Flere partier vil skære ned: Hvor mange jobs er egentlig på spil i landbruget?
-
I den aktuelle debat om dansk landbrug er der stor uenighed om, hvor stor betydning landbruget har for dansk beskæftigelse.
-
På den ene side advarer landbrugets støtter mod mange tabte arbejdspladser, hvis erhvervet rammes af restriktioner eller skæres markant, mens den modsatte fløj mener, at betydningen for beskæftigelsen overvurderes.
-
TjekDet er dykket ned i tallene og giver sammen med tre eksperter svar på, hvad der er op og ned i debatten om landbrugets arbejdspladser.
Landbruget var et af de helt store emner i den netop overståede valgkamp, og debatten ser ikke ud til at aftage foreløbig.
Flere partier ønsker at skære ned på landbrugets størrelse i form af mindre animalsk produktion og flere arealer udlagt til vild natur. Udsigten til mindre produktion og mindre udbytte har fået dansk landbrug og dets støtter til at råbe vagt i gevær, for det vil ifølge dem koste mange arbejdspladser.
Men hvor mange arbejdspladser er på spil?
Med udgangspunkt i fem påstande undersøger TjekDet med hjælp fra tre eksperter, hvor mange arbejdspladser dansk landbrug står for.
Påstand 1: Landbruget og de mange følgeerhverv, der tilsammen udgør den danske fødevareklynge, beskæftiger 180.000 danskere
Under valgkampen gik en række af landbrugets støtter til forsvar for dansk landbrug i en kronik i Jyllands-Posten.
Under overskriften: "Et svinevalg vil ryste hele fødevareklyngen – og koste landdistrikterne dyrt", skriver syv interesseorganisationer - heriblandt Bæredygtigt Landbrug, FødevareDanmark og Danske Svineproducenter - at det er nødvendigt med “fakta på bordet og proportionerne på plads”.
Ifølge kronikken er godt 180.000 danskere beskæftigede i landbruget og de mange følgeerhverv, der tilsammen udgør den danske fødevareklynge.
“Det er deres arbejdspladser, deres virksomheder og deres lokalsamfund, der nu bliver gjort til omdrejningspunkt for en landsdækkende valgkampagne,” lød det fra organisationerne.
Fødevareklyngen er et begreb, der benyttes af Landbrug og Fødevarer og dækker fødevareproduktionen bredt. Inden for fødevareklyngen er landbrugskomplekset, som er det primære landbrug og de forarbejdningssektorer, hvor aktivitetsniveauet overvejende er bestemt af, hvor mange råvarer det primære landbrug producerer. Det gælder for eksempel slagterier og mejerier.
Landbrugskomplekset udgør kun en del af fødevareklyngen, forklarer Alex Dubgaard, der er lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Ifølge Landbrug og Fødevarers opgørelse beskæftiger landbrugskomplekset 86.100 personer. Tæller man jobs i forsyning og service med, bliver tallet 122.700. Som eksempler nævner de selv bankfolk, smede, fodderforretninger og emballagevirksomheder.
Det er dog en vigtig pointe, at der ikke er tale om fuldtidsbeskæftigede. Mere om det senere i artiklen.
For at nå op på de samlede 180.000 i fødevareklyngen indgår adskillige erhverv, som ikke er landbrugsrelaterede. Det drejer sig blandt andet om fiskeindustrien, ingrediensproducenter, bryggerier og brødfabrikker. Ifølge Alex Dubgaard gælder der for disse sektorer, at de enten ikke har nogen relation til landbruget, eller at de anvender landbrugsprodukter, som relativt let kan erstattes af importerede råvarer.
“Den vide afgrænsning i fødevareklyngen medfører en overvurdering af landbrugets samfundsøkonomiske betydning, herunder hvad det betyder for beskæftigelsen,” siger Alex Dubgaard.
Jørgen Dejgård Jensen, som er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er enig. Det er formentlig korrekt, siger han, at de 180.000 i fødevareklyngen har et arbejde, som på den ene eller anden måde er relateret til fødevarer og dermed også landbruget, som leverer en stor del af råvarerne.
“Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at ingen af de 180.000 ville have et arbejde, hvis vi ikke havde landbrug i Danmark. For eksempel ville restauranter, bagerier, fødevarebutikker, bryggerier og mange andre brancher formentlig have nogenlunde samme aktivitetsniveau som nu,” siger Jørgen Dejgård Jensen.
Jan Holm Ingemann, der er landbrugsøkonom og lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, forklarer, at man fra branchens side er begyndt at operere med begrebet fødevareklynge, fordi antallet af arbejdspladser i det primære landbrugserhverv er langt mindre, end det var engang.
Han ser derfor fødevareklyngen som en uhensigtsmæssig opgørelsesmetode, fordi man i debatten forsøger at knytte de ikke-landbrugstilknyttede brancher til landbruget. Jan Holm Ingemann fremhæver også bryggerier som et eksempel fra fødevareklyngen, der ikke er afhængig af dansk landbrug.
