LEKTION 2: Baggrundsmateriale
Demokratisering af den offentlige samtale
Pressen har traditionelt haft monopol på den offentlige dagsorden ved at formidle nyheder til befolkningen. Kilder, foreninger og politiske bevægelsers adgang til selv at producere nyheder og skabe debat via sociale medier uden for pressemiljøet ændrer dette.
De traditionelle medier som aviser, tv og radio er domineret af redaktionelle miljøer, hvor redaktører prioriterer mellem nyhederne og regulerer debatten. De sociale medier har nedbrudt dette greb. Enhver kan tage ordet og dele nyheder og fremføre synspunkter. De sociale medier supplerer altså pressens redaktionelle medier. De inviterer alle med i nyhedsproduktion, -spredning og til meningstilkendegivelse, så mange flere deltager i samfundsdebatten.
Man kan således argumentere for, at de sociale medier er gavnlige for demokratiet, da flere end den demokratiske elite gennem disse dage kan deltage i debatten om samfundet.
Brugen af sociale medier som nyhedskilde kan desuden føre til, at borgere bliver eksponeret for nyhedsindhold, de ellers ikke ville blive eksponeret for gennem pressen, og dermed får mulighed for at få udvidet deres horisont.
I en undersøgelse fra 2020 med overskriften Influencere - De nye unge mediehuse af digital medieanalytiker Camilla Mehlsen svarer 55 procent af de 1.010 adspurgte gymnasieelever, at de er enige i, at ”influencere kan give informationer, som de etablerede medier udelader”.
De sociale medier ændrer forudsætningerne for deltagelse i den offentlige debat og gør denne mere flerstemmig og mangfoldig. Hvor adgangen til den offentlige sfære tidligere var forbeholdt redaktionelle medier, har de sociale medier i dag medført, at alle med en internetforbindelse både kan konsumere og bidrage med nyheder og ytringer om samfundsmæssige emner til et potentielt globalt publikum. Tilgængeligheden, som de sociale medier udbyder, bidrager til at nedbryde de traditionelle hierarkier, der tidligere har forbeholdt taletiden til politiske aktører, eksperter og pressen, og udvider den i stedet til at omfatte borgere, interessefællesskaber og marginaliserede grupper.
Udviklingen fra envejskommunikation til netværkskommunikation har gjort det nemmere at organisere, dele viden og mobilisere støtte på tværs af geografiske og sociale skel. Information og holdninger, der tidligere opholdt sig i periferien, har i dag mulighed for at nå ud til et bredere publikum og skabe resonans og indflydelse gennem delinger, kommentarer og videreformidling.
Sociale medier kan desuden styrke transparensen i den offentlige samtale. Borgere kan dokumentere hændelser, dele øjenvidneberetninger og stille magthavere til ansvar. Den deltagerdrevne informationsstrøm bidrager i denne forstand til en øget demokratisering af den offentlige samtale. Flere stemmer kan høres, debattere og tages alvorligt.
I lande med begrænset pressefrihed kan sociale medier dog fungere som et tveægget sværd, da de både kan give en stemme til uafhængige talspersoner og forsyne befolkningen med information uden om den statsstyrede presses filter. Til gengæld har magthaverne ligesom alle andre adgang til de sociale platforme og kan benytte dem til at sprede propagandistiske narrativer og manipulere den offentlige samtale.
Grafik: Nathalie Damgaard Frisch.
Den demokratiske debat tilpasset den digitale opmærksomhedsøkonomi
De sociale mediers digitale infrastruktur faciliterer en opmærksomhedsøkonomi. Forretningsmodellen bag de sociale platforme baserer sig primært på annoncering fra tredjeparter, hvorfor platformene er interesserede i at fastholde brugernes opmærksomhed længst muligt. Af samme årsag modtager brugere, hvis indhold når ud til et særligt stort publikum, betaling fra platformene.
Den opmærksomhedsøkonomiske model, som de sociale platforme udgør, påvirker i høj grad nyhedsformidling og facilitering af offentlig samtale. Indhold med viralt potentiale, der kan fange og fastholde øjet, vække følelser eller øge brugerengagement ved, at denne reagerer, kommenterer eller deler indholdet, bliver belønnet af algoritmen.
I informationsmiljøet på sociale medier trives overfladiske narrativer ofte bedre end dybdegående forklaringer. Nuanceret og veldokumenteret indhold får ikke nødvendigvis tildelt den samme opmærksomhed, hvis det ikke er tilpasset til at have viralt potentiale. Politiske budskaber komprimeres til korte og slagkraftige formuleringer for at dominere feedet og fremprovokere følelser frem for at fremføre argumenter i deres fulde kontekst. Inden for nyhedsformidling på sociale medier kan overskrifter og billeder ofte være vigtigere end den bagvedliggende historie. Kompleksiteten reduceres for at fange og fastholde opmærksomhed og derved øge sandsynligheden for spredning. Kontekst og nuance er i risiko for at træde i baggrunden, når algoritmens præmiering af opmærksomhed erstatter samfundets behov for oplysning.
