Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået

Faktatjek 28. maj 2019  -  7 min læsetid
This describes the image
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En ny rapport bestilt af Europa-Kommissionen kritiserer sikkerheden ved udrulningen af det nye 5G-mobilnetværk, rapportens kritik viser dermed, at EU nu indrømmer, at 5G er et stort eksperiment.

Sådan lyder konklusionen fra 5G-kritikere i både Danmark og i udlandet, efter at Europa-Kommissionens komité for Industri, Forskning og Energi i starten af april offentliggjorde en statusrapport for udrulningen af 5G-netværk i Europa, USA og Kina.

Ifølge kritikerne sår rapporten tvivl om sikkerheden ved 5G ved blandt andet at advare mod en krydsild af kraftige stråler, der kan være højere end de tilladte grænseværdier. Og de stråler vil mennesker, der især bor i tætbefolkede områder, blive ramt af, når 5G-netværket bliver udrullet.

Men ifølge en af forfatterne til EU-rapporten siger den ikke noget om, at 5G-teknologi er et eksperiment. Og rapporten afslører heller ikke, at 5G vil overskride grænseværdierne for stråling.

Derimod er det rapportens formål at gøre udrulningen af 5G-netværket lettest muligt. En af udfordringerne for udrulningen er ifølge rapporten den stigende bekymring over 5G blandt borgere i de forskellige EU-lande. Derfor vurderer forfatterne, at det er vigtigt, at teleselskaberne med den nye 5G-teknologi kan dokumentere overfor myndighederne, at strålingen fra deres netværk holder sig under de gældende grænseværdier.

Derfor beskrives i rapporten nogle af de tekniske udfordringer, der er forbundet med det dokumentationskrav. Måden 5G-signaler skal sendes på, gør det nemlig sværere at måle dem.

Men selv om rapporten ikke ligefrem formulerer sig i betryggende vendinger, så er der ifølge to forskere fortsat ingen grund til at frygte, at grænseværdierne overskrides ved 5G-netværkets udvikling.

Tekniske udfordringer kan løses

Simon Forge er medforfatter til rapporten og direktør for SCF Associates, som er det ene af de to konsulenthuse, der står bag rapporten til Europa-Kommissionen. Ifølge ham indeholder rapporten ikke noget, der advarer imod 5G.

"Jeg synes ikke, at folk skal bekymre sig. Det er en misforståelse, at vi kritiserer sikkerheden. Det, vi siger i rapporten, er, at der er nødt til at være et godt organiseret forskningsprogram tilknyttet udrulningen," forklarer Simon Forge til TjekDet.

Rapporten peger på, at der kan opstå problemer med korrekt at måle strålingsniveauerne ved 5G, hvis ikke de eksisterende målemetoder opdateres.

Og netop manglen på tilstrækkelige målemetoder kan være en udfordring for udrulningen, fordi teleselskaber skal kunne dokumentere, at de overholder de grænseværdier, som de fleste EU-lande har vedtaget for at beskytte befolkningen mod skadelige mængder stråling.

En egentlig kritik af et eksperiment med folkesundheden er rapporten altså ikke. Simon Forge oplyser tværtimod, at den forskning, der skal gøre det muligt at måle strålingsmængder, faktisk allerede er ved at blive udført.

Men måden, de tekniske problemer er beskrevet på i rapporten, taler ind i en allerede eksisterende frygt for, at den nye teknologi er farlig. Så lad os se på de problemer, rapporten beskriver.

Artiklen fortsætter under boksen

 

 

I EU-rapporten er der et afsnit om elektromagnetisk stråling og sikkerhed. Det er her, bekymringerne kommer fra. I rapporten står blandt andet:

"Teknologierne involveret i 5G er meget mere komplekse end tidligere generationer. Et aspekt, der ikke er så godt belyst i dag, er for eksempel de uforudsigelige spredningsmønstre, der kan resultere i uacceptable niveauer af menneskelig eksponering for elektromagnetisk stråling." (s. 6)

"Der er rejst betydelig bekymring om den mulige indvirkning på helbred og sikkerhed i lyset af potentielt meget højere eksponering overfor radiofrekventeret elektromagnetisk stråling (RF EMF) ved introduktionen af 5G. Øget eksponering kan resultere fra både brugen af højere frekvenser i 5G, men også fra potentialet for kombination af signaler, deres dynamiske natur, og komplekse interferensvirkninger, særligt i tætte byområder." (s. 11)

"Strålescenariet ved 5G er ret anderledes fra tidligere generationer på grund af de komplekse stråleformede transmissioner i begge retninger – fra basestation (antenne, red.) til terminal (fx mobiltelefon, red.) og retur. (…) Dette er endnu ikke kortlagt pålideligt i virkelige situationer uden for laboratoriet." (s. 11)

Kilde: Udpluk af EU-rapporten 5G deployment – state of play in Europe, USA and Asia, egen oversættelse.

