LEKTION 3: Baggrundsmateriale

Filterbobler

På de sociale platforme er ens profil adgangen til at deltage. Profilen er ikke kun vores stamoplysninger, men dækker også alt det, vi foretager os på det sociale medie: det vi deler med andre, det vi synes godt om, det vi liker, og det vi kommenterer. Al den aktivitet efterlader vi som digitale fodspor, som platformen genererer vores virtuelle identitet ud fra.

Platformen er altså en aktiv deltager i kommunikationen, idet den registrerer de digitale fodspor og ved hjælp af algoritmer danner en virtuel identitet for vedkommende. Det muliggør målrettede annoncer, men også en mere indgribende måde at lede vedkommende rundt på platformen. Algoritmerne knytter automatisk forskelligt medieindhold sammen for brugeren.

Filterbobler er et begreb, der bruges til at beskrive denne logik bag de sociale mediers digitale infrastruktur. Forretningsmodellen bag de sociale medier baserer sig primært på annoncering, hvorfor platformenes algoritmer er designet til at fastholde brugerens opmærksomhed. Algoritmerne registrerer løbende, hvilket indhold brugeren tildeler mest opmærksomhed og engagerer sig i gennem likes, kommentarer og delinger. Samtidig tilpasser algoritmen feedet, således at brugeren løbende bliver eksponeret for lignende indhold.

Dette betyder, at brugeren med stor sandsynlighed over tid i stigende grad vil blive eksponeret for store mængder af den samme type indhold. Brugerens feed formes af eksisterende præferencer, og hvad der kan fremstå som en mangfoldig og alsidig informationsstrøm, består i virkeligheden af en kraftigt selekteret repræsentation af virkeligheden.

For individets meningsdannelse og virkelighedsopfattelse kan dette have betydelig påvirkning. Hvis et stærkt filtreret udsnit af virkeligheden opfattes som repræsentativt, kan individet udvikle en ensidig virkelighedsopfattelse. Filterbobler kan fragmentere den fælles referenceramme i flere forskellige algoritmeskabte parallelvirkeligheder, og den fælles samtale risikerer ikke længere at basere sig på det samme faktuelle udgangspunkt.

Den demokratiske trussel ved algoritmestyret selektering af indhold på sociale medier afspejles i tal fra rapporten Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme udgivet i 2024 af Center for sociale medier, tech og demokrati, som hører under Slots‑ og Kulturstyrelsen.

Ekkokamre og deloffentligheder

Med de brugerdrevne sociale medier har mediebilledet skiftet karakter. Traditionelle medier som avis, radio og tv er skabt for at opbevare og formidle indhold. De er indholdsmedier, hvor det er afsenderen, der har råderet over indholdet og formidlingstidspunktet. Sociale medier på nettet kan karakteriseres som relationsmedier, der bygger fællesskaber op mellem brugerne, der både er afsendere og modtagere af et indhold. Det er grunden til, at de betegnes som sociale medier. Her kan vi bygge netværk og venskaber op, og vi kan dele indhold med hinanden, som vi synes er spændende, sjovt eller vedkommende.

De sociale medier skaber særlige miljøer i en social kontekst omkring brugen. De bringer indholdsproducenter og -konsumenter sammen. Enkeltvis eller massevis. I netværk eller på åbne arenaer.

Ekkokamre er et begreb, der bruges til at beskrive et særligt fænomen inden for denne digitale relationsskabende infrastruktur. Den netværksbaserede kommunikation på sociale medier gør, at brugere interagerer med hinanden i digitale rum og former fællesskaber. Disse kredser ofte om specifikke interesser eller værdier, og indhold deles og diskuteres.

Når holdningsudvekslingen i et digitalt fællesskab bliver tilstrækkelig ensidig, opstår ekkokammeret som et socialt lag oven på filterboblen. Den algoritmestyrede filtrering af indhold bidrager til, at brugere ofte interagerer med andre brugere med tilsvarende personaliserede indholdsfeeds. I ekkokammeret bekræftes verdenssyn, og udfordrende synspunkter trænger sjældent ind.

Ekkokammeret kan beskrives som en deloffentlighed. En deloffentlighed er et mindre afgrænset fællesskab inden for den større fælles offentlighed, hvor information og holdninger cirkulerer internt blandt medlemmerne. Offentligheden er under pres, når nye medier uden redaktionel styring skaber nye deloffentligheder. Dette nedbryder væsentlige træk ved den traditionelle offentlighed.

Ligesom filterboblen bidrager ekkokammeret eller deloffentligheden til at forme individets samfundsopfattelse. Når diskussioner og holdningsudvekslinger i større eller mindre grad isoleres fra omverdenen og udfordrende input, kan eksisterende verdenssyn og værdier intensiveres. Alternative synspunkter kan synes svære at acceptere, og kritisk refleksion negligeres.

Deloffentligheden blev ikke født med de sociale medier. Inden for den kollektive samtale har der også tidligere eksisteret delvist afgrænsede fællesskaber i foreningslivet, faglige organisationer, politiske bevægelser og blandt brugere af forskellige publicistiske massemedier. Et vis overlap har dog eksisteret mellem de traditionelle massemedier, der på trods af at kunne tiltrække forskellige publikummer, stadig fastholdt et vis fælles grundlag for informationsstrømmen. Det er dog dette overlap, der risikerer at udviskes, når sociale medier personaliserer den enkeltes informationsstrøm skræddersyet efter individuelle præferencer.

