Starter og slutter med kongen: Sådan dannes en regering trin for trin
-
Folketingsvalget er slut og endte med, at ingen af fløjene fik et flertal.
-
Derfor er arbejdet med at danne regering kun lige gået i gang.
-
En regeringsdannelse følger traditionelt fem trin med målet at udpege en statsminister og en række ministre.
-
Til sidst udnævnes en ny regering formelt af kongen.
Valget er slut. Stemmerne er talt op, og det endte ikke med et flertal til nogen af fløjene. Rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fik 84 mandater, mens blå blok bestående af Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti fik 77 mandater. I midten står Moderaterne med 14 mandater.
Landets politikere er utvivlsomt trætte efter 26 dages valgkamp, men det er ikke tid til at smide benene op og læne sig tilbage. For nu begynder arbejdet med at danne regering. Og det bliver en kompliceret affære, hvis alle interesser skal falde på plads, og en regering til sidst skal kunne tælle til de famøse 90 mandater.
Men hvordan danner man egentlig en regering?
1. Det starter hos kongen
Der er 179 medlemmer af Folketinget. Det betyder, at et flertal i Folketinget kræver 90 mandater - eksempelvis når ny lovgivning skal stemmes igennem.
Men en regering behøver faktisk ikke at have flertal i sin favør for at kunne sidde på magten. Så længe en regering ikke har et flertal imod sig, kan den blive siddende. Det skyldes, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark. En nyudnævnt regering skal altså sikre sig, at den ikke bliver mødt af et mistillidsvotum fra det resterende Folketing umiddelbart efter udnævnelsen.
For politikerne handler det derfor nu om at finde frem til en regering, som mindst 90 af de nye Folketingsmedlemmer kan leve med. Regeringen kan både bestå af et enkelt parti eller flere partier, en såkaldt koalitionsregering, sådan som den har gjort den seneste valgperiode med SVM-regeringen.
Uanset starter processen med at danne en regering hos kongen, hvor den tidligere statsminister efter et folketingsvalg skal orientere om valgets resultat. Sådan et besøg kan have to udfald.
Hvis den afgående regering efter valget igen har et flertal bag sig, kan den umiddelbart fortsætte sit virke. Er det ikke tilfældet, som ved dette folketingsvalg, er det nødvendigt at lave en ny regeringskonstruktion. I så fald er næste skridt som regel en kongerunde, tidligere kendt som dronningerunde. Det er ikke bestemt ved lov, at kongerunden skal finde sted, men det er efter mange år blevet politisk praksis, at den gør det.
Ved kongerunden tilkendegiver repræsentanter fra hvert af de valgte partier deres ønsker overfor Kong Frederik. De nordatlantiske mandater fra Grønland og Færøerne deltager typisk kun ved kongerunden, hvis de har afgørende betydning for, hvem der kan blive statsminister.
“Der er ingen formelle regler for, hvordan runden skal foregå. Partierne kan komme med vidt forskellige ønsker. Nogen kan pege på en ny statsminister, mens andre kan ønske specifikke regeringskonstruktioner - for eksempel, at de ønsker en regering over midten,” forklarer Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, til TjekDet.
2. Kongelig undersøger
Da kongens rolle kun er af formel karakter, bliver rådene sendt videre til Statsministeriet. Og så skal ministeriet på arbejde, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.
“Kabinetssekretæren (en rådgiver til kongen, red.) og den afgående statsminister hjælper med at afklare, hvad der er størst opbakning til,” forklarer Karina Kosiara-Pedersen.
Derefter skal der udpeges en såkaldt forhandlingsleder eller kongelig undersøger, der kan afsøge mulighederne for at danne en regering og lede forhandlinger om, hvordan den skal udformes, fortæller Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Forhandlingslederen vil i mange tilfælde blive den kommende statsminister.
Endnu er det uafklaret, hvem der bliver kongelig undersøger.
3. Regeringsgrundlag
Når forhandlingerne går i gang, er målet at finde en ramme for den kommende regerings politik - det såkaldte regeringsgrundlag.
Der er ikke noget formelt krav om, at der skal være et regeringsgrundlag, før man kan danne regering, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.
“Men det er klart, at hvis man har en koalitionsregering med flere partier, så vil der være en interesse i at skrive regeringsgrundlaget ned,” siger hun.
Det skyldes, at de deltagende partier typisk hver især har både ønsker og krav, som de vil bringe i spil i bytte for deres opbakning til regeringen. Og for at sikre, at det bliver opfyldt, skriver man dem altså ned i en aftale.
4. Hvem vil være minister?
Undervejs i forhandlingerne om regeringsgrundlaget, vil der i tilfælde med koalitionsregeringer ofte forhandles om ministerposterne til den kommende regering.
“Man vil ikke skrive ind i regeringsgrundlaget, hvem der skal være minister, men man vil lave en aftale ved siden af,” siger Peter Munk Christiansen.
“Eksempelvis kan Lars Løkke Rasmussen sige, at hvis jeg skal være med til det her, så skal jeg også være finansminister.”
I sidste ende er det den statsminister, der er opbakning til, der udpeger sit ministerhold.
5. Det slutter hos kongen
Processen ender samme sted, som den begyndte - nemlig hos Kong Frederik.
Før en regering formelt kan tiltræde, skal den nemlig udnævnes af kongen på Amalienborg.
Den nye regering kan blive siddende, så længe den ikke har et flertal mod sig - eller indtil der er gået de fire år, en valgperiode varer. Herefter skal et nyt folketingsvalg udskrives, og arbejdet med at danne regering kan begynde på ny.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
