Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Stort fokus i landbrugskredse, men… Spildevand har begrænset betydning for iltsvind i vores vandmiljø

Faktatjek 11. dec 2023  -  5 min læsetid
This describes the image
Døde fisk flyder på vandet i Lystanlægget i Holstebro. Selvom landbruget er langt den største kvælstofudleder i Danmark, bliver der i landbrugskredse ofte peget på spildevand som en medvirkende faktor til iltsvind i det danske havmiljø. Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
  • I landbrugskredse peges der ofte på urenset spildevand som kilde til dårligt vandmiljø

  • Og knap halvdelen af danskerne mener, at spildevand er årsagen til iltsvind

  • Men forskere afviser, at urenset spildevand i det store hele har nævneværdig betydning for iltsvindet i vores vandmiljø

Når debatten går på iltsvind og dårligt dansk havmiljø, er særligt landmænd- og kvinder, deres interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, politikere og andre landbrugsvenlige aktører ikke sene til at pege på urenset spildevand som en betydelig del af problemet.

Og en meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening tyder på, at mange danskere lytter til landbrugets pointer om spildevand. Adspurgt, om landbruget eller spildevand er årsagen til iltsvind, peger 46 procent på spildevand.

Det danske havmiljø er blevet et af de helt store politiske spørgsmål, efter at forskere og medier har dokumenteret livløse tilstande på bunden af have og fjorde. Og landbruget indvender typisk, at også næringsstoffer fra spildevand har en anselig del af skylden.

Men hvor stort et problem er spildevand - både i renset og urenset form - egentlig for vores havmiljø?

I det store hele udgør spildevandet kun et lille problem, lyder svaret fra vandmiljøforskere. Landbruget er med længder den største synder, men håndteringen af spildevand kunne sagtens være bedre, og afføring i urenset spildevand kan godt skabe lokale problemer.

Næringsstoffer i spildevand

Der er kvælstof og fosfor i spildevand. Og de næringsstoffer er med til at skabe iltsvind i danske fjorde, fordi de giver næring til alger. Algerne synker til bunds og bliver nedbrudt af mikroorganismer og bunddyr, og det forbruger mere ilt, end vandmiljøet kan holde til.

Næringsstoffer og iltsvind

Der kan opstå iltsvind, når byer, landbruget eller industrien udleder næringsstoffer til havet. De øgede mængder næringsstoffer som kvælstof fører til øget produktion af alger.

 

Algerne synker til bunds og bliver nedbrudt af mikroorganismer og bunddyr, og det forbruger ilt. På den måde opstår der iltsvind, når der bliver brugt mere ilt på havbunden, end der bliver tilført.

 

Havstrøm og blæsevejr kan blande vandet og tilføre ilt, mens høje temperaturer kan påvirke iltsvindet negativt.   

 

I et vandmiljø med moderat iltsvind vil fisk og mobile bunddyr som krabber og krebs søge væk. Er iltsvindet kraftigt, begynder bunddyrene at dø, marine planter skades, og giftige udslip af svolvbrinte kan forekomme. Ved langvarige eller gentagne iltsvind kan havbunden ende med at blive fuldkommen livløs.

 

Generelt er den sydlige del af Lillebælt, øst- og sønderjyske fjorde, det Sydfynske Øhav og områder i Limfjorden hårdest ramt af iltsvind.

 

Kilde: Miljøstyrelsen

 

Ideelt set skulle renseanlæg rense spildevandet for fosfor og kvælstof. Men mange renseanlæg er for små eller forældede til at rense vandet godt nok for næringsstofferne, inden vandet bliver ledt ud i havmiljøet. Og når det regner rigtig meget, bliver urenset spildevand ledt ud i havmiljøet gennem overløb, siger forskere til TjekDet. 

Det er særligt det, landbruget er ivrig efter at gøre opmærksom på.

Hvad angår kvælstof, er spildevand dog en begrænset kilde set i forhold til landbrugets gødning. Om året havner cirka 56.000 tons kvælstof i det danske vandmiljø, lyder det i den seneste årlige rapport fra Aarhus Universitet. Omtrent 70 procent kommer fra landbruget. Godt 20 procent fra naturlig afstrømning fra jorden. Knap 10 procent fra spildevand, og heraf kommer 1-2 procent fra overløb. 

Fosfor er en anden snak, for her er spildevandet en smule værre. I 2021 blev der sendt 1.600 tons fosfor ud i vandet. Renseanlæg stod bag cirka 20 procent af den tilførsel, mens landbruget tegner sig for cirka 30 procent. Resten stod naturen, industrien og spredt bebyggelse som sommerhuse, der ikke er koblet på kloaksystemet.