 

Er det muligt at måle strålingen uden for laboratoriet?

Ifølge Moray Rumney, der er radioingeniør, og som de seneste knap 30 år har arbejdet med udvikling af standarder og tests af mobilnetværk, er det forståeligt, at rapportens afsnit vækker bekymring:

"Den måde, rapportens uddrag bliver brugt på, illustrerer, hvor svært det er at definere problemerne sådan, at det ikke misforstås eller tages ud af kontekst," skriver han til TjekDet i en mail.

 

 

Radioingeniør. Moray Rumney udvikler blandt andet testudstyr og specifikationer til sendemaster og mobiler for organisationerne 3GPP og ETSI.

 

I rapporten står blandt andet, at "strålescenariet ved 5G er ret anderledes fra tidligere generationer," og er ikke kortlagt uden for laboratoriet.

Men hverken det eller de andre passager betyder, at udrulningen er et eksperiment, eller at teknologien er usikker. I stedet betyder det ifølge Moray Rumney, at den måde signaler sendes på ændrer sig, og derfor skal måden, vi måler stråling på, følge med, ellers risikerer vi at undervurdere den virkelige mængde af stråling fra antennerne.

Det lader altså til, at rapporten bliver blandet sammen med en debat om, hvorvidt grænseværdierne er sikre, selvom den som nævnt udelukkende skal bruges til at præsentere tekniske udfordringer ved at holde sig indenfor de grænseværdier, der gælder.

Ifølge Gert Frølund Pedersen, der er professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet, er det dog ikke noget at være bekymret for. Lige nu er vi nemlig eksponeret for stråling langt under gældende grænseværdier, og det har ikke udsigt til at ændre sig med 5G:

"Jeg kan næsten ikke komme i tanker om et tilfælde, hvor vi vil komme op i nærheden af grænseværdierne," forklarer han til TjekDet i et interview. Han uddyber, at teknikken også nok skal blive opdateret til det nye 5G-netværk:

 

 

Professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet.

 

"Det er jo ingeniørkunst det her, det er som at bygge en bro. Og der er altså ikke noget hokus pokus i, hvordan stråling kan ramme mennesker, for det har set sådan ud siden Ørsted (H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetisme, red.)," siger Gert Frølund Pedersen.

Derfor er det også fuldstændig muligt at overholde de gældende grænseværdier for stråling, den del handler nemlig om planlægning.

Og det er faktisk bare et spørgsmål om at begrænse den totale sendestyrke på sendemasterne, ligesom det hele tiden har være med 2G, 3G og 4G.

Det værste tilfælde af stråling

Den udlægning er Moray Rumney enig i. Han uddyber:

"Man kan sagtens garantere, at grænseværdierne bliver overholdt, for det værste tilfælde af stråling kan nemt udregnes. Men det er vigtigt, at man ikke undlader at udregne det værste tilfælde af stråling fra sendemasterne, for hvis man ikke forholder sig til den dynamiske trafik (signaler mellem sendemast og mobil, red.), kan man undervurdere den faktiske stråling," skriver Moray Rumney til TjekDet i en mail.

Derfor er teleselskaberne nødt til at udregne den samlede stråling fra deres signaler og så indstille sendemasterne, så den kraftigste kombination aldrig overstiger den gældende grænseværdi. Og dét mener Moray Rumney sagtens, at teleselskaberne kan overholde:

"Selvom strålingen fra de nye antenner er mere kompliceret at måle, så vil brugen af det nye udstyr altid sænke den samlede mængde af stråling rettet mod mobilen sammenlignet med de nuværende antenner, der dækker et bredt areal, uanset hvor brugeren befinder sig."

Artiklen fortsætter under boksen

 

 

Selvom 5G giver et mere effektivt signal, medfører den nye teknologi dog også en bøvlet måleproces for ingeniører, fordi de skal måle strålingen i de tilfælde, hvor niveauerne er højest.