Det postfaktuelle samfund

Når fakta mister sin autoritet i den offentlige debat, skubber det samfundet mod en tilstand, der betegnes som ’det postfaktuelle samfund’. I det postfaktuelle samfund er tilliden til objektiv, dokumenteret viden erstattet med følelser, holdninger, ideologiske tilhørsforhold og mavefornemmelse.

Betegnelsen antyder, at det ikke mere (kun) er fakta, der er grundlag for enhver diskussion om samfundsmæssige emner. I det postfaktuelle samfund kan det være svært at skelne mellem sandhed og synsvinkler, mellem information og opinion. Respekten for traditionelle autoriteter som lærere, offentlige myndigheder og nyhedsredaktører erstattes af tillid til de grupper, man stempler ind i. Det erstatter oplysningsprojektets vision om at søge sandheden med interessegruppers mål om at vinde dagsordenen – måske med sandheden som offer.

Medieudviklingen bidrager til denne samfundsstruktur, og de sociale mediers filterbobler og ekkokamre spiller en central rolle. Den stigende tendens til at konsumere nyhedsformidling og samfundsdebat på sociale medier kan resultere i en ensidig og måske endda fordrejet eller fejlagtig eksponering af information, hvilket individet former sit verdenssyn og sine holdninger ud fra. I det postfaktuelle samfund er den offentlige debat altså i højere grad styret af narrativer frem for nøgtern og dokumenteret viden.

De nye digitale medier har skabt et nyt grundlag for informationsformidling og kommunikation. Autoriteter er udskiftet med relationer.

Politisk polarisering

Som en konsekvens af det postfaktuelle samfund kan en øget politisk og social polarisering opstå blandt befolkningen. Når en fragmentering finder sted inden for informationsstrømmen, fragmenteres også det kollektive verdenssyn. Politisk polarisering betyder, at politiske dagsordener og meninger trækkes mod yderpunkter, og en fælles forsoning bliver mere og mere fjern.

Inden for deloffentligheden opfattes ens egne synspunkter som sandfærdige, og modstridende synspunkter i stigende grad som enten urigtige, illegitime eller fjendtlige. Meningsdannelsen bliver mere binær, nuancerne drukner, og udsagn om samfundsmæssige problemstillinger opfattes som enten for eller imod ens egen dagsorden.

Hvor der tidligere var bedre muligheder for at indgå kompromiser omkring pragmatiske løsninger, udvikler uenigheder mellem konservative og progressive sig til i højere grad at være absolutte og uforenelige modsætninger.

For den offentlige samtale kan øget polarisering betyde, at det bliver sværere at føre en konstruktiv debat. Mistillid mellem grupper svækker den demokratiske sammenhængskraft, og løsninger på samfundsmæssige problemstillinger, der kræver samarbejde og gensidig forståelse på tværs af politiske skel, kan blive sværere at realisere.

Bekymringen for de sociale mediers bidrag til denne polariseringsproces ses i tal fra Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme:

I USA, hvor nyhedskonsumering via sociale medier og nyhedsinfluencere er særligt høj, er den politiske polarisering også særligt fremtrædende. Skellet mellem republikanere og demokrater repræsenterer i stigende grad ikke længere blot politiske uenigheder, men to fundamentalt forskellige verdenssyn.

På den amerikanske højrefløj dominerer et narrativ om et land, der har opnået sin styrke gennem frihed, flid og hårdt arbejde. Her ses de frie markedskræfter som den bedste garant for velstand, og staten bør blande sig mindst muligt i den enkeltes liv. Der vægtes en restriktiv immigrationspolitik, og den progressive venstrefløj opfattes som en trussel mod samfundets traditionelle værdier.

På venstrefløjen opfattes højrefløjen som privilegieblind og som modstandere af social retfærdighed. Her dominerer et billede af USA som et land præget af strukturel ulighed, hvor staten er nødsaget til at gribe ind for at skabe balance. Det offentlige system ses som et nødvendigt redskab for at skabe lige adgang til sundhed, uddannelse og muligheder uanset baggrund.

Sådan koeksisterer to parallelle fortællinger om samme nation. En person, der abonnerer på modfortællingen, opfattes måske ikke bare som en politisk modstander, men måske endda som en eksistentiel trussel mod den måde, samfundet bør indrettes på.

Radikalisering på sociale medier

I enkelte tilfælde kan de sociale platformes selektering af indhold og den filtrerede eksponering af synspunkter tage ekstreme former og føre til særligt yderliggående meningsdannelser. Hvis brugeren gradvist eksponeres for mere og mere indhold, der advokerer for ekstremistiske holdninger, og interagerer med andre brugere, der deler disse, kan en radikaliseringsproces finde sted. Ekstremistiske synspunkter internaliseres som legitime svar på samfundets udfordringer.

Konsekvenserne ved radikalisering på sociale medier kan spænde fra social isolation til had mod samfundsgrupper og støtte til eller deltagelse i voldelige handlinger. Der er tidligere set eksempler på både højreekstremistiske og islamiske terrorhandlinger, hvor online propaganda og rekruttering gennem digitale fællesskaber har været afgørende.

For at begrænse mængden af ekstremistisk eller andet skadeligt indhold på de digitale platforme modereres indhold, der overskrider gældende lovgivning eller platformenes egne retningslinjer. Platformene modererer løbende indhold både ved hjælp af algoritmer og kunstig intelligens og ved hjælp af menneskelige moderatorer.

Gå til lektionsbeskrivelse.