I Tyskland led en besætning smågrise af diarre, ledbetændelse og bakterieinfektioner, og efter flere undersøgelser kunne et hold dyrlæger ikke finde årsagen til dårligdommene.

Men da en dyrlæge undersøgte grisenes afføring med et såkaldt bioresonans-apparat, fandt hun angiveligt ud af, at højfrekvent stråling fra en lokal mobilmast var skyld i problemerne.

Sådan kan man læse i en artikel fra Landbrugsavisen, der er medlemsblad for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Avisen har hentet historien fra det tyske landbrugsmedie Agrarheute, som har den fra en tysk dyrlæge.

I begge artikler fremgår det, at bioresonans-metoden - der er en alternativ og videnskabeligt udokumenteret behandlingsform - ikke blot identificerede årsagen. Ved at tilkoble et apparat til grisenes drikkevand og derigennem udsende “regulerende frekvensspektre” ti timer om dagen, er grisenes symptomer nemlig forsvundet, skriver de to medier.

Men en ekspert i stråling afviser, at stråling fra mobilmaster kan føre til skader som dem, der er beskrevet i artiklerne, og historien kan da heller ikke bekræftes af de to medier.

(U)farlig stråling

Gert Frølund Pedersen, der er professor ved Aalborg Universitet og har forsket i sundhedsfarer ved mobilteknologi, har læst Landbrugsavisens artikel. Og ifølge ham er der altså ingen videnskabelig dokumentation for, at stråling fra mobilmaster kan forårsage skader som dem, der beskrives. 

“Vi har lavet rigtig mange forskellige undersøgelser og har aldrig kunnet finde en sammenhæng mellem sundhedsskader og stråling fra mobilmaster, når vi arbejder med værdier, der ligger indenfor grænseværdierne,” siger han.

I Danmark arbejder myndighederne med grænseværdier for, hvor meget stråling eksempelvis mobilmaster og mobiltelefoner må sende ud i omgivelserne. Grænseværdierne følger anbefalinger fra EU og har til formål at sikre, at strålingen ikke risikerer at gøre skade på mennesker, dyr og natur.

Artiklen fortsætter efter billedet

I Danmark arbejder myndighederne med grænseværdier for, hvor meget stråling mennesker, dyr og natur på udsættes for. Så længe, strålingsniveauerne er under grænseværdierne, er det ufarligt at være i nærheden af eksempelvis mobilmaster. Alligevel skabte det stor debat, da den daværende regeringen i det tidligere 2019 publicerede en handlingsplan for udrulning af 5G i Danmark - en ny trådløs internetforbindelse, der blandt andet gør det muligt for flere enheder at tilgå forbindelsen samtidig. Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Når man forsker i stråling fra mobilmaster og mobiltelefoner, arbejder man ofte med niveauer, der er i nærheden af grænseværdierne, fortæller Gert Frølund Pedersen. Og selv ikke i sådanne tilfælde har man i troværdige studier set sammenhæng mellem sundhedsskader og stråling, siger han.

Derfor konkluderer han, at det er utænkeligt, at mobilmasten kan være skyld i grisenes skavanker, sådan som det beskrives i artiklerne.

“Når afstanden til masterne bliver større, ved vi, at de elektromagnetiske bølger bliver kraftigt reduceret. I det beskrevne tilfælde er der én kilometer mellem mast og grisestald, så niveauerne må være ufatteligt små. Vi kan ikke engang finde den slags skader ved niveauer, som er tæt på grænseværdien,” siger han.

Bioresonans er uvidenskabelig

Men ifølge artiklerne har dyrlægen altså angiveligt kunnet konstatere skaderne ved hjælp af bioresonans-apparatet Rayocomp PS10.

Bioresonans er kort sagt en form for elektroterapi, der bruges som alternativ behandling. Tilhængere af metoden mener, at bioresonans kan behandle blandt andet hovedpine, eksem, gigt, psykiske ubalancer, træthed og tobaksafhængighed.

Idéen er, at man ved hjælp af et apparat måler, hvilken elektrisk frekvens et organ - eller afføring i de tyske grises tilfælde - udsender. Udsendes en “forkert” frekvens er det tegn på ubalance, som angiveligt kan føre til sygdom. Sygdommen skulle så kunne afhjælpes med samme apparat ved at justere frekvensen.

Og det er altså det, der ifølge artiklerne er sket på landbruget i Tyskland.

Men Gert Frølund Pedersen har aldrig hørt om, at man kan undersøge potentielle strålingsskader ved hjælp af bioresonans. Metodens effekt er da heller ikke blevet anerkendt videnskabeligt. Hverken som redskab til diagnosticering eller behandling.

I Agrarheutes artikel kan man læse, at historien bygger på materiale fra dyrlæge Dr. Claudia Hemmis, der er tilknyttet en dyrlægeklinik i den tyske by Geseke.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge artiklerne fra Landbrugsavisen og Agrarheute fandt dyrlægen Claudia Hemmis ud af, at grisene var blevet udsat for stråling ved at gøre brug af den såkaldte bioresonansmetode - en videnskabeligt udokumenteret og alternativ behandlingsmetode, der måler frekvenser i kroppen. I dette tilfælde målte Claudia Hemmis frekvenser i smågrisenes afføring. Billedet her er ikke taget på det pågældende tyske landbrug. Foto: Luke Miller/Pexels

Claudia Hemmis har tidligere skrevet en artikel for Agrarheute, hvor hun i mere detaljeret forklarer, hvordan hun brugte bioresonans til at diagnosticere og behandle grisene. 

