Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kan det virkelig passe, at landbruget ikke har været årsag til en eneste sløjfet drikkevandsboring i 20 år?

Faktatjek 14. dec 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
På sociale medier deles et søljediagram, hvor det fremgår, at dyrkning i landbruget ikke har været årsag til en enkelt sløjfet drikkevandsboring de seneste 20 år. Men nye tal viser, at pesticider, der kan forbindes til landbruget, er fundet over det tilladte niveau i flere boringer, inden de blev sløjfet Foto: Jakob Arnholtz/Biofoto/Ritzau Scanpix
  • Landbruget er ikke årsag til en eneste sløjfet drikkevandsboring de seneste 20 år

  • Det skriver flere brugere på Facebook med henvisning til et søjlediagram af Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, der umiddelbart viser det samme

  • Men nyere tal viser, at pesticider, der kan knyttes til landbruget, er fundet over det tilladte niveau i flere boringer, inden de blev sløjfet

  • Og pesticider fra landbruget har bidraget til forurening af grundvandet, uanset om det har ført til sløjfede boringer eller ej

Landbruget kan ikke kritiseres for sløjfede drikkevandsboringer. 

Det fremgår af flere opslag på Facebook med henvisning til et søjlediagram lavet af Foreningen for Grundvandsbeskyttelse. Af søjlediagrammet kan man nemlig se, at dyrkning i landbruget ikke har været skyld i én eneste af 97 sløjfninger af drikkevandsboringer fra årtusindeskiftet til 2020. 

I stedet er 86 boringer blevet sløjfet som følge af privat og offentligt ukrudtsbekæmpelse, og de resterende 11 er lukket på grund af forurening fra lossepladser. 

Men søjlediagrammet er ikke et bevis på landbrugets uskyld, siger forskere. Tværtimod viser undersøgelser, at flere drikkevandsboringer er blevet lukket efter fund af pesticider, som enten udelukkende eller i høj grad kan knyttes til landbruget.

Og uanset hvad bidrager pesticider fra landbruget til forurening af grundvandet. 

Det sidste er Foreningen for Grundvandsbeskyttelse enig i men fastholder, at sprøjtning af pesticider på marker og andre dyrkningsflader isoleret set ikke har ført til sløjfede boringer.   

Forældet folketingssvar

Søjlediagrammet er lavet af Foreningen for Grundvandsbeskyttelse på baggrund af et folketingssvar, som rigtignok viser, at der er sløjfet 97 boringer fra år 2000 til 2020 som følge af pesticider. Og ingen af dem altså på grund af dyrkning i landbruget, vurderer Foreningen for Grundvandsbeskyttelse. 

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse blev dannet af en mindre gruppe landmænd, der var utilfredse over de sprøjteforbud, som deres erhverv er pålagt for at beskytte drikkevandet. 

 

I 2019 lykkedes det foreningen at samle nok penge sammen til at stævne staten. De mener, at kommunerne har alt for vide rammer til at kunne udstede sprøjteforbud - specielt fordi landbrugets brug af pesticider ifølge formanden for foreningen, Ulrik Lunden, ikke kan findes i grundvandet. 

 

“Ikke én eneste boring er sløjfet de seneste 20 år på grund af landbrugets anvendelse af pesticider. Landbrugets sprøjtejournaler genfindes ikke i grundvandet,” fortæller han på foreningens generalforsamling, skriver mediet Effektivt Landbrug

Lektor på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Martin Hansen kalder Foreningen for Grundvandsbeskyttelses analyse for noget, “der desværre lyder lidt som alternative fakta”. 

“Mange af pesticiderne er jo fundet i vandet over miljøkvalitetskravene, og en del af disse stoffer har kun været brugt i landbruget, så jeg vil anse det som usandsynligt, at landbruget ikke har været skyld i sløjfning af drikkevandsboringer de seneste 20 år,” skriver han i en mail til TjekDet. 

