Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Misvisende opslag renser landbruget og giver spildevand skylden for dårligt vandmiljø

Faktatjek 13. jul 2023  -  6 min læsetid
This describes the image
Det er ikke landbruget, men derimod spildevand, der skaber iltsvind og dårligt vandmiljø, hævdes det i et populært facebookopslag. Men det er ifølge flere forskere misvisende. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix
  • Det er i virkeligheden urenset spildevand - ikke landbruget - der er skyld i iltsvind i vandløb og farvande

  • Det er påstanden i et populært facebookopslag, hvor der også står, at der ikke er noget afløb af nitrat fra landbruget

  • Men det er helt forkert, siger flere forskere, som TjekDet har talt med

  • For selvom det rigtignok er udenfor sommersæsonen, at afløbet sker, så er landbruget den primære årsag til iltsvind i vandløb og farvande

“Efter den tørre sommer, hvor grøfter og åløb er knastørre, vil man selvfølgelig kaste en sviner på landbrugets nitrat. Men der er ikke afløb fra noget landbrug.”

Sådan lyder påstanden i et populært facebookopslag fra den 28. juni, hvor den tidlige sommers månedlange tørke først lige var begyndt at aftage.

I opslaget er der også vedlagt et billede af et kort over Østdanmark, som angiveligt viser, hvor der hvert minut vælter menneskelig afføring ud - urenset.

For ifølge opslaget er det i virkeligheden urenset spildevand, der æder ilten i vores vandmiljø. Spildevandet tilfører nemlig “farligt organisk nitrogen, fosfor, hormoner og medicinrester”, som forfatteren bag videre skriver. 

Men det er ikke korrekt, at landbruget er uden skyld, forklarer tre forskere til TjekDet. 

For selvom der ganske rigtigt ikke er meget afløb af nitrat  - eller kvælstof - fra landbruget ud i vandmiljøet under en tør sommerperiode, så sker der resten af året en stor udvaskning fra gødningen på markerne, som er fundamentet for, at der kan opstå iltsvind om sommeren. Og det er meget skadeligt for vandmiljøet.

En af forskerne kalder derfor opslaget for misvisende.

Null

Landbruget står for 70 procent

Ifølge Brian Kronvang, forskningsprofessor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, er landbruget den altdominerende kilde til det nitrat, vi ser i vandløbene, fjordene og farvandet - hovedsageligt fra den gødning, de bruger. 70 procent står landbruget samlet set for på årsbasis.

Og når Brian Kronvang siger årsbasis, så er det, fordi langt den største nitratudvaskning sker i efteråret, vinteren og det tidlige forår. I Østdanmark er det via dræn nede i jorden, at overskudsvandet med nitratrester fra gødning på markerne bliver ledt ud i åløb, fjorde og farvande.

I Jylland, hvor jordbunden er anderledes, bruger landmændene som regel ikke dræn. Der siver nitraten direkte ned i grundvandet, og derfor tager det længere tid, før det når ud i vandløb, fjorde og farvande, forklarer Brian Kronvang. 

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor skylles ud i havet fra landjorden. Det er især i perioder med meget nedbør, at der sker en stor udvaskning. Primært fra overskudsvand fra marker, hvor der er rester af kvælstof og fosfor fra gødningen, som siver ned i undergrunden og enten via dræn eller grundvandet bliver ledt ud i vandmiljøet. Kvælstof findes både som nitrat og bundet i organiske stoffer som humus og proteiner. For algerne i havet er det ligegyldigt, da alle former omdannes til nitratkvælstof i havet. 

 

I vandet giver næringsstofferne næring til alger, der vokser i løbet af foråret og sommeren. Når algerne dør, falder de til bunds og bliver til mudder, der rådner og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. 

 

Gentagne iltsvind i et område vil have konsekvenser for eksempelvis muslinger, snegle og søstjerner, og man vil gå fra mange arter i små grupper til få arter i store grupper, der er mere tolerante over for forurening. Det betyder, at blandt andet fisk og havfugle får sværere ved at finde føde.
 

Kilde: Miljøstyrelsen og Stiig Markager

Det er rigtignok, at der i Østdanmark ikke løber meget vand fra drænene om sommeren, særligt når der er tørt, for i den periode suger afgrøderne på marken vandet til sig.

Men alle steder i landet når nitraten ud i vandmiljøet i løbet af resten af året, og det skaber grundlaget for sommerens iltsvind. Med nitraten i vandet følger nemlig mange flere alger om foråret og sommeren, og når algerne nedbrydes, opbruger de ilten i bundvandet. Det kvæler i sidste ende fisk og bunddyr, og de mange alger skygger for lyset til bunden, så ålegræsset - havets skove - dør.