TjekDet har spurgt, om hun vil oplyse, hvilket landbrug historien udspillede sig på. Det vil hun ikke oplyse. Hun er også blevet spurgt, om hun gennem sine undersøgelser kan dokumentere, at grisene rent faktisk var blevet syge af stråling fra mobilmasten. 

Her oplyser hun i en mail, at hun i sin egen artikel skriver, at der også kan gemme sig andre faktorer end stråling, som kan have haft betydning for grisenes skadede immunforsvar. Grisene var blandt andet for nyligt blevet fjernet fra deres mødre og havde fået nyt foder. Det kan stresse grisene og resultere i nedsat immunforsvar, står der.

“Derudover fandt jeg tegn på eksponering for højfrekvent stråling fra mobiltelefoner i dyrenes fæcesprøver. Det kunne være prikken over i’et," skriver hun.

Og det står ganske rigtigt i artiklen, som Claudia Hemmis har skrevet for Agrarheute, at der kan have været andre grunde til grisenes sygdomme. Nuancen står ikke nævnt i den senere artikel fra Agrarheute eller i Landbrugsavisen. Ifølge Claudia Hemmis er den kortere version af historien blevet bragt af Agrarheute, uden hun vidste det.

Ikke verificeret historie

Selvom hun altså nævner, at der også kan være andre årsager til sygdommene, runder hun artiklen af med igen at hylde den alternative behandlingsform.

"I sidste ende viser den beskrevne sag, at det bestemt kan betale sig at forfølge alternative veje ud over konventionel medicin," skriver hun.

I hverken artiklen fra Landbrugsavisen, Agrarheute eller Claudia Hemmis' egen artikel står der dog, at hun som dyrlæge selv tjener penge på at tilbyde behandling med bioresonans. Det kan man læse på hjemmesiden for den dyrlægeklinik, hun er ansat ved.

Vi har spurgt Agrarheute, om det ikke bør stå tydeligt i deres artikler, når en dyrlæge sælger en uvidenskabelig behandlingsmetode, vedkommende fremhæver positivt i en artikel. Det spørgsmål har mediet ikke svaret på. Men i en mail til TjekDet skriver Agraheutes chefredaktør, Simon Michel-Berger, at Agraheute “ikke søger at promovere specifikke standpunkter med artiklen eller forsøger at reklamere for en bestemt service eller et bestemt produkt.”

Agrarheute har siden indsat en bemærkning i toppen af de to artikler, hvor det fremgår, at Claudia Hemmis selv tilbyder bioresonansbehandling, og at mediet ikke har “kontrolleret effektiviteten af den beskrevne undersøgelsesmetode” eller har “de tilsvarende undersøgelsesresultater.”

Til TjekDet skriver Claudia Hemmis, at hun kun var bruger af bioresonans-enhederne, da hun skrev artiklen, og at hun først begyndte at sælge på et senere tidspunkt.

“Derfor bliver det ikke nævnt i artiklen,” skriver hun.

EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået

Landbrugsavisen har også to dage efter artiklens udgivelse tilføjet, at der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke er nogen sundhedsfare forbundet med mobilmaster, så længe reglerne for grænseværdier overholdes.

TjekDet ville gerne have spurgt Landbrugsavisen, hvad der har givet anledning til tilføjelsen. Vi ville også gerne have spurgt, hvorfor mediet har skrevet historien, når der hverken er dokumentation for, at stråling fra mobilmaster kan være sundhedsskadeligt, eller at bioresonans skulle have den effekt, der gives udtryk for.

Landbrugsavisen er ikke vendt tilbage inden denne artikels deadline.

Efter Agraheute har tilføjet deres bemærkning i toppen af de to artikler, har Landbrugsavisen tilføjet endnu en bemærkning i bunden af deres artikel, hvor de ligesom Agrarheute gør opmærksom på, at oplysningerne i artiklen ikke er verificerede.

Rygter om 5G

Artiklen fra Landbrugsavisen har også fundet vej til sociale medier, hvor den bliver delt som bevis for, at 5G-mobilmaster en sundhedsskadelige. Der står dog ingen steder i hverken Landbrugsavisens eller Agraheutes artikler, at det var en 5G-mast, der stod i nærheden af grisestalden. I Claudia Hemmis’ egen artikel står der derimod, at der er tale om den mindre kraftfulde 4G-mast.

Siden den daværende V-regering i februar 2019 præsenterede en handlingsplan for udrulningen af 5G-mobilnetværk i Danmark, og 5G-master gradvist begyndte at skyde op rundt omkring i landet, har netværksteknologien fået skylden for lidt af hvert.

Det hævdes blandt andet, at 5G i virkeligheden bærer skylden for coronapandemien, at teknologien kan føre til sterilitet, til stigning i kræfttilfælde og til massiv dødelighed blandt fugle - alle sammen udokumenterede påstande.

En stor, australsk analyse fra 2021 finder da også frem til, at 5G ikke er farligt for helbredet generelt, så længe grænseværdierne overholdes.