LEKTION 3: Meningsdannelse på sociale medier
Introduktion
Forløbets tredje og sidste lektion har fokus på, hvordan sociale medier påvirker os som borgere i et demokratisk samfund.
Denne del kommer omkring sociale mediers algoritmestyrede selektering af information, isolerede holdningsintensiverende fællesskaber på sociale medier, og hvordan disse kan bidrage til en øget splittelse i den offentlige samtale og i yderliggående tilfælde til radikalisering. Målet med denne sidste del er, at eleverne opnår en forståelse for, hvordan sociale mediers informationsstrømme påvirker den enkelte borgers samfundsopfattelse.
Læringsmål
- • Refleksion over sociale mediers digitale infrastrukturs påvirkning af individets meningsdannelse og samfundsopfattelse.
- • Forståelse for fragmentering af den kollektive virkelighedsopfattelse.
- • Forståelse for faktuelle informationers faldende betydning i samfundet.
- • Kendskab til potentielle konsekvenser for demokratiet ved politisk meningsdannelse gennem sociale medier.
Kernebegreber
- • Filterbobler.
- • Ekkokamre.
- • Det postfaktuelle samfund.
- • Politisk polarisering.
- • Radikalisering.
Forberedelse
1) Gennemse baggrundsmateriale.
Baggrundsmaterialet skal tjene til, at læreren har forståelse for lektionens tema og besidder den tilstrækkelige viden for at gennemføre lektionens oplæg.
Du kan tilgå baggrundsmaterialet her.
2) Gennemse gruppeøvelser.
Under ‘Gruppeøvelser’ finder læreren en beskrivelse af de gruppeøvelser, som eleverne skal udføre i løbet af lektionen suppleret med stof, som sammen med elevernes input skal danne rammen for opsamlingerne i plenum. Bilag 5-10 printes ud og uddeles til eleverne under udførelse af gruppeøvelse 1. Bilag 11-13 printes ud og uddeles til eleverne under udførelse af gruppeøvelse 2.
Du kan tilgå gruppeøvelserne her.
PDF med bilag kan downloades her.
3) Gennemse slideshow.
Slideshowet fremvises for eleverne under gennemførelse af lektionen.
Du kan downloade slideshowet her: PowerPoint eller PDF.
4) Gennemse lektionsbeskrivelse.
Lektionsbeskrivelsen kan læreren bruge til at få overblik over lektionens målsætning, indhold og eksekveringsproces.
Gennemførelse
1) • Introducer eleverne for lektionens tema (Slide 1).
- ◦ Meningsdannelse på sociale medier.
2) Introducer eleverne for lektionens læringsmål (Slide 2).
- ◦ Refleksion over sociale mediers digitale infrastrukturs påvirkning af individets meningsdannelse og samfundsopfattelse
- ◦ Forståelse for fragmentering af den kollektive virkelighedsopfattelse
- ◦ Forståelse for faktuelle informationers faldende betydning i samfundet
- ◦ Kendskab til potentielle konsekvenser for demokratiet ved politisk meningsdannelse gennem sociale medier
3) Hold oplæg om filterbobler (Slide 3).
4) Hold oplæg om ekkokamre og deloffentligheder (Slide 4).
5) Eleverne udfører gruppeøvelse 1 (Slide 5-7).
- ◦ Inddel eleverne i grupper af to og to eller tre og tre og lad dem udføre følgende opgaver:
- a) Undersøg den offentlige samtale i kommentarsporet på sociale medier. Tag udgangspunkt i bilag 5-10
- b) Gennemse først bilag 5-7 på print
- c) Hvilke mønstre og tendenser kan identificeres i kommentarsporet?
- d) Er der stor variation i synspunkter, eller præges udsagnene af overvejende enighed?
- ◦ Saml op i plenum.
- a) Gennemse derefter bilag 8-10 på print
- b) På hvilken måde adskiller de to spor sig, og kan de beskrives som ekkokamre eller deloffentligheder?
- ◦ Saml op i plenum.
6) Hold oplæg om det postfaktuelle samfund (Slide 8).
7) Eleverne udfører gruppeøvelse 2 (Slide 9).
- ◦ Inddel eleverne i grupper af to og to eller tre og tre og lad dem udføre følgende opgaver:
- a) Undersøg igen den offentlige samtale i kommentarsporet på sociale medier. Tag udgangspunkt i bilag 11-13
- b) Gennemse bilag 11-13 på print
- c) Kan der findes eksempler på, at brugerne udviser mistillid til fakta eller afviser etableret viden?
- d) Hvad bygger brugerne deres argumenter, holdninger og udsagn på – følelser, personlige erfaringer, ideologiske tilhørsforhold eller andet?
- e) I hvilken grad afspejler disse eksempler træk ved det postfaktuelle samfund?
- ◦ Saml op i plenum.
8) Hold oplæg om politisk polarisering (Slide 10).
9) Hold oplæg om radikalisering på sociale medier (Slide 11).
10) Opsummer lektionens læringsmål og lad eleverne komme med input (Slide 12).
- ◦ Refleksion over sociale mediers digitale infrastrukturs påvirkning af individets meningsdannelse og samfundsopfattelse.
- ◦ Forståelse for fragmentering af den kollektive virkelighedsopfattelse.
- ◦ Forståelse for faktuelle informationers faldende betydning i samfundet.
- ◦ Kendskab til potentielle konsekvenser for demokratiet ved politisk meningsdannelse gennem sociale medier.
Tilgå baggrundsmaterialet her.
Download slideshow: PowerPoint eller PDF.
Download bilag: Download PDF her.
Download samlet lektion (uden slideshow): Download PDF her.