Desuden er folketingssvaret forældet, oplyser De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution. Det er deres data, folketingssvaret og Foreningen for Grundvandsbeskyttelses analyse er lavet med udgangspunkt i. 

Landbrugsstoffer i sløjfede boringer

GEUS har lavet en opdateret opgørelse, som viser, at 136 boringer er blevet enten sløjfet eller sat i bero fra 1. januar 1999 til begyndelsen af oktober sidste år. 

Nedbrydningsproduktet DPC er ifølge opgørelsen fundet over det tilladte niveau i mindst 11 boringer, der er blevet sløjfet, og i minimum ni boringer, som er sat i bero. Og netop dét ukrudtsmiddel, som nedbrydes til dette stof har udelukkende været brugt i landbruget. 

“Det er først og fremmest brugt til roeavl. Man kan se, det dukker op mange af de samme steder på landkortet, som man har haft roeavl. Så jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at det kan knyttes til landbruget,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved DTU, hvor han blandt andet forsker i sprøjtemidler og drikkevandsforurening. 

Pesticider

Pesticider er bekæmpelsesmidler, der anvendes på planter for at beskytte mod skadedyr, svampe og sygdom. 

 

Nogle pesticider bliver brugt både i landbruget og af private til eksempelvis at fjerne ukrudt eller som træbeskyttelse. Andre pesticider har dog stort set kun været anvendt i landbruget såsom ukrudtsmidlerne bentazon og cloridazon, det sidste af hvilke nedbrydes til DPC

 

I GEUS’ opdaterede opgørelse er der sket lukninger efter fund fra pesticider, der har haft stor udbredelse i landbruget, herunder DPC, bentazon, atrazin og 4-CPP. De tre sidste stoffer har dog også i større eller mindre omfang haft andre anvendelser.

 

Det er imidlertid svært med sikkerhed at sige nøjagtigt, hvor mange boringer der er lukket på grund af pesticider og præcis, hvilke pesticider der har været årsag til lukningerne, skriver GEUS. 

 

Kilde: Miljøstyrelsen og GEUS

Desuden er stoffet bentazon, der er et af de mest anvendte pesticider i landbruget, fundet over den tilladte værdi i tre tilfælde, hvor boringer er blevet sløjfet, samt i ét tilfælde, hvor boringen er sat i bero. 

Med udgangspunkt i blandt andet GEUS’ opgørelse har Miljøstyrelsen i et nyt folketingssvar vurderet, at der er sløjfet 227 boringer i perioden. 

I de sløjfede boringer er der fundet 19 stoffer efter pesticider, som enten er eller har været lovlige at bruge i landbruget, oplyser styrelsen. Det drejer sig blandt andet om pesticider, som næsten udelukkende er blevet anvendt i landbruget, heriblandt bentazon og chloridazon, der nedbrydes til DPC.

 

Ikke frikendt ved punktkilder

Ifølge søjlediagrammet fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse var flere boringer blevet lukket på grund af forurening fra såkaldte punktkilder. Derfor kan de ifølge foreningen ikke knyttes til dyrkning i landbruget.

Det på trods af, at der ifølge opgørelsen er fundet DPC og bentazon i flere af boringerne.

En punktkilde er et mindre område med høj koncentration af pesticider - eksempelvis som resultat af spild eller bortskaffelse. 

Landbruget kan imidlertid på flere måder være involveret i forurening fra punktkilder. Der kan nemlig være tale om vaskepladser, hvor man har vasket traktorerne, efter de har sprøjtet. Dog kan det også være fra for eksempel lossepladser eller udspil fra producenter af sprøjtemidler. 

“Man kan så træde et skridt tilbage og sige, at hvis ikke bentazon og moderstofferne til DPC var blevet brugt i landbruget, så var stofferne slet ikke kommet ind i landet. Måske er det ikke landbruget, men importører og kemikalieproducenterne, der har forurenet, men hvis det ikke havde været anvendt i landbruget, var det ikke sket,” lyder det fra Hans-Jørgen Albrechtsen.