Lille bidrag fra spildevand

Men der er anselige mørketal og manglende kontrol med spildevand, lyder det igen og igen.

Senest har Rigsrevisionen i oktober 2023 udtalt kritik af Miljøstyrelsens kontrol med udledningen af spildevand. Miljøministeriet mangler således overblik over, hvem der udleder spildevand, og hvor meget spildevand der udledes.

Så kan spildevand have en langt større negativ effekt på vandmiljøet, end tallene for udledning af næringsstoffer viser?

Ikke rigtig, siger Karen Timmermann, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i havmiljø.

“Der er ikke mørketal på den måde, at man ikke har den fjerneste idé om næringsstofudledninger fra spildevand. Der er en usikkerhed forbundet med de her regnvandsbetingede overløb, men selv når man går op til et worst case-scenarie, så udgør de stadig en meget lille del af udledningen af næringsstoffer," siger hun.

 


Også Anders Erichsen, der er afdelingsleder hos DHI A/S og forsker i vandmiljø, mener, at man kan regne med tallene.

"Selvfølgelig er der nok en lille usikkerhed på noget af det. Men jeg har ingen grund til at tro, at de data, vi bruger til at vurdere miljøtilstanden, ikke er retvisende,” siger han.

Mange toiletter, men få marker i København

At spildevand står for op til ti procent af udledningen af kvælstof fra land er dog et gennemsnit for hele landet. Så der er regionale forskelle på, hvor stor en mængde næringsstoffer der kommer fra henholdsvis spildevand og landbruget.

For eksempel står spildevand for hovedparten af Københavnsområdets kvælstof i Øresund. Her er masser af mennesker, der går på toilettet, og kun få marker, der bliver gødet, mens det er helt omvendt ved eksempelvis Limfjorden. 

“I Øresund er udledningen af spildevand den største faktor fra dansk side, selvom der er mange andre ting og udledninger fra andre lande, der også spiller ind på, hvorfor der indimellem er iltsvind her. Men i bunden af Limfjorden, hvor tilstanden er værst, er det altså landbrug, der fylder allermest,” siger Anders Erichsen.

“Kvælstof per krone er meget billigere på landbrugsjord, end det er på renseanlæg”

Han er i gang med at undersøge, hvad for eksempel spildevand specifikt betyder for miljøet i udvalgte vandområder. Konklusionen er undervejs.

“Men jeg har ikke nogen viden om eller set indikationer på, at der er vandområder, hvor spildevand skulle være en udløsende faktor for iltsvind,” siger Anders Erichsen.

Kan være et lokalt problem

Siden Landbrug & Fødevarer ofte peger på spildevand i debatten om iltsvind og havmiljø, har TjekDet spurgt interesseorganisationen, om de kan pege på områder, hvor spildevand er skyld i iltsvind.

Det ved de ikke, svarer chefkonsulent Marie Østergaard og siger, at det er svært at vide, når der ifølge Rigsrevisionens beretning ikke er overblik over overløbene. Ligesom forskerne mener hun ikke, at overløbene er så omfattende, at det ændrer ved de overordnede kvælstoftal.

I stedet kan overløb have stor betydning lokalt:

“Et overløb er netop en kæmpe puls over et meget kort tidsrum, og miljøeffekten af det kan være betydelig,” skriver Marie Østergaard i en mail til TjekDet.

Samme pointe går igen i det internationale ekspertpanels eftersyn af de danske vandplaner - også kaldet second opinion. Heri lyder det, at urenset spildevand ikke udleder mange næringsstoffer, men mængden stiger, og lokalt kan det forurene vandet med fækale bakterier.

"Hvis du kigger på et overløb, man ikke har fuldstændig styr på, så kan det godt have stor betydning for den lokale å,” supplerer Anders Erichsen. 

Dyrt kvælstof

Men når der nu trods alt er udslip af kvælstof fra spildevand, hvorfor så ikke gøre noget ved det?

“Man får simpelthen mindre miljø for pengene, hvis man fokuserer på spildevand i stedet for udledningerne fra landbruget,” siger Karen Timmermann.

Hun henviser til, at det er meget dyrere at forbedre renseanlæg og lave separat kloakering, end det er at reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget.

Der er vel mere værdi i at have gødet landbrugsjord, end der er i at lukke urenset spildevand ud i havet?

“Man kan altid diskutere, hvad der er ret og rimeligt, og det er jo en politisk diskussion. Men omkostningen ved at fjerne 1 kg kvælstof fra landbrugsjord er meget lavere end at fjerne 1 kg kvælstof fra spildevand Og mængderne ved for eksempel overløb er så små, at det ikke batter meget i det store hele i forhold til næringsstofferne i havmiljøet,” vurderer Karen Timmermann.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 16. jan 2024