Eksperter: Landbrugsformand frikender fejlagtigt landbruget for store mængder fedtemøg

Det giver ikke mening at sige, at de slimede samlinger af brunalger, vi ser lige nu - også kendt som fedtemøg - hænger sammen med landbrugets udledning af kvælstof.

Sådan lyder budskabet fra Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i en video på Facebook, der har fået over 200.000 visninger, knap fire tusinde likes og har sat gang i debatten om, hvorvidt ansvaret for fedtemøget kan placeres hos landbruget.

Ifølge Søren Søndergaard er det i stedet tilstedeværelsen af fosfor, der giver algerne mulighed for at vokse frem. Og fosfor er der masser af ude på bunden fra dengang, man ikke rensede spildevand, siger Søren Søndergaard.

“Tænk, hvis den nuværende valgkamp skulle baseres på faglighed og fakta,” siger han.

Men en række eksperter, TjekDet har talt med, afviser påstanden om, at hovedårsagen til fedtemøg er fosfor fra spildevand. Årsagen er både kvælstof og fosfor fra blandt andet landbruget, siger de.

Ifølge formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, giver det ikke mening at sige, at den usædvanlige mængde af såkaldt fedtemøg, der lige nu forekommer i danske fjorde, har sammenhæng med landbruget udledning af kvælstof. Men det afviser en række eksperter. Foto: Landbrug & Fødevarer

Både kvælstof og fosfor

Konkret forklarer Søren Søndergaard i sin virale video, at det er en myte, når politikere konkluderer, at algevæksten, der ses nu, skyldes landbrugets udledning af kvælstof. Flere eksperter peger faktisk på noget andet, siger han.

“I stedet for, så mener man, at det er tilstedeværelsen af fosfor, der giver alger mulighed for at vokse frem. Og fosfor er der jo masser af ude på bunden fra dengang, man ikke rensede spildevand, og der kommer stadig mere til fra overløb og fra afstrømning fra land,” siger han i videoen og nævner ikke landbrugets udledning af fosfor som mulig årsagsforklaring.

TjekDet har forelagt Søren Søndergaards forklaring for fire eksperter på området.

En af dem er Brian Kronvang, som er forskningsprofessor hos Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Ifølge ham går landbruget “slet ikke” fri for ansvar for det fedtemøg, der netop nu er at finde i de danske farvande, og han påpeger, at det er forkert at sige, at landbrugets udledning af kvælstof ikke spiller en rolle.

“Det er entydigt at både kvælstof og fosfor er nødvendige næringsstoffer for opblomstring af alger - også dem, som danner fedtemøg i det tidlige forår. Kvælstof er kendt for at have størst betydning for algevæksten i sommerperioden, mens fosfor er betydende i det tidlige forår,” siger han og understreger, at der er behov for at begrænse udledningen af både kvælstof og fosfor, når man ønsker at opnå en god tilstand i kystvandene og mere åbne havområder.

Det samme påpeger Karen Timmermann, som er professor i kystøkologi ved Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet.

“Fedtemøg skal bruge høje koncentrationer af både fosfor og kvælstof. Der kommer både fosfor og kvælstof fra landbruget. Om foråret er alger typisk styret af fosfor, og derfor indikerer fremkomst af fedtemøg i foråret, at der er masser af fosfor og kvælstof i havet,” siger hun.

Stort fokus i landbrugskredse, men… Spildevand har begrænset betydning for iltsvind i vores vandmiljø

Fedtemøget har altså brug for begge næringsstoffer for at kunne vokse. Men hvorfra kommer det fosfor, som er skyld i algevæksten? Ifølge Søren Søndergaard ligger forklaringen blandt andet hos gammelt, urenset spildevand - men det er ifølge Stiig Markager, som er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet med speciale i havmiljø, ikke korrekt. Han placerer hovedansvaret for fosforudledningen hos netop landbruget.

“Det er simpelthen ikke sandt. De sidste 25 år har hovedbidragsyderen, når det kommer til fosfor, været landbruget. De står for omkring halvdelen af fosfortilførslerne, mens rensningsanlæggenes spildevand står for en tredjedel,” siger Stiig Markager.

