Dansk landbrug udråbes som løsningen på klimakrisen med misvisende regnestykke

Faktatjek 10. nov 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
To meget populære facebookopslag gør danske kornmarker til klimadukse, men der mangler væsentlige nuancer i opslagene. Her er en kornmark ved at blive høstet på Omø. Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix
  • Dansk landbrug binder lige så meget CO2, som hele Danmark udleder, og er derfor ikke en del af problemet men en del af løsningen på klimakrisen

  • Sådan kan man læse i to enslydende facebookopslag

  • Og dansk landbrugs korn og andre planter optager rigtignok en stor mængde CO2

  • Men ifølge forskere er budskabet misvisende, fordi der ikke bliver taget højde for, at den optagede CO2 relativt hurtigt bliver frigivet igen

Landbruget binder mere CO2 end noget andet erhverv og faktisk så meget, at det svarer til hele Danmarks samlede udledning. Landbruget tager altså CO2 ud af atmosfæren og holder på den, så den ikke bidrager til global opvarmning.

En kornmark alene fjerner 16 ton CO2 om året mere, end den udleder.

Derfor bør landbruget opfattes som løsningen frem for problemet på klimaforandringerne.

Det er hovedpåstandene i to facebookopslag, der samlet set er blevet delt flere end 20.000 gange.

Men selvom landbrugets korn og andre planter rigtignok optager meget CO2, er opslagenes budskab misvisende, siger forskere.

Langt størstedelen af den CO2, landbrugets korn og planter binder, bliver nemlig frigivet igen, når kornmarken høstes og senere nedbrydes, og så er der ikke længere plus på klimakontoen.

This describes the image
I opslaget på Rødkilde Gods' facebookside kritiseres forslaget om en CO2-afgift på landbruget for at være "ude af trit med virkeligheden". Her ses et uddrag af opslaget. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Mangelfuldt regnestykke

Bag det ene af opslagene står ejer af Rødkilde Gods, Kim Kronshage Rasmussen. 

Han skriver blandt andet, at en hvedemark optager 28 ton CO2 per hektar, og ganger man det op på det samlede areal i Danmark, der dyrkes landbrug på, får vi et årligt CO2-optag på 70 millioner ton.

Ifølge en rapport fra Klima, Energi- og Forsyningsministeriet udledte Danmark samlet set 61 millioner ton CO2 som følge af forbrug i 2021. På den baggrund har Kim Kronshage Rasmussen regnet sig frem til, at danske marker optager mere CO2, end Danmark samlet set udleder.

Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet, afviser ikke, at Kim Kronshage Rasmussens regnestykke er korrekt. Men han afviser til gengæld konklusionen.

“Jeg finder påstanden meningsløs og grænsende til vildledende,” siger han.

Det giver nemlig ikke mening alene at se på korns og andre planters optag uden at tage højde for, hvor meget af det optagne der frigives igen, når de bliver høstet og forbrugt. Og det vil langt hovedparten, vurderer Thomas Nord-Larsen.

“Der er ikke tale om en lagring, men et midlertidigt optag. Desuden glemmer man i ‘regnskabet’ at medtage eksempelvis udledninger fra maskiner, produktion af kunstgødning, som kræver store mængder energi, og udledninger af metangas fra husdyrhold,” siger han.

En del af et kredsløb

Landbrugsjord udgør mere end 60 procent af Danmarks samlede areal, og Thomas Nord-Larsen kalder det derfor forventeligt, at landbruget optager mere CO2 end noget andet erhverv, som Kim Kronshage Rasmussen skriver. 

“Men landbrugsprodukter har en ret kort levetid, så samlet set er den lagrede mængde CO2 ligegyldig for klimaet, fordi den frigives til atmosfæren hurtigt igen,” siger Thomas Nord-Larsen.

Lars Elsgaard, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er heller ikke imponeret af argumentationen i Rødkilde Gods' facebookopslag.

Når planter bliver brugt til eksempelvis foder, vil dyrene udånde den CO2, der er bundet i foderet, og dermed bliver CO2'en ikke lagret.

"CO2'en ryger tilbage til atmosfæren. Så det er jo egentlig bare et kredsløb, hvor man kun kigger på den ene retning i kredsløbet og ikke på den anden retning,” siger Lars Elsgaard.