“Det forekommer mig, at landbruget her forsøger at pynte sig med lånte fjer,” siger han.
Påstand 2: Fødevareklyngens samlede eksport ligger på omkring 200 mia. kr. om året
I kronikken i Jyllands-Posten føjer interesseorganisationer til deres forsvar for landbruget, at fødevareklyngens samlede eksport ligger på omkring 200 milliarder kroner om året.
Også når det kommer til at se på landbrugets betydning for dansk eksport, er eksperterne skeptiske over for at bruge fødevareklyngen som målestok. Ifølge Alex Dubgaard medfører det en væsentlig overvurdering af landbrugets betydning for eksporten.
Det skyldes blandt andet, at en betydelig eksport af fisk og skaldyr, som lå på 29,2 milliarder kroner i 2024, indgår i fødevareklyngens eksport uden at have nogen relation til landbruget.
“Så når det i kronikken hævdes, at landbruget leverer råvarerne til fødevareklyngens samlede eksport på omkring 200 milliarder kroner om året, så er det mere end blot en tilsnigelse,” siger Alex Dubgaard.
Igen ser han det som mere retvisende at isolere det til landbrugskomplekset alene. Og her er tallet væsentligt mindre end 200 milliarder. Landbrug og Fødevarers seneste status på fødevareklyngen, der udkom i november 2025, viser, at landbrugskomplekset i 2024 havde en eksport på i alt 92,8 milliarder kroner.
“Den opgjorte eksport fra fødevareklyngen på omkring 200 milliarder kroner er altså mere end dobbelt så stor, som det, der reelt kan tilskrives landbrugsproduktionen,” siger Alex Dubgaard.
Ifølge Jan Holm Ingemann har landbruget mistet vægt samfundsøkonomisk de seneste 50 år. Han forklarer, at produktionsmængden godt nok er steget betydeligt, men værditilvæksten er alligevel faldet.
“En af de samfundsøkonomiske udfordringer ved svineproduktionen er, at den i stadig højere grad består af eksport af uforarbejdede - og for smågrisenes vedkommende endda ufærdige - råvarer, så forædling, og dermed den interessante værditilvækst, sker i udlandet,” siger Jan Holm Ingemann og giver et konkret eksempel:
“En skinke skåret af en slagtet gris har ikke særlig stor værditilvækst, men det har en parmaskinke, som bliver produceret i Italien. Samfundsøkonomisk ville det være mere interessant at producere noget andet end råvarer.”
Påstand 3: Landbruget skaber mere end 121.000 jobs i Danmark
“Vidste du, at landbruget skaber mere end 121.000 jobs i Danmark?”
Sådan lyder det i en video, som Landbrug og Fødevarer delte på Facebook med godt en uge til folketingsvalget. Angiveligt arbejder cirka 60.000 direkte i landbruget, 25.000 i forarbejdningserhvervene og cirka 36.000 i leverandørleddet.
“Det vil sige, at 85.000 arbejdspladser i Danmark kun eksisterer, fordi vi har landbrug i Danmark,” konstaterer Landbrug og Fødevarer i videoen.
Tallene kan man finde i deres publikation fra november 2025 om fødevareklyngen.
Der findes også andre tal for beskæftigelsen i landbruget end dem, som Landbrug og Fødevarer udgiver. I Danmarks Statistiks Nationalregnskab er landbruget lagt sammen med fiskeri og skovbrug, og i den kategori var der i 2025 66.131 beskæftigede. Opgørelsen går 60 år tilbage, hvor antallet dengang var 300.000.
Det er Alex Dubgaards vurdering, at beregningerne er solide og giver et realistisk billede af de aktiviteter, som landbrugsproduktionen skaber i samfundsøkonomien som helhed. Han har dog en væsentlig tilføjelse: Der er ikke tale om fuldtidsbeskæftigede. Hvis man ser på antal fuldtidsbeskæftigede, bliver tallet betydeligt mindre.
Det fremgår af et særtræk, som Danmarks Statistik lavede i juni 2025 til Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri over antal fuldtidsbeskæftigede i det primære landbrug. Det primære landbrug tæller her producenterne af råvarerne, ikke dem der forarbejder dem. Det drejer sig om fjerkræproducenter, griseproducenter, mælkeproducenter samt planteproducenter og gartneri.
Her lyder tallet på 47.900 fuldtidsbeskæftigede i 2023, hvor de seneste tal i opgørelsen er fra. Og spørger man Alex Dubgaard, giver ministeriets tal det mest retvisende billede af beskæftigelsen i landbruget.
“Det er interessant, at beskæftigelsen falder til 47.900 fuldtidsbeskæftigede i primærlandbruget i 2023, når der omregnes fra beskæftigede personer til fuldtidsbeskæftigede. Set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er det tal det mest relevante,” siger han.
Påstand 4: Der er under 10.000 ansat i den danske svineproduktion
I debatten om landbruget har der også været et særligt fokus på svineproduktionen alene. Der fødes årligt omkring 40 millioner grise, hvoraf 9-10 millioner dør som pattegrise og dermed ikke er med i produktionen.
