Den nye firkløverregering varsler nye tider for dansk landbrug.

Der skal omlægges til økologi, ekstremavl i griseproduktionen skal forbydes, og antibiotikaforbruget skal mindskes, skriver regeringen blandt andet i sit politiske grundlag.

De udsigter har fået landbrugsorganisationer og -foreninger til at råbe vagt i gevær, ligesom også politikere udtrykker bekymring eller utilfredshed. En af dem er Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Majbritt Birkholm, der i et opslag på Facebook den 11. juni tager dansk landbrug i forsvar.

“Sandheden er, at danske landmænd bruger det laveste niveau af antibiotika i hele EU – langt under lande som Tyskland, Spanien og Holland,” skriver hun og forudser, at de mange krav til landbruget vil kvæle erhvervet og rykke produktionen til udlandet med ringere dyrevelfærd som resultat.

Men de officielle tal viser ikke, at danske landmænd bruger det laveste niveau af antibiotika i hele EU. Faktisk er vi ikke engang i top 10, hvis man ser på antibiotikaforbruget til alle produktionsdyr.

Kigger man alene på vores svineproduktion, der udgør langt størstedelen af vores husdyrproduktion, er vi heller ikke det land med det mindste antibiotikaforbrug, selvom vi i den henseende umiddelbart klarer os noget bedre – med det væsentlige forbehold, at datagrundlaget er usikkert.

"Sandheden er, at danske landmænd bruger det laveste niveau af antibiotika i hel EU," skriver Majbritt Birkholm i sit opslag. Men i virkeligheden er sandheden en anden. Foto: Skærmbillede af Facebook.

Uden for top 10 samlet set

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, laver en årlig opgørelse over salg og forbrug af antibiotika i EU’s 27 lande samt Norge og Island. Den seneste er med tal fra 2024 og har blandt andet opgjort hvert lands salg af antibiotika – altså hvor meget antibiotika der bliver solgt til forbrug i landbrugsindustrien.

Da dyrebestandene varierer kraftigt fra land til land, har EMA opgjort salget i milligram antibiotika pr. kilo biomasse (dyr). Danmark tegner sig for et antibiotikasalg på 22,2 mg/kg, og det er langt fra at gøre os til duks i EU-klassen.

Hele 10 ud af 26 lande rangerer højere end Danmark, blandt andre store produktionslande som Frankrig og Irland. Størstedelen af landene i top 10 er dog langt fra at have et så omfattende landbrug som det danske.

I sit opslag skriver Majbritt Birkholm, at Danmarks antibiotikaforbrug ligger “langt under” Tyskland, Spanien og Holland. Spaniens salg af antibiotika er da også over fire gange højere end det danske, mens Tysklands er knap dobbelt så højt. Hollands er marginalt højere med 24,5 mg/kg mod Danmarks 22,2 mg/kg.

Tallene dækker imidlertid over antibiotikasalget til alle produktionsdyr i landbrug. De dækker altså over alt fra svin og kvæg til får og kaniner, som lever under vidt forskellige forhold. Så for at kunne sammenligne meningsfuldt, kan man i stedet kigge udelukkende på svin, da de dækker 84 procent af det danske antibiotikaforbrug.

EMA har i sin rapport opgjort det absolutte forbrug af antibiotika til svin fordelt på hvert enkelt land. Her kan man se, at Danmark i 2024 brugte 68,1 ton antibiotika til svin, mens et land som Holland brugte 40,5 ton, og Sverige blot brugte 3,3 ton. Spanien brugte mest med sammenlagt 1135,2 ton, men der er også stor forskel på landenes svinebestande.

Spanien har for eksempel tre gange flere svin målt i biomasse sammenlignet med Danmark, mens Sverige har syv gange så få svin som Danmark målt i biomasse. Hollands biomasse er en smule mindre end den danske.

Med andre ord får man ikke det fulde billede af, hvor meget antibiotika hvert enkelt svin i et land gennemsnitligt får, hvis man kun kigger på det samlede antibiotikaforbrug uden at tage hensyn til mængden af svin i det pågældende land.

For at finde ud af det gennemsnitlige forbrug kan man dividere et lands absolutte forbrug af antibiotika til svin med det pågældende lands totale svinebiomasse. På den måde bliver det tydeligt, at eksempelvis Spaniens forbrug langt overstiger Danmarks, mens Sveriges og Hollands forbrug er lavere.

Det er imidlertid ikke muligt at lave en samlet rangering af alle 27 EU-landes antibiotikaforbrug til svin på samme måde, som EMA har gjort det for produktionsdyr over en bred kam. Dertil er tallene for usikre, påpeger Vibe Dalhoff Andersen, der er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

“Indberetningen af forbrugsdata på dyreniveau er endnu ikke dækkende og kan derfor være behæftet med usikkerhed og potentiel bias. Som følge heraf indgår ikke alle lande i analyser og sammenligninger af det faktiske antibiotikaforbrug (i EMA’s rapport, red.),” skriver hun i en mail til TjekDet.

Også EMA påpeger det forbehold i rapporten, hvor de skriver, at kun lande med en coverage på 90 procent eller mere tåler sammenligning. Coverage er den andel af det samlede antibiotikasalg, som er indberettet og kan opdeles på specifikke dyrearter.

Og her kniber det for flere af de store svineproducerende lande at få indberettet deres forbrug af antibiotika tilstrækkeligt. Eksempelvis ligger Tyskland, Polen, Frankrig og Belgien alle under grænsen på 90 procent. Faktisk har kun 11 EU-lande – heriblandt Danmark – en coverage på 90 procent eller mere i kategorien svin.

