekvenser

Mandag Morgen har samlet 20 eksempler på usande påstande fra den politiske verden. De spænder fra den danske debat det seneste års tid, over sidste års retsforbeholdsafstemning og Brexit-debatten i Storbritannien, til udsagn fra den amerikanske præsidentvalgkamp. Det er eksempler på fremsatte påstande, som har vist sig at være falske, men hvoraf mange ikke har fået nogen direkte negative konsekvenser for hverken politikerne eller deres budskabers gennemslagskraft. Udsagnene dækker over frit opfundne anekdoter, over forkert gengivelse af statistiske data, til direkte løgne om begivenheder. Se grafik.

Michael P. Lynch, amerikansk professor i filosofi på University of Connecticut og forfatter til bogen "The Internet of Us: Knowing More and Understanding Less in the Age of Big Data", mener, at især USA kæmper med sandheden i særlig grad.

"Vi har en selvforsvarende grænsende til arrogant kultur. Det er Donald Trump det perfekte eksempel på. Den type arrogance ses ikke kun i form af praleri etc., men også som arrogance i forhold til sandheden, og i form af at man mener, at man ved alt og forsvarer sig, når andre påstår noget andet."

Han mener, at man også kan se eksempler på den udvikling i Europa, blandt andet i forbindelse med fremkomsten af det nye højre og den stigende nationalisme.

Danmark er ikke USA endnu, men det betyder ikke, at danske politikere ikke benægter fakta. Det er Inger Støjbergs optræden i Deadline i juni et klart eksempel på. I et interview diskuterede udlændinge-, integrations- og boligministeren og studievært Martin Krasnik flygtninge og integrationsydelse. Her argumenterede Krasnik gang på gang for, at undersøgelser viste, at økonomiske incitamenter ikke har den afgørende betydning for, hvor flygtninge vælger at tage hen. Men det lod en tilsyneladende faktaresistent Inger Støjberg sig dog ikke påvirke af, men sagde: "Ja, men jeg synes simpelthen bare, vi må se."

"I det interview havde Inger Støjberg en virkelighed, hun som politiker gerne ville have igennem, og hun skabte den virkelighed, der passede til hendes kram," siger Ole Thyssen om episoden.

Fakta kommer ifølge Dansk Sprognævn af latin og betyder ’det, der er gjort’. Den danske ækvivalent er ’kendsgerning’. Der burde altså herske klarhed omkring, hvad der er ’gjort’, men når selv det kan kastes op i luften og fratages sin sandhedsværdi, ender vi i et postfaktuelt samfund.

Christian Kock, retorikprofessor på KU og forsker i bl.a. politisk argumentation og troværdighed, beskriver det postfaktuelle samfund som "en tilstand, hvor man ikke er enig om, hvad der er fakta. Fakta bliver et politisk stridsspørgsmål på den måde, at man laver sin egen. Det er en usund tilstand, fordi det giver bredt spil til, at de forskellige parter kan opfinde deres egne fakta."

Politikere har altid været løgnhalse

Det er ikke nyt, at politikere ikke holder sig til sandheden. Det gjorde de heller ikke i Antikken. Aristoteles mente f.eks., at en god taler måtte kende sit publikums idé om lykke, og retorik blev derfor kendt som slesk tale. Senere sagde Machiavelli i 1500-tallet, at politik handler om magt for magtens skyld, og at en god politiker var en, som havde evnen til at skabe illusioner. Reelt er det først fra og med Oplysningstiden i 1700-tallet, at man begynder at lægge vægt på dyder som rationalitet og sandhed.

Politikernes mangeårige lemfældige omgang med sandheden er blandt andet en konsekvens af, at befolkningen er uvidende om meget af det, der foregår i samfundet. Derfor kan politikerne med held dreje debatten hen på noget helt andet end det, den egentlig burde dreje sig om.

Den tendens viser sig blandt andet i forbindelse med folkeafstemninger om EU, hvor komplekse problemstillinger koges ned til et for eller imod unionen.

"Både Brexit-afstemningen og den hollandske afstemning om EU’s handelsaftale med Ukraine var ekstremt komplekse spørgsmål. Men det blev til spørgsmålet om, hvorvidt vi kan lide EU eller ej. Politikerne får et frirum til at sige, som det passer dem, fordi befolkningen alligevel ikke kan gennemskue, hvad det handler om. Det kan være fatalt, fordi alle mulige besynderlige påstande får lov at florere uimodsagt," siger Ole Thyssen.