“Hvis ikke algerne voksede op i så stor en mængde, fordi der kommer så meget nitrat og til dels fosfor ud, så ville vi ikke have iltsvind, selvom det var meget varmt i en lang periode,” siger Brian Kronvang.


“Nitrat fra landbruget ender i åer og kystvande - også når det er en tør sommer”


Han kalder kombinationen af det varme og tørre vejr, og så at der kommer nitrat og fosfor ud fra landbruget i løbet af vinteren og det tidlige forår, en giftig cocktail. 

“Vejret er med til at forstærke iltsvindet og øge sandsynligheden for det. Der er næsten altid iltsvind i Danmark, men nogle år er der mere end andre, og det er specielt i de her meget tørre og varme somre, at man kan få mere udbredt iltsvind,” siger Brian Kronvang.

Han ser altså ikke, hvordan man kan fjerne landbruget fra ligningen, når det kommer til det iltfattige vandmiljø.

“Hele fundamentet for, at der kan opstå iltsvind i større stil i de danske farvande, fjorde og vandløb, er, at vi har for stor udvaskning af især nitrat fra markerne. Og det skyldes jo langt overvejende landbruget,” siger Brian Kronvang.

Søren Jessen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, kan også bekræfte, at der er afløb af nitrat fra landbruget til åløb og farvande i Danmark.

Han nævner ligeledes den nitrat, der kommer fra grundvandet. Søren Jessen forklarer nemlig, at når det er tørt, som det var tilfældet stort set hele juni, så kommer det vand, der strømmer i vores vandløb, i højere grad fra grundvandet.

This describes the image
Når nitrat og fosfor skylles ud i havet, giver det næring til alger, der vokser i løbet af sommeren og foråret. Herefter dør de og falder til bunds i vandet, hvor de nedbrydes. Den proces kræver ilt, og algerne skaber derved iltsvind i vandet. Foto: Shutterstock

Og som Brian Kronvang nævnte, dannes grundvand i en stor del af Danmark ofte under landbrugsarealerne, hvor netop udvaskningen af nitrat finder sted.

“Langt fra al nitrat, der udvaskes til grundvandet, fjernes i grundvandsmagasiner. Derfor ender nitrat fra landbruget i åer og kystvande - også når det er en tør sommer,” siger Søren Jessen.

Desuden kan det være væsentligt at kigge længere end en enkelt sæson bagud for at finde roden til iltsvindet. Søren Jessen påpeger nemlig, at iltsvind en given sommer ikke kun skyldes det nitrat - eller andre næringsstoffer - der er blevet udvasket fra marker i foråret, vinteren og efteråret forinden. Særligt når det kommer fra grundvandet.

“Næringsstofferne ankommer for en dels vedkommende med nogen forsinkelse, og det kan være op til flere år,” siger Søren Jessen.

Urenset spildevand spiller også rolle

Ifølge forfatteren bag facebookopslaget æder urenset spildevand - altså spildevand, der ikke har været igennem et rensningsanlæg, efter det er løbet fra husstande og kloakker - ilten i vores vandmiljø. Og selvom det ikke er forkert, at urenset spildevand bidrager til iltsvind, så mangler der nuancer i påstanden. 

For Brian Kronvang forklarer, at vi i Danmark renser 90-95 procent af spildevandet, så der kan reelt kun ryge urenset spildevand ud i farvande, fjorde og åløb, når det regner så kraftigt, at renseanlæggene ikke kan følge med. 

“Og det sker jo slet ikke i tørre perioder, men kun under meget kraftige regnskyl," siger Brian Kronvang.


“Cirka en tredjedel af det fosfor, der løber ud i fjordene, kommer fra landbruget”


Han tilføjer, at man er i fuld gang med at separere regnvand og spildevand fra huse i de fleste byer i Danmark.

“Her lægger man ekstra rør ned, så al regnvand bliver ført direkte ud til fjordene udenom renseanlæggene. Indtil nu er regnvandet fulgt med spildevandet fra husene, og hvis renseanlæggene ikke kan følge med på grund af kraftig regn, så har man ladet vandet løbe urenset ud i fjorde og vandløb.”

Fastholder påstand om spildevand

TjekDet har forelagt forfatteren bag facebookopslaget, Ole Christiansen, forskernes kritik. 

Han forklarer, at der er tale om sommerperioden, når han skriver, at landbruget ikke udleder nitrat. Der er ikke noget overskudsvand til drænene, og det går godt i spænd med de to forskeres forklaring. 