Politik på sociale medier og undvigelsen af kritisk journalistik
De sociale medier er ikke kun platforme for privatpersoner, bloggere, influencere og virksomheder, men også for politikere – og spindoktorer. På sociale medier har politikerne mulighed for at komme direkte i kontakt med befolkningen. De fleste landspolitikere har derfor offentlige profiler på de sociale medier.
Det er blevet nemmere for politikerne at komme til orde. Gennem de sociale medier kan de undgå kritiske spørgsmål fra journalister og komme i direkte dialog med deres vælgere.
Det accelererede skift mod konsumering af nyheder på sociale medier er med til at udviske de redaktionelle mediers indflydelse og i stedet bane vej for et nyt og mere fragmenteret medielandskab. Politikere kan forbipassere den professionelle kritiske journalistik og i stedet sprede deres budskaber enten gennem venligtsindede og partiske influencere eller gennem deres egne profiler direkte til borgerne.
Et af de mest velkendte eksempler fra udlandet er den amerikanske præsident Donald Trumps medvirken i den mest lyttede podcast i USA, The Joe Rogan Experience, mindre end to uger før præsidentvalget i 2024. Episoden fik flere end 27 millioner visninger på YouTube det første døgn og anses for at være et strategisk træk for den daværende præsidentkandidat. I podcasten kunne han undgå de traditionelle nyhedsmediers kritiske vinkel og samtidig henvende sig til en gruppe vælgere, der ofte føler sig distanceret fra de etablerede medier. Også velkendte danske politikere som Liberal Alliances Alex Vanopslagh og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt optræder hyppigt i uafhængige podcasts og på deres egne profiler på de sociale platforme.
I det traditionelle medielandskab gennemgik politiske budskaber og virksomheders kommunikation oftest pressens filter. Pressen kunne altså tilføje en kritisk vinkel og konfrontere afsenderen med faktuelle oplysninger, der modarbejdede det politiske budskab. I vores tids offentlige rum er den klassiske journalistiske gatekeeper-rolle svækket, og modtageren af information møder ofte afsenderens version af virkeligheden ufiltreret. Uden at forholde sig til en redaktionel mellemmand kan en afsender af politisk kommunikation i dag med få klik selektere i information og sende deres budskaber direkte ud til millioner af mennesker og tale i et kontrolleret sprog, uden afbrydelser eller faktatjek.
Dette kan være en strategisk fordel for afsenderen, der kan forme dagsordenen og undgå kritisk modspil. For modtageren kan dette dog påføre et øget ansvar for at afkode velpoleret spin.
Grafik: Nathalie Damgaard Frisch.
Udvanding af skel mellem nyheds- og opinionsstof
Pressens journalistik bygger på Immanuel Kants princip om ’den kritiske fornuft’. Det er pressens idé, og det præger det journalistiske indhold: Verden kan iagttages og tænkes, kilder er sandhedsvidner, og modtageren er oprigtigt interesseret i at læse den faktuelle sandhed om et emne og i at blive klogere. Information og opinion er to adskilte måder at gengive verden på, og de må ikke blandes sammen – ifølge pressens journalistik.
Den moderne presse skelner mellem nyhedsstof og opinionsstof - news og views. På de sociale medier er der tendens til, at skellet udvandes. Det betyder, at sandheder sammenblandes med synsvinkler. En sag kan ses på flere måder. I den konstante informationsstrøm, som præger de sociale platforme, flyder nyheder og holdninger sammen. Imens pressen opretholder et tydeligt skel mellem fakta og fortolkning, nedbrydes denne forskel blandt ytringer fra influencere, privatpersoner eller interessegrupper.
Samtidig prioriterer algoritmen indhold, der øger brugerengagement, hvilket betyder, at følelsesladede synspunkter ofte kan opnå samme eller større rækkevidde end nøgtern nyhedsformidling fra redaktionelle medier. Når alle får mulighed for at ytre sig om samfundsmæssige emner, er det op til modtageren at skelne verificerede fakta (information) fra personlige holdninger (opinion). Pressens oprindelige opdeling mellem nyhedsstof og debat erstattes af en gråzone af sandheder og holdninger, hvor alle kan bidrage til den fælles samtale på lige vilkår. Fakta risikerer at drukne i et hav af meninger.
Mis-, des- og malinformation på sociale medier
Mediernes traditionelle rolle som agenter for oplysning er under forandring. I medierne sættes dagsordenen for blandt andet klimakrise, sundhed og politik, men de redaktionelle miljøer er svækkede.
“Corporate media is dead” står der på den tidligere Fox News-vært Tucker Carlsons instagramprofil, der nu fungerer som platform for sit eget uafhængige medieindhold.