I USA appellerer Trump f.eks. især til frustrerede og rasende vælgere, ikke til de vidende. Når raseri er den primære drivkraft, bliver det ligegyldigt, om udsagn er sande eller falske; det vigtigste er, om de taler til raseriet, påpeger Ole Thyssen.

En Gallup-undersøgelse for Berlingske fra 2015 viser, at kun 29 pct. af danskerne stoler på de folkevalgte politikere. Af andelen, som ikke stoler på politikerne, svarer 62 pct., at det skyldes, at politikerne bare siger, hvad de tror, vælgerne vil høre. Vi har altså ikke synderlig meget tiltro til politikerne. Men hvad betyder det for deres vælgerappel?

Ikke særlig meget åbenbart. Vincent F. Hendricks, professor i Formel Filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier på KU, mener, at mange vælgere er ligeglade med, at f.eks. Trump lyver.

"Trump er grebet i fejl på fejl, grovheder og urimeligheder, og det synes jo ikke at skade ham – endnu. Et stort antal vælgere synes i stedet, at det er et bevis på, at medierne er en sammensværgelse, når de retter Trump."

Selv om Trump har vind i vælgersejlene, betyder det ikke nødvendigvis, at han har en høj troværdighed. Til gengæld er han effektiv og, vil nogen måske mene, karismatisk, siger Christian Kock.

"Personlig karisma betyder mere i nutidens samfund end tidligere. Men imellem almindelige mennesker er egentlig troværdighed ikke glemt. Det er en forklaring på, at mange undersøgelser de senere år viser, at politikere anses for stadig mere utroværdige. Jo flere virkemidler de bruger fra den postfaktuelle tid, jo mere effektive er de, men stadig mere utroværdige," siger han.

En forklaring er også, at folk er trætte af eksperter og en elite, der tror, den ved bedst. Den netop afgåede britiske justitsminister Michael Gove udtalte i forbindelse med Brexit, at folk i Storbritannien "har fået nok af eksperter". Et af de oftest hørte argumenter i opgøret med ekspertvældet er, at eksperterne ikke formåede at forudse finanskrisen. Dermed mister det værdi, når politikere bruger ekspertudsagn, fordi folk tidligere har oplevet, at eksperterne ikke har formået at løse deres problemer.

"Alle kan godt se, at verden er kraftigt udfordret. Hvis folk ikke mener, at det politiske etablissement har haft nævneværdig succes med at løse problemerne, kan ethvert nyt tiltag være kærkomment, bare det er noget andet. Det at vælge Trump er f.eks. blevet lig med Make America Great Again. Det er simpelt og let at forstå," siger Vincent F. Hendricks.

Vi drukner i information

Alle de fire professorer peger på, at Twitter, Facebook, Instagram og andre sociale medier er med til at sætte skub i udviklingen mod et samfund, hvor sandheden mister sin betydning. På Twitter kan ingen udsagn f.eks. være særligt nuancerede på grund af begrænsningen på 140 tegn per tweet. Man kan samtidig spy et hav af de korte tweets ud på ingen tid.

"Det er blevet meget værre de seneste 25 år med medieudviklingen, professionaliseringen og de sociale medier, hvor alle kan sende alt rundt til alle. Det har alt sammen forstærket politikeres tendens til at følge de postfaktuelle regler," siger Christian Kock.

Nyhedsoverloadet gør også, at rettelser af usandheder i debatten risikerer at drukne i virvaret af informationer.

"Når folk som Trump går langt over stregen, drukner det i vældet af informationer og bliver hurtigt gårsdagens nyhed. At læse en korrektion er mindre interessant end at høre, hvad der bliver sagt i dag," mener Ole Thyssen.

På de sociale medier handler det om at like og dislike. Om man synes godt om et udsagn eller ej, har ikke nødvendigvis noget med dets sandhedsværdi at gøre. Det er vigtigere, hvad man mener om noget, uagtet om det faktisk er løgn. Samtidig gør internettet det let kun at blive udsat for meninger, der stemmer overens med ens egne.

På internettet er det ingen sag udelukkende at omgive sig med personer, der mener det samme som en selv. Man kan vælge kun at bruge tid på specifikke fora, forskellige grupper på Facebook osv., hvor folk i det store hele deler ens synspunkter og holdninger. De grupper og fora kommer med et akademisk begreb til at fungere som ekkokamre. Det vil sige, at hvis man kun ser og hører udsagn, der stemmer overens med det, man mener i forvejen, forstærker det ens meninger og gør dem mere ekstreme. Og det er let bare at se den anden side som en sammensværgelse.