Til DR’s sidste partilederdebat, Demokratiets Aften, to dage før valget, sagde Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, i en duel med DanmarksDemokraternes formand, Inger Støjberg, at “der er under 10.000 ansat i den danske svineproduktion”.
Præsenteret for påstanden svarer Alex Dubgaard, at Franciska Rosenkilde formentlig henviser til primærproduktionen. Og så rammer hun ifølge forskeren inden for skiven. I hvert fald hvis man ser på tallene fra Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, og de er som nævnt de mest relevante at se på ifølge Alex Dubgaard.
Ifølge ministeriets tal er der 9.200 fuldtidsbeskæftigede inden for griseproduktion.
Påstand 5: Griseproduktionen understøtter 33.000 arbejdspladser i Danmark
Landbrug og Fødevarer mener dog ikke, at Franciska Rosenkilde har ret. Hendes udtalelse i partilederdebatten fik dem dagen efter til at udsende en pressemeddelelse, hvor de konstaterede, at Alternativets politiske leder er forkert på den.
Landbrug og Fødevarer skriver, at griseproduktionen i virkeligheden understøtter 33.300 arbejdspladser i Danmark, hvilket dermed er på størrelse med medicinalgiganten Novo Nordisk.
De når dermed frem til et tal, der er mere end tre gange så højt som Franciska Rosenkildes. Og hvis der er belæg for hendes påstand, som det er lige blevet fastslået, så må Landbrug og Fødevarer vel tage fejl.
Men nej, så simpelt er det ikke.
For det første er det vigtigt at bide mærke i, at Landbrug og Fødevarer taler om, hvor mange arbejdspladser griseproduktionen understøtter. Ikke hvor mange, der er i selve produktionen. I deres pressemeddelelse skriver de, at 13.500 af de 33.300 arbejdspladser ligger i landbruget. 7.400 arbejdspladser ligger i slagterierne, mens de sidste 12.400 er “afledte arbejdspladser i den øvrige økonomi”, der blandt andet er serviceydelser.
Det fremgår ikke, om Landbrug og Fødevarer regner i antal fuldtidsbeskæftigede, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gør. Det fremgår heller ikke, hvordan Landbrug og Fødevarer afgrænser landbruget i denne sammenhæng. I deres rapport om fødevareklyngen har de faktisk isoleret antallet af ansatte i griseproduktionen. Her nærmer deres seneste tal fra 2023 sig faktisk Franciska Rosenkildes, for det er 10.071.
Eksperterne anfægter ikke rigtigheden af tallene fra Landbrug og Fødevarer, så længe det er tydeligt, hvad der tælles med. Landbrug og Fødevarer har tidligere offentliggjort modelberegninger for griseproduktionens samlede beskæftigelsesvirkning - dog kun tilbage fra 2015 - og der var tallet 34.000. Alex Dubgaard mener derfor, at tallet 33.000 virker sandsynligt i dag.
Jørgen Dejgård Jensen er mere skeptisk over for at bruge tallet 33.000.
“Det kan ikke afvises, at der er 33.000 arbejdspladser tilknyttet dansk svineproduktion, som Landbrug og Fødevarer siger, men omvendt tror jeg ikke helt, der er der ikke dækning for, at alle 33.000 arbejdspladser ville forsvinde, hvis vi ikke havde svineproduktion i Danmark,” siger han.
Afviser kritikken
TjekDet har forelagt forskernes kritik af brugen af fødevareklyngen for forfatterne bag kronikken i Jyllands-Posten. På vegne af alle syv organisationer afviser Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, at de pynter sig med lånte fjer og overvurderer landbrugets samfundsøkonomiske betydning, som forskerne vurderer.
"Danmark er blevet en af verdens førende fødevarenationer, fordi vi i århundreder har haft et stærkt landbrug. Det er her, råvarerne kommer fra, og det er her, innovationen begynder. Uden landbruget er der ikke noget at forarbejde, forædle og eksportere – og så forsvinder både arbejdspladser og en del af vores fødevareforsyning. Så enkelt er det," lyder det fra Leif Wilson Laustsen i en mail til TjekDet.
Leif Wilson Laustsen svarer ikke konkret på, hvorfor det i deres optik er relevant at inddrage hele fødevareklyngens beskæftigelse og eksportværdi, selvom forskerne mener det modsatte. Han hæfter sig i stedet ved, at forskerne ikke anfægter tallene.
"I stedet bliver det en diskussion om, hvordan man kan afgrænse og opgøre værdiskabelsen i landbruget og i følgeerhvervene. Det er en fair faglig diskussion, som vi gerne indgår i. Men det ændrer ikke på kronikkens centrale budskab om, at det har store konsekvenser, særligt i landdistrikterne, hvis man halverer den danske svineproduktion, som flere af partierne foreslog i valgkampe,” skriver Leif Wilson Laustsen til TjekDet.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