Ifølge tal fra Danskernes brug af nyhedsmedier 2025 er brugen af sociale medier som nyhedsmedie blandt danskerne steget fra 35 procent til 44 procent mellem 2014 og 2025. På diverse sociale platforme er danskerne mest opmærksom på følgende:
Samtidig mener 61 procent af danskerne, at influencere og personligheder på internettet udgør en alvorlig trussel, hvad angår falske og vildledende informationer.
Det øgede nyhedsbrug på sociale medier fremmer risikoen for mis- og desinformation. Misinformation dækker over falsk eller fordrejet indhold, der deles uden bevidsthed om, at indholdet er forkert. Desinformation dækker derimod over falsk og fordrejet indhold, der deles med intentionen om manipulation.
Størstedelen af den information, der spredes via sociale medier, er ikke journalistisk kvalitetssikret eller faktatjekket, og der kan derfor være øget risiko for at støde på falske og fordrejede informationer på de sociale platforme.
Den netværksbaserede kommunikationsform på sociale medier muliggør, at vigtige oplysninger hurtigt kan spredes blandt befolkningen. Men samtidig åbner den også op for muligheden for spredning af mis- og desinformation. Fejlciterede udsagn, manipulerede billeder og konspirationsteorier kan på kort tid sprede sig til millioner af brugere uden at blive faktatjekket. Dette kan være en trussel for demokratiet, da den offentlige samtale kan risikere at basere sig på ukorrekte informationer.
En del af informationsforureningen på de sociale medier er også malinformation. Ordet er frit i de åbne sociale medier, gatekeeperen er fraværende, og sagen kan erstattes af personlige angreb. Malinformation eller ‘hate speech’ er en informationstype, der rummer miskrediteringer af 3. person gennem mis- og desinformation. Malinformation optræder hyppigt i kommentatortråde til nyheder på nettet og i selvforstærkende interessegrupper på de sociale medier.
Den manglende garanti for informationskvaliteten på sociale medier gør det op til brugeren selv at skelne mellem sandt og falsk. Derfor stiger risikoen for, at den enkelte borger fejlinformeres, og for at grundlaget for en oplyst demokratisk samtale undergraves. I et medielandskab, hvor enhver sandhed kan udlægges som blot en blandt mange, risikerer vores demokratiske samfundsdebat og beslutningstagning at miste sit fodfæste i en fælles virkelighed.
Inden for journalistik findes en særskilt disciplin, der beskæftiger sig med at faktatjekke påstande for at hæve informationskvaliteten i den offentlige samtale. Nogle medier specialiserer sig endda udelukkende i denne disciplin. Faktatjekmedier fungerer som en slags demokratisk sikkerhedsventil ved at give befolkningen bedre grundlag for at skelne mellem sandt og falsk. I Danmark findes det webbaserede faktatjekmedie TjekDet, som har opnået international certificering som faktatjek-institution og er medlem af de internationale netværker af anerkendte faktatjek-institutioner IFCN og EFCSN.
Mistillid til pressen
Falske informationers spredning på sociale medier kan potentielt udgøre en trussel for tilliden til pressen. Den autoritetstro, som samfundet traditionelt har haft over for nyhedsmediers indhold, er flere steder under nedbrud. Her opleves redaktionen ikke nødvendigvis længere som repræsentant for sandheden.
Tal fra Reuters Institute Digital News Report 2025 indikerer en sammenhæng mellem øget brug af sociale medier som nyhedskilde og faldende tillid til etablerede nyhedsmedier:
Et væld af nyhedshistorier, der ikke har været gennem et redaktionelt filter, florerer på de sociale platforme. Her konkurrerer de om opmærksomhed på lige fod med nyhedshistorier, der publiceres af de etablerede medier. Når brugerne konstant eksponeres for alternative udlægninger af virkeligheden side om side med verificeret journalistik, udviskes grænsen mellem sandhed og spekulation.
Samtidig kan borgere, der i forvejen føler en vis mistillid til etablerede medier, føle sig draget af de alternativer, som er at finde på de sociale medier. Flere alternative nyhedskilder på sociale medier abonnerer på et narrativ om de etablerede medier som tendentiøse og underlagt en skjult agenda. Dette kan danne grobund for en modfortælling, der portrætterer de etablerede redaktionelle medier som elitens talerør eller propagandamaskiner frem for den konventionelle fortælling om den fjerde statsmagt.
Den digitale algoritmestyrede infrastruktur på sociale platforme har tendens til at prioritere indhold, der enten vækker følelser eller bekræfter allerede eksisterende overbevisninger. Derfor kan narrativer, der miskrediterer den etablerede presse, hurtigt opnå bred udbredelse og blandt bestemte digitale fællesskaber blive cementeret som legitime sandheder. Når den generelle tillid til den institutionelle journalistiks autoritet undermineres, forringes dens mulighed også for at fungere som en central søjle i det demokratiske samfund.