Herefter ophører enigheden dog. 

For selvom Ole Christiansen anerkender, at der godt kan være afløb af nitrat fra landbruget i vinterhalvåret, så mener han ikke, at nitrat er et problem. Han ser først et problem, når det blandes med for meget fosfor, og ifølge ham kommer det udelukkende fra rensningsanlæg.

“Der kommer ikke noget fosfor fra landbruget. Det kan ikke lade sig gøre at udvaske fosfor fra jorden, med mindre man oversvømmer jorden. Og der er ikke nogen landmænd, der kan dyrke oversvømmet jord,” siger han.

Det er dog ikke rigtigt, svarer Brian Kronvang, da TjekDet præsenterer ham for Ole Christiansens svar på kritikken.

Cirka en tredjedel af det fosfor, der løber ud i fjordene, kommer fra landbruget,” siger Brian Kronvang.

Derudover er Ole Christiansen uenig med forskerne i, at nitratet fra landbruget fortsat er i vandløb og farvande, når sommeren starter. 

“Det er ikke ophobet nogen steder. Det påvirker ikke det iltsvind, vi ser lige nu,” siger han.

De forskere, jeg har talt med, siger, at det nitrat, der er blevet udledt fra landbruget i løbet af året, er med til at skabe grobund for flere alger, som så-

“Nej, nej, nej.”

Den køber du ikke?

“Nej, det gør jeg simpelthen ikke. For det nitrat, der udvaskes i løbet af vinteren, er ude i Atlanterhavet, lige så snart du når til foråret.”

TjekDet har også forelagt påstanden for Stiig Markager, som er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet med speciale i havmiljø. Han kalder påstanden "helt forkert".

”Det kvælstof, som tilføres havet, optages i algerne og synker ned på bunden. Her bliver det til mudder, og nogle steder er det mudderlag meter tykt. Herfra frigives næringsstofferne igen og giver ny algevækst. Det er en cyklus, der gør, at kvælstoffet bliver i vores fjorde i mange år," siger Stiig Markager.

Han forklarer, at årets iltsvind altså ikke alene skyldes det kvælstof, der løb ud i vinter, men også de sidste årtiers udledninger.

This describes the image
Det er blandt andet via grundvandet, at nitrat fra landbruget bliver ledt ud i vandmiljøet. I en stor del af Danmark dannes grundvandet ofte under landbrugsarealerne, der tilføres nitrat med gødningen. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Ole Christiansen fastholder altså, at urenset spildevand er den egentlige kilde til iltsvind i det danske vandmiljø. Han mener nemlig, at det langt fra reelt er 90-95 procent af spildevandet, der bliver renset.

Ifølge Ole Christiansen er problemet, at der er meget fosfor i afføringen i det urensede spildevand, og når det rammer havmiljøet, så bliver der i sidste ende dannet mange alger, der bruger al ilten i vandet. 

“Og sådan har det været i mange år - der var iltsvind i 1100-tallet. Vi ser det bare i større og større grad, fordi vi udleder mere renset eller urenset spildevand. Vi udleder sindssygt meget urenset spildevand," siger Ole Christiansen.

Da TjekDet spørger efter dokumentation for den påstand, sender Ole Christiansen en række rapporter, der angiveligt viser, at der er stor forskel på, hvor meget spildevand kommuner angiver, i forhold til hvor meget der reelt bliver udledt.

TjekDet har forelagt Stiig Markager dokumentationen.

“Hvis man ser på tallene for ’Københavns Kommune spildevand’, så er det, der påstås at være en fejl i indberetningen, omkring 80 ton kvælstof per år. Landbruget udleder cirka 38.500 ton kvælstof eller 480 gange mere end den fejl, der påstås at være for spildevandet. Så uanset, om der skulle være begået en fejl – jeg kan dog ikke se, hvorfor kommunerne skulle indberette forkerte tal – så er det bagatel,” tilføjer Stiig Markager.

Brian Kronvang har også set Ole Christiansens dokumentation for påstanden om spildevand. Han medgiver, at det kan se ud af store mængder, der udledes på årsbasis fra eksempelvis rensningsanlægget Lynetten i København.

“Men i forhold den mængde vand og stof, der renses alle de dage, hvor det ikke regner, så er det stadigvæk en lille del, der udledes uden at have været gennem de mere avancerede rensetrin - altså biologisk og kemisk - hvor det værste bliver fjernet,” siger Brian Kronvang.

Opdateret 25. jul 2023