Også Karen Timmermann afviser at give fosfor fra gammelt, urenset spildevand skylden for fedtemøget.

“Målinger viser, at der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem reduktion af fosforudledninger og fosforkoncentrationer i havet. Det betyder, at hvis vi reducerer de nuværende udledninger af fosfor, vil koncentrationerne i havet hurtigt falde og begrænse algevæksten om foråret,” siger hun.

Heller ikke SEGES Innovation, som er en forskningsvirksomhed, der særligt beskæftiger sig med landbrugs- og fødevareproduktion, mener at fosfor i fjordene skyldes gammelt spildevand.

“Fedtemøget skyldes, at der både er for meget kvælstof og for meget fosfor. Hvis der er rigeligt af begge dele, vokser fedtemøget derudaf, og hvis en af delene mangler, begrænser det væksten. På landsplan kommer cirka 30 procent af fosfor fra spildevand, og 70 procent fra det åbne land, herunder landbruget, men de gamle spildevandstilførsler, man havde inden man rensede spildevandet, ligger formentlig ikke i fjordene nu,” siger Flemming Gertz, chefkonsulent hos SEGES Innovation.

Stiig Markagers vurdering af, hvad man skal gøre for at komme problemet med fedtemøg til livs, er derfor også tydelig - det handler om, at landbruget skal minimere både udledningen af kvælstof og fosfor. Han kalder det “helt forkert”, at omtale det som en myte, at den nuværende algevækst hænger sammen med landbrugets udledning af kvælstof.

“Det er jo sådan set bredt anerkendt, også af landbruget selv, at ansvaret ligger hos landbruget. De har skrevet under på den grønne trepartsaftale, og den forudsætter, at det er landbrugets udledning af kvælstof, der er årsagen til det dårlige havmiljø,” siger Stiig Markager.

Fedtemøg tidligt på året

Når fedtemøg i år har meldt sin ankomst tidligt, kan det ifølge Brian Kronvang skyldes flere ting.

“Den tidlige forekomst kan både skyldes det store tøbrud i slutningen af februar, der har ført næringsstoffer og især meget fosfor fra marker ud til kystvande, samt den lange kuldeperiode i januar og februar med et isdække på mange fjorde,” siger han.

Karen Timmermann peger også på det islag, der har dækket de danske farvande i starten af året, som mulig forklaring på den tidlige forekomst af fedtemøg i år. Det samme gør Stiig Markager.

“Når lyset og det gode vejr pludselig dukker op efter en periode, hvor der har været et isdække hen over fjordene, hvor fedtemøget ligger, så får vi simpelthen en eksplosion i væksten af det her fedtemøg på grund af både kvælstof, algevækst sidste år og den pulje af fosfor, der ligger nede i havbunden,” siger Stiig Markager.

TjekDet har forelagt Søren Søndergaard og Landbrug & Fødevarer eksperternes vurdering af hans påstande. Vi har også spurgt til, hvilke eksperter det er, Søren Søndergaard henviser til, som angiveligt mener, at algevækst i marts måned ikke hænger sammen med kvælstof.

Fisker-fejde: Hvor skadeligt er bundtrawl egentlig?

Vi har ikke fået svar fra Søren Søndergaard. I stedet har Anders Panum Jensen, der er direktør for Grøn Trepart hos Landbrug & Fødevarer, sendt et skriftligt svar. I svaret henviser han til beregninger fra SEGES Innovation om fedtemøg, som viser, at det i foråret primært er fosfor, der driver algevæksten. Han svarer ikke på forskernes påpegning af, at fosforen primært kommer fra landbruget.

Derudover henviser han til Landbrug & Fødevarers side Fakta i valgkampen, som indeholder en række kommentarer, de har til mediernes fokus på fedtemøg og landbrugets udledning af kvælstof. Anders Panum Jensen peger blandt andet på, at udledningen af kvælstof i 2024 var den laveste siden 1990, men at stigende havtemperaturer og mere nedbør har arbejdet imod de forbedringer, der er sket på land. 

Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.