Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

27. nov 2018 -
6 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Thomas Hedin

"Fortæl alle kontakter fra listen om ikke at godkende en video kaldet "Dance of paven". Det er en virus, der formaterer din mobiltelefon. Pas på det er meget farligt. De sagde de i dag i radioen. FWD (send, red.) dette budskab til så mange som du kan!"

Sådan lyder budskabet i et kædebrev, der i øjeblikket deles heftigt af danske facebookbrugere. Men det er fup. Og endda et gammelt fupnummer, der i tidens løb har cirkuleret på det sociale medie på adskillige sprog og i varierende versioner.

Advarslen - eller rygtet - dukkede tilsyneladende op i april 2015, hvor mange hævdede, at "the Dance of the Pope", som videoen blev kaldt på det tidspunkt, var inficeret med en virus rettet mod mobiltelefoner – ofte i form af en billedfil (jpg-format) eller en video.

I enkelte versioner af opslaget bliver det også hævdet, at nogen har hørt advarslen omtalt i "radioen". Hvem, der har hørt det, og på hvilken radiostation, står uklart hen. I den version, der er gået viralt i november i år, fremgår det, at DR har advaret mod den. Men siden opslaget også eksisterer i blandt andet en engelsksproget og svensk version, så ved vi ikke, hvilken kanal, der er tale om. Det amerikanske faktatjekmedie snopes.com oplyser i øvrigt, at de forgæves har forsøgt at spore den unavngivne radiostation, der skulle være kilde til den gamle engelsksprogede version af opslaget.

Det bliver ikke bedre af, at det til dato ikke er lykkedes hverken faktatjekmedier eller eksperter at finde bevis for, at videoen rent faktisk eksisterer. Snopes.com har tidligere forhørt sig hos antivirus-selskaber, som heller ikke kender til "den dansende pave". Det er heller ikke lykkedes os at finde troværdige beretninger fra danske facebookbrugere, der har måtte kæmpe for deres telefons overlevelse på grund af virussen. Hvis virussen vitterlig var rigtig, burde der være adskillige opslag eller artikler herom. Indtil videre er det bare variationer af den samme advarsel som cirkulerer for mindst andet år i træk på dansk.

Artiklen fortsætter under billederne

I øvrigt ændrede rygtet om videoen på et tidspunkt under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år navn til "Hillary Clintons dans". Heller ikke den virus-video er det lykkedes at finde frem til.

Opslaget om "den dansende pave" er endnu et eksempel på typen af kædebreve med tekster med advarsler, der blot har til formål at skræmme eller lave sjov med brugerne af Facebook - eller endda har til formål at lave sjov med eller bevidst ødelægge andres liv. Vi har for eksempel tidligere skrevet om et opslag, der advarer mod en person med navnet Magnus Falkerup, der angiveligt bor i Skåne, og som fejlagtigt hævdes at være hacker. Et andet kædebrev advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via chat-funktionen Messenger.

Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer facebookbrugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hvad kan du gøre, hvis du vil sikre dig, at du ikke er ved at dele en falsk historie på Facebook om et andet menneske? Her er nogle forslag.

1. Viser profilbilledet ikke et menneske, men for eksempel en tegneseriefigur eller et flag, kan der være tale om en person, der ikke vil genkendes

2. Profilen har meget få venner.

3. Gem profilbilledet på skrivebordet på din computer. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine, Google Billeder.

profilfoto

Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner personen på billedet. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

4. Stemmer billedet af en person overens med den angivne alder eller køn?

5. Hedder personen noget usædvanligt, så kan du prøve at søge på personens navn i Google.

6. Kan du se et telefonnummer, kan du tjekke det på for eksempel 118.dk. Dukker der ikke et resultat op, så kan du bruge Mobilepay. Først angiver du, at du ønsker at sende 1 kroner til en anden person. Herefter indtaster du telefonnummeret, du har fundet på Facebookprofilen. Nu vil MobilePay ofte oplyse et navn på modtageren. Stemmer det navn med Facebookprofilen? Du skal selvfølgelig ikke føre transaktionen i Mobilepay til ende, men blot afbryde.

7. Facebook giver mulighed for at udfylde en række felter, der til sammen tegner et billede af personen bag Facebookprofilen. Det er for eksempel uddannelse, job, interesser osv. Er felterne ikke udfyldt eller i øvrigt med mærkværdigt indhold, så skal dine alarmklokker ringe. Hvis du selv er offer for en falsk påstand, eller mener, du har fundet en falsk profil, så kan du anmelde det til Facebook. Se hvordan her.

Derfor skriver de ofte "KOPIER – DEL IKKE!!"

Mange af de skræmmende kædebreve med falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og her finder vi allerede de første tegn på, at du måske risikerer at dele et falsk budskab. Hvis kædebrevet opfordrer dig til at dele opslaget med så mange venner, som du kan, så er det højest sandsynligt, at "bagmændene" til opslaget vil lave ravage.

Nogle gange bruges formuleringen "Kopier - del ikke!!!". Og det er der en ret enkel årsag til.

Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

kopierdelikke23

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: Hvorfor skriver de altid "KOPIER - DEL IKKE!!"?

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020

Vil du vide mere?