De 11 lande, der således kan sammenlignes, er Danmark, Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Irland, Italien, Holland, Slovenien, Spanien og Sverige. Og her ligger Danmark i den absolut pæne ende kun overgået af Holland og Sverige.

Som nævnt er det dog værd at bemærke, at det er i et felt med kun 11 af de 27 EU-lande, og at de 11 lande tilsammen kun tegner sig for cirka halvdelen af EU’s svinebiomasse.

“Danmarks placering ville ikke nødvendigvis være den samme, hvis alle EU-lande indgik med sammenlignelige data. Resultatet bør derfor betragtes som et estimat og ikke som et endeligt billede af Danmarks position i EU,” pointerer Vibe Dalhoff Andersen.

Lavt forbrug ikke altid lig med velfærd

Én ting er de metodiske forbehold og usikkerheder. Noget andet er, hvad tallene ellers ikke fortæller.

Man kan for eksempel ikke per automatik sige, at et lavt antibiotikaforbrug er lig med bedre dyrevelfærd end i lande med et højt antibiotikaforbrug, påpeger Vibe Dalhoff Andersen.

“Et lavt forbrug er ikke nødvendigvis udtryk for god velfærd, hvis det skyldes utilstrækkelig behandling, mens et højere forbrug kan afspejle både et reelt sygdomspres og en konsekvent behandlingsindsats,” siger hun.

Man kan ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem et lavt forbrug af antibiotika og bedre dyrevelfærd, forklarer seniorforsker Vibe Dalhoff Andersen. Hun tilføjer også, at den store transport af smågrise fra Danmark til udlandet kræver et større forbrug af antibiotika. I november 2025 fik det etisk råd til at anbefale en omlægning af de konventionelle landbrug. Billedet her er illustrativt og stammer ikke fra en dansk grisetransport. Foto: Chirath Photo/Shutterstock

Hun tilføjer, at Danmarks svineproduktion adskiller sig fra mange andre lande ved, at vi eksporterer et stort antal smågrise til opfedning i udlandet. Den praksis har Etisk Råd tilbage i november 2025 kommenteret i en rapport om antibiotikaresistens, hvor rådet anbefaler en omlægning af det konventionelle landbrug, fordi det “bidrager til et unødvendigt stort behov for antibiotika”.

I rapporten berører Etisk Råd specifikt dansk landbrugs avlsprogrammer, der fører til flere nyfødte smågrise, end soen har patter. Det forringer smågrisenes overlevelseschancer og kræver derfor, at svineavlere må “lægge mere arbejde i” at sikre, at smågrisene ikke dør.

“Et arbejde der ofte indebærer højere antibiotikaforbrug end ellers," skriver Etisk Råd i rapporten.  

Bløder op i formulering fremover

TjekDet har forelagt Majbritt Birkholm, at EMA’s tal ikke viser, at danske landmænd bruger det laveste niveau af antibiotika i hele EU.

I en mail skriver hendes presserådgiver, Erik Bjørn Møller, at hun i Facebook-opslaget sammenligner Danmark med de andre store svineproducerende lande i EU, for “det er dér, sammenligningen giver mening”. Han anerkender, at der findes lande i EU med et lavere antibiotikaforbrug end Danmark, men mener ikke, det giver mening at sammenligne deres produktion med den danske.

Som konsekvens af TjekDets henvendelse vil han og Majbritt Birkholm fremover “bløde en smule op i formuleringerne” i hendes kommunikation om antibiotika og landbrug.

Erik Bjørn Møller skriver også, at det ikke kun handler om mængden af antibiotika, men også hvilken type antibiotika der gives. 

Han peger på tal fra EMA’s rapport, som viser, at Danmark ligger meget lavt – særligt i forhold til lande som Spanien, Polen, Italien og Tyskland – i brugen af antibiotika, der er kategoriseret som en potentiel risiko for at påvirke folkesundheden, fordi de kan give resistens overfor antibiotika, som er vigtige i behandlingen af mennesker. De antibiotika, Danmark ligger lavt på ifølge rapporten, er blandt andet polymyxiner, cefalosporiner og kinoloner.

“Det er jo ikke kun mængden, der er afgørende for resistens – det er typen af antibiotika. Og ser man på de antibiotika, der udgør den største resistensrisiko for mennesker, så ligger Danmark blandt EU's store svineproducerende lande lavest samlet set i 2024,” skriver Erik Bjørn Møller og tilføjer, at det er baggrunden for Majbritt Birkholms bekymring for en potentiel omlægning af dansk landbrug:

“Hvis dansk produktion presses ud og flytter til lande med et væsentligt højere og mere problematisk forbrug, er det et tab for både dyresundhed og folkesundhed på europæisk plan.”

Jo, danskere kan blive alvorligt syge af resistente bakterier fra landbruget

Men blot fordi Danmark ligger lavt på forbruget af førnævnte særligt kritiske antibiotika, betyder det ikke, at danske landmænd slet ikke bruger antibiotika, der kan være kritisk for folkesundheden.

Forskere fra DTU konstaterer i den seneste årlige DANMAP-rapport fra 2024, der overvåger antibiotikaforbruget i husdyr og mennesker, at de kritiske antibiotika aminoglykosider og makrolider gives til især grise i dansk landbrug.

Blandt andet registrerer forskerne en øget resistens i grise fra 2023 til 2024 over for aminoglykosider og makrolider. De skriver også, at brugen af aminoglykosider til søer og pattegrise er steget med næsten ni procent fra 2023 til 2024. Forskerne har dog i samme periode også registreret et fald i brugen af aminoglykosider og makrolider til smågrise.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.