Dansk landbrug udråbes som løsningen på klimakrisen med misvisende regnestykke

Landbruget binder mere CO₂ end noget andet erhverv og faktisk så meget, at det svarer til hele Danmarks samlede udledning. Landbruget tager altså CO₂ ud af atmosfæren og holder på den, så den ikke bidrager til global opvarmning.

En kornmark alene fjerner 16 ton CO₂ om året mere, end den udleder.

Derfor bør landbruget opfattes som løsningen frem for problemet på klimaforandringerne.

Det er hovedpåstandene i to facebookopslag, der samlet set er blevet delt flere end 20.000 gange.

Men selvom landbrugets korn og andre planter rigtignok optager meget CO₂, er opslagenes budskab misvisende, siger forskere.

Langt størstedelen af den CO₂, landbrugets korn og planter binder, bliver nemlig frigivet igen, når kornmarken høstes og senere nedbrydes, og så er der ikke længere plus på klimakontoen.

I opslaget på Rødkilde Gods' facebookside kritiseres forslaget om en CO2-afgift på landbruget for at være "ude af trit med virkeligheden". Her ses et uddrag af opslaget. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Mangelfuldt regnestykke

Bag det ene af opslagene står ejer af Rødkilde Gods, Kim Kronshage Rasmussen. 

Han skriver blandt andet, at en hvedemark optager 28 ton CO₂ per hektar, og ganger man det op på det samlede areal i Danmark, der dyrkes landbrug på, får vi et årligt CO₂-optag på 70 millioner ton.

Ifølge en rapport fra Klima, Energi- og Forsyningsministeriet udledte Danmark samlet set 61 millioner ton CO₂ som følge af forbrug i 2021. På den baggrund har Kim Kronshage Rasmussen regnet sig frem til, at danske marker optager mere CO₂, end Danmark samlet set udleder.

Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet, afviser ikke, at Kim Kronshage Rasmussens regnestykke er korrekt. Men han afviser til gengæld konklusionen.

“Jeg finder påstanden meningsløs og grænsende til vildledende,” siger han.

Det giver nemlig ikke mening alene at se på korns og andre planters optag uden at tage højde for, hvor meget af det optagne der frigives igen, når de bliver høstet og forbrugt. Og det vil langt hovedparten, vurderer Thomas Nord-Larsen.

“Der er ikke tale om en lagring, men et midlertidigt optag. Desuden glemmer man i ‘regnskabet’ at medtage eksempelvis udledninger fra maskiner, produktion af kunstgødning, som kræver store mængder energi, og udledninger af metangas fra husdyrhold,” siger han.

Hvorfor er det så svært at afgøre, om dansk landbrug er verdens mest klimavenlige?

En del af et kredsløb

Landbrugsjord udgør mere end 60 procent af Danmarks samlede areal, og Thomas Nord-Larsen kalder det derfor forventeligt, at landbruget optager mere CO₂ end noget andet erhverv, som Kim Kronshage Rasmussen skriver. 

“Men landbrugsprodukter har en ret kort levetid, så samlet set er den lagrede mængde CO₂ ligegyldig for klimaet, fordi den frigives til atmosfæren hurtigt igen,” siger Thomas Nord-Larsen.

Lars Elsgaard, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er heller ikke imponeret af argumentationen i Rødkilde Gods' facebookopslag.

Når planter bliver brugt til eksempelvis foder, vil dyrene udånde den CO₂, der er bundet i foderet, og dermed bliver CO₂'en ikke lagret.

"CO₂'en ryger tilbage til atmosfæren. Så det er jo egentlig bare et kredsløb, hvor man kun kigger på den ene retning i kredsløbet og ikke på den anden retning,” siger Lars Elsgaard.

Inge Stupak, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer ved Københavns Universitet, er enig i sine forskerkollegers pointer. Men hun påpeger, at størstedelen af de knap 11 millioner ton CO₂-ækvivalenter, dansk landbrug udleder, stammer fra dyrehold.

Hun understreger dog i samme ombæring, at plantelandbrug, der i facebookopslagene fremhæves som den helt store gevinst i klimaregnskabet, stadig bidrager negativt til resultatet. 

“Der er også emissioner i selve produktionen i plantelandbrug. Det kan være brug af gødning og fossile brændsler til maskinparken, og der vil således stadig være en nettoudledning,” siger Inge Stupak.

Ikke sammenligneligt

I det andet facebookopslag sammenlignes landbrugets evne til at fjerne CO₂ med både nyplantet og urørt skov. 

En bruger skriver i et opslag fra den 23. oktober, at en kornmark fjerner 16 ton CO₂ per hektar mere om året, end den udleder til atmosfæren. Til sammenligning står en nyplantet skov for at fjerne 10 ton per hektar årligt, mens en urørt skov slet ikke fjerner noget CO₂, fremgår det af opslaget. 

Men ifølge Thomas Nord-Larsen er det ikke meningsfuldt at sammenligne landbrug og skov på den måde.

“Til forskel fra landbrugsproduktion har lagringen af CO₂ i den nyplantede skov en betydeligt længere varighed, fordi det lagrede CO₂ ikke frigives igen, når vækstsæsonen er overstået,” siger han.

Thomas Nord-Larsen tilføjer, at en del CO₂ lagres i træerne så godt som permanent, fordi meget af det bliver brugt i produkter som gulve, møbler og tagspær.

Inge Stupak peger ligesom Thomas Nord-Larsen på, at CO₂-optaget i skove - modsat optaget i en kornmark - typisk lagres i mange år.

“Selv når træet høstes, vil en del af den bundne CO₂ forblive mange år i produkter som bygningstømmer og møbler – givetvis mellem 30 og 50 procent af det træ, som køres på savværket,” siger hun.

Resten af træet vil dog ende som savsmuld eller en anden form for affaldstræ efter en tur på savværket. Og den del vil frigive sin bundne CO₂ igen, når det typisk bruges som brændsel. Desuden anvendes en stor del af det træ, som høstes i Danmark, også direkte til energi, påpeger Inge Stupak.  

“Dermed kommer CO₂’en fra den del af træet til at indgå i kulstofkredsløbet igen, ligesom for planteproduktionen fra landbruget, blot efter længere lagringstid,” siger hun. 

Nej til CO2-afgift på landbruget

Overfor TjekDet anerkender Kim Kronshage Rasmussen forskernes kritik om, at en kornmarks optag af CO₂ kun er midlertidigt, indtil nogen spiser det som brød eller dyrefoder. Men ifølge ham er det netop et argument for, at landbruget ikke skal pålægges en CO₂-afgift, som flere partier ellers har foreslået.

I hans øjne er det dermed ikke landbruget, men forbrugerne, der står for udledningen.

“Når kornet forlader gården, er CO₂’en jo bundet. Men når du så køber et rundstykke nede hos bageren, så frigiver du det igen. Så det er dig, der skal have afgiften.”

Duellen på gården: Hvor stor en del af landbrugets klimaaftryk vil en CO2-afgift flytte til udlandet?

På den baggrund mener Kim Kronshage Rasmussen ikke, at landbruget kan være synderen i klimaregnskabet og dermed skal pålægges en afgift.

“Landbruget må jo som udgangspunkt være enten CO₂-neutralt eller -negativt, for al den CO₂, som kommer fra de produkter, landbruget udleder, er jo allerede bundet,” siger han.

TjekDet har også forsøgt at få fat i brugeren bag det andet facebookopslag for at foreholde ham forskernes kritik. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.