“Til forskel fra landbrugsproduktion har lagringen af CO2 i den nyplantede skov en betydeligt længere varighed”


Inge Stupak, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer ved Københavns Universitet, er enig i sine forskerkollegers pointer. Men hun påpeger, at størstedelen af de knap 11 millioner ton CO2-ækvivalenter, dansk landbrug udleder, stammer fra dyrehold.

Hun understreger dog i samme ombæring, at plantelandbrug, der i facebookopslagene fremhæves som den helt store gevinst i klimaregnskabet, stadig bidrager negativt til resultatet. 

“Der er også emissioner i selve produktionen i plantelandbrug. Det kan være brug af gødning og fossile brændsler til maskinparken, og der vil således stadig være en nettoudledning,” siger Inge Stupak.

Ikke sammenligneligt

I det andet facebookopslag sammenlignes landbrugets evne til at fjerne CO2 med både nyplantet og urørt skov. 

En bruger skriver i et opslag fra den 23. oktober, at en kornmark fjerner 16 ton CO2 per hektar mere om året, end den udleder til atmosfæren. Til sammenligning står en nyplantet skov for at fjerne 10 ton per hektar årligt, mens en urørt skov slet ikke fjerner noget CO2, fremgår det af opslaget. 

Men ifølge Thomas Nord-Larsen er det ikke meningsfuldt at sammenligne landbrug og skov på den måde.

“Til forskel fra landbrugsproduktion har lagringen af CO2 i den nyplantede skov en betydeligt længere varighed, fordi det lagrede CO2 ikke frigives igen, når vækstsæsonen er overstået,” siger han.

Thomas Nord-Larsen tilføjer, at en del CO2 lagres i træerne så godt som permanent, fordi meget af det bliver brugt i produkter som gulve, møbler og tagspær.


“Når kornet forlader gården, er CO2’en jo bundet. Men når du så køber et rundstykke nede hos bageren, så frigiver du det igen. Så det er dig, der skal have afgiften”


Inge Stupak peger ligesom Thomas Nord-Larsen på, at CO2-optaget i skove - modsat optaget i en kornmark - typisk lagres i mange år.

“Selv når træet høstes, vil en del af den bundne CO2 forblive mange år i produkter som bygningstømmer og møbler – givetvis mellem 30 og 50 procent af det træ, som køres på savværket,” siger hun.

Resten af træet vil dog ende som savsmuld eller en anden form for affaldstræ efter en tur på savværket. Og den del vil frigive sin bundne CO2 igen, når det typisk bruges som brændsel. Desuden anvendes en stor del af det træ, som høstes i Danmark, også direkte til energi, påpeger Inge Stupak.  

“Dermed kommer CO2’en fra den del af træet til at indgå i kulstofkredsløbet igen, ligesom for planteproduktionen fra landbruget, blot efter længere lagringstid,” siger hun. 

Nej til CO2-afgift på landbruget

Overfor TjekDet anerkender Kim Kronshage Rasmussen forskernes kritik om, at en kornmarks optag af CO2 kun er midlertidigt, indtil nogen spiser det som brød eller dyrefoder. Men ifølge ham er det netop et argument for, at landbruget ikke skal pålægges en CO2-afgift, som flere partier ellers har foreslået.

I hans øjne er det dermed ikke landbruget, men forbrugerne, der står for udledningen.

“Når kornet forlader gården, er CO2’en jo bundet. Men når du så køber et rundstykke nede hos bageren, så frigiver du det igen. Så det er dig, der skal have afgiften.”

På den baggrund mener Kim Kronshage Rasmussen ikke, at landbruget kan være synderen i klimaregnskabet og dermed skal pålægges en afgift.

“Landbruget må jo som udgangspunkt være enten CO2-neutralt eller -negativt, for al den CO2, som kommer fra de produkter, landbruget udleder, er jo allerede bundet,” siger han.

TjekDet har også forsøgt at få fat i brugeren bag det andet facebookopslag for at foreholde ham forskernes kritik. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

 

ARTIKLEN ER OPDATERET | 15-11-2022 | KL. 13:50

Artiklen indeholdt tidligere to formuleringer, som gav indtryk af, at der i det ene facebookopslag står, at landbrugets CO2-optag er permanent, og at pointen om, at landbrugets lagrede CO2 hurtigt bliver frigivet igen, mangler. Begge formuleringer er fjernet. Rettelsen ændrer ikke ved artiklens konklusion.

Opdateret 15. nov 2022