"Ligegyldigt hvor vildt ens synspunkt er, kan man finde bekræftelse på det online. Det er ikke, fordi folk er ligeglade med sandheden, selv om nogle nok er. Det er mere, fordi de ved, at det er sværere end nogensinde at finde ud af, hvad der virkelig er sandheden. Men selv om folk er dårlige til at finde den og mere ligeglade, betyder det ikke, at den objektive sandhed forsvinder," mener Michael P. Lynch.

Google spiller også en rolle i udviklingen mod det postfaktuelle samfund. Søgemaskinen har gjort det lettere for milliarder af mennesker gennem nogle få klik at finde al den information, de har brug for. Men det betyder ifølge Michael P. Lynch også, at folk bliver dovne og glemmer at være kildekritiske:

"Det er et paradoks, at vi har så meget information, men ser ud til at vide og forstå meget mindre. Når folk allerede tror, at de har svaret, eller at Google kan give dem svaret meget hurtigt, opfordrer det dem til at være meget dovne og ikke kigge ned under overfladen på det, de finder online."

Et andet problem er også, at selv om man gerne vil bruge Google til at finde ud af, hvad der er fakta, får forskellige brugere forskellige resultater. Algoritmerne differentierer resultaterne efter tidligere søgninger, geografisk placering osv., og alene det kan medvirke til at skabe forskellige verdensbilleder.

Demokratiet smuldrer, hvad gør vi?

En verden, hvor vi er uenige om kendsgerninger, sætter demokratiet under pres. George Orwells roman "1984" er et eksempel på, hvordan manipulation med fakta kan udnyttes af totalitære magthavere. Viden er magt, og ved selv at opfinde ’kendsgerninger’ og nye fakta kan magthaverne bevare fuld kontrol over befolkningen.

Det oplyste demokrati bygger derimod på et princip om informerede borgere. Det er nødvendigt, at borgerne har fri adgang til viden og fakta for at kunne træffe informerede valg. Og borgere fyldt med usandheder og opfundne kendsgerninger er ikke oplyste, men bliver derimod holdt i uvidenhedens farlige mørke.

Vincent F. Hendricks anser det postfaktuelle samfund for at være antitesen til demokratiet:

"Det oplyste demokrati skulle gerne være karakteriseret ved, at hvis folk får flere oplysninger og kendsgerninger, tager de – alt andet lige – bedre beslutninger. Det postfaktuelle demokrati går durk imod den idé, fordi kendsgerninger ikke nødvendigvis er afgørende for, hvilket standpunkt folk har."

En konsekvens er også, at færre vil engagere sig i demokratiet. Når flere borgere finder politikere utroværdige og det demokratiske system frastødende, afholder det ifølge Christian Kock mange fra at gå ind i politik.

"Mange mennesker, man kunne ønske skulle gå ind i politik, fordi de har meninger, har tænkt over tingene og kan bidrage, kunne ikke drømme om at gøre det," siger han.

Men demokratiet står dog stadig til at redde. Og redningskransen består blandt andet af god journalistik. I dag kan alle lege journalister og lave deres egne nyheder på f.eks. Twitter. Derfor peger Michael P. Lynch på, at der mere end nogensinde er brug for den klassiske presse.

Men han mener, at det er en kynisk fejl, at mange journalister og redaktører de seneste 20 år har haft en holdning om, at objektivitet i journalistik er umulig. Det betyder, at journalisterne har rettet sig efter det journalistiske begreb tilstræbt objektivitet, som handler om fair og balanceret dækning. Men objektivitet handler om at grave ind i fakta, tjekke kilder, og hvem der finansierer rapporter, undersøgelser og analyser, ikke bare om at give lige meget taletid til begge parter. Den disciplin er der mere end nogensinde brug for, mener Lynch.

Christian Kock peger også på, at journalister skal genvinde troen på objektivitet. Og i den forbindelse udgør den akademiske verdens entydige fokus på diskurser et problem.

"Man kan forestille sig Titanic, der kommer sejlende mod isbjerget, og at styrmanden siger: ’Der er et isbjerg’. Hvorefter kaptajnen svarer: ’Det er jo bare din diskurs. Jeg har min egen virkelighed, og i den er der ikke et isbjerg.’ Ligesom isbjerget er der fakta, som bare er der," siger han.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023