“Så det kan godt være, at det ikke er den enkelte landmands skyld, men det er noget, der knytter sig til erhvervet,” siger han.

Ikke alt skyldes landbrug

En større del af de 136 boringer, GEUS har opgjort, er taget ud af brug efter fund af pesticiderne BAM og DMS. Forekomsten af pesticiderne skyldes ofte brug uden for jordbruget, oplyser GEUS. Det bekræfter Hans-Jørgen Albrechtsen.

“Det er ikke sådan, at alle sløjfningerne er knyttet til landbruget. BAM er ikke et pesticid, man bruger i landbrugssammenhæng. Der er sikkert mange gårde, som har brugt det til at holde gårdspladsen ren, men det har ikke noget med dyrkningen at gøre,” siger han og tilføjer:  

“DMS er blevet brugt i gartnerier og jordbæravl, men også til træbeskyttelse. Mange af de fund, man har gjort, er tæt på bebyggelse, hvor man har haft træværk, stakit og kolonihaver. Det kan man ikke knytte til landbruget.”


“En række af de stoffer, som findes i grundvandet og udgør et problem, er landbrugets”


At flere sløjfede boringer øjensynligt kan knyttes til landbruget er heller ikke ensbetydende med, at landbruget har handlet galt. Det tager typisk mange år, fra et pesticid er blevet anvendt, til det finder vej til grundvandet. Og reguleringen halter typisk efter forureningen.

“Der er mange stoffer, som man har givet en tilladelse til, og som man har brugt i en årrække, men som man siden har trukket ud af markedet igen, fordi vi nu finder det i grundvandet,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Men uanset, om det har ført til sløjfninger, kan landbruget ikke undslå sig at have bidraget til forurening af grundvandet, vurderer Hans-Jørgen Albrechtsen.

“En række af de stoffer, som findes i grundvandet og udgør et problem, er landbrugets. Det er stoffer, der har været brugt som pesticider i landbruget. Det, mener jeg ikke, kan diskuteres,” siger han.

GEUS overvåger løbende vandværksboringer. I deres seneste opgørelse overskred DPC, der kun bliver benyttet i landbruget, det tilladte niveau i 6,6 procent af de undersøgte boringer. DMS gjorde det i 8,9 procent, mens BAM gjorde det i 1,4 procent.

Det gælder ikke kun pesticider 

Men når man kigger på landbrugets udledninger, der ender i grundvandet, er pesticider ifølge Martin Hansen kun en del af problemet. Man bør også have øje for spildevandsslam, som landmænd kan anvende på markerne for at tilføre dem næring. 

“Spildevandsslam er koncentreret spildevand. Det kan indeholde alt muligt skidt. Det kan være PFAS og PFOS, men det kan også være rester fra lægemidler såsom lykkepiller og antibiotika,” siger han og fortsætter:

“Det bliver naturligvis alt sammen filtreret gennem en masse jord, men udover at sprede forurening hen over markerne, så vil nogle af stofferne nå ned og true vores grundvand.”

Forening fastholder

Ulrik Lunden, der er formand for Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, fastholder trods de nye opgørelser, at boringer ikke er blevet sløjfet som følge af landbrugsrelaterede pesticider “fra dyrkningsfladen” - altså fra eksempelvis markerne. 

"Det, vi bruger analysen til, er at analysere årsagerne til sløjfede boringer. Det er tydeligt for enhver, at det ikke er anvendelsen af sprøjtemidler på dyrkningsfladen," skriver han i et mailsvar.

Så selvom pesticider, der bliver sprøjtet på markerne, har bidraget til sløjfning af boringer, er det ifølge foreningen altså ikke i forbindelse med sprøjtningen på markerne, at de pågældende pesticider har bidraget.

Landbruget har imidlertid “ligesom det øvrige samfund” bidraget til punktkildeforurening af grundvandet, skriver han. 

“Der er overalt fyldt med punktkilder, som består af alt muligt herunder også noget fra landbruget."

Opdateret 14. dec 2022