Med de nuværende antenner er det meget simpelt at måle den største mængde stråling - bare find det sted, hvor flest antenners stråling overlapper hinanden, og mål mens antennerne er tændt.

Med de nye dynamiske signaler kan der være hundredvis af kombinationer mellem sendemast og mobil. Derfor er det meget sværere at koordinere signaler fra antennerne, så de lige nøjagtig lægger sig oveni hinanden på præcis samme tid og sted, og derfor er det svært at måle med de gamle metoder.

Der skal altså udvikles nye metoder, der gør det muligt at måle de største strålemængder uden at tænde for alle antenner på én gang.

Kilder: Moray Rumney, radioingeniør og direktør for Rumney Telecom Limited, og Gert Frølund Pedersen, professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet.

 

 

Teleindustrien: "Vi udruller ikke med bind for øjnene"

Teleselskaberne har overfor Energistyrelsen garanteret at udføre testmålinger i forbindelse med 5G-udrulningen. TjekDet har kontaktet Jakob Willer, der er direktør for brancheorganisationen Teleindustrien, for at finde ud af, hvordan selskaberne sikrer, at grænseværdierne overholdes.

Hvordan vil I foretage testmålinger af 5G?

"Målinger af effekttætheden (eksponeringen på gadeplan, red.) ved den 5G-udrulning i de lavere frekvensbånd, som selskaberne står foran, vil ikke adskille sig fra de målinger, som vi laver i dag efter ICNIRP-retningslinjerne (de gældende grænseværdier i Danmark, red.). Vi har et samarbejde med eksterne konsulenter om at få lavet målingerne, og har løbende haft det i en årrække. Vi er helt opmærksomme på den problematik, der er om beregning og måling af effekttæthed i nogle fremtidige 5G-scenarier. I ICNIRP er der en proces i gang, hvor man reviderer retningslinjerne på området. Det er selvfølgelig et arbejde, vi følger og vil indrette os efter."

Vil der blive udrullet 5G, uden at I har foretaget testmålinger?

"Nej. Der vil fra start blive foretaget testmålinger af effekttætheden. Som det har været tilfældet for alle generationer af mobilteknologi, så gælder det også for 5G, at selskaberne skal sikre, at grænseværdier overholdes de steder, hvor mennesker færdes og opholder sig. Der bliver ikke sat strøm til noget udstyr, uden at man har forholdt sig til og vurderet, hvilken betydning det vil have for effekttætheden. Vi udruller ikke med bind for øjnene," siger Jakob Willer.

 

 

Grænseværdier for elektromagnetisk stråling skal beskytte mennesker og husdyr mod vævskader fra varmeeffekter af ikke-ioniserende stråling. Det er den type stråling, man udsættes for ved mobiltelefoni.

Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er sundhedsskadelige effekter af vores nuværende brug af mobiltelefoni, heller ikke med 5G. Men fordi cellestudier har vist en sammenhæng mellem høje niveauer af den type stråling og kræft, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at stråleniveauet holdes på langt lavere værdier.

I Danmark vedtager Energistyrelsen de gældende grænseværdier for strålingsniveauerne under rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Teleselskaberne har ansvar for at overholde grænseværdierne og skal dokumentere dette overfor Energistyrelsen.

Lige nu følger Danmarks grænseværdier anbefalingerne fra ICNIRP, som er en uafhængig international kommission for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling. Det forventes at ICNIRP i løbet af 2019 opdaterer de anbefalinger de har til grænseværdier, samt procedurerne for at overholde dem.

Kilde: Energistyrelsen, Sundhedsstyrelsen, ICNIRP

 

 

 

5G-netværket kommer til at sende på frekvenser, der minder om dem vi bruger i dag, men om tre til fem år tilføjes meget højere frekvenser, end vi er vant til. Såkaldte millimeterbølger ved 26–43 GHz (hvor nuværende frekvenser er under 6 GHz, og de mest typiske under 3 GHz).

Og når frekvenserne bliver højere, er deres rækkevidde kortere. Derfor bliver det nødvendigt, at både sendemaster og til en vis grad også mobilen selv benytter antenner, der dirigerer signalet lige præcis derhen, hvor der er behov for det.

Det betyder, at signalet fra sendemasten nu kommer til at følge brugeren, i stedet for, som i dag, at masterne sender over et bredt statisk felt, hvoraf meget ikke bruges til kommunikation, og derfor både er spild af energi og betyder unødvendig stråling af mennesker og dyr.

En sidegevinst ved den nye teknologi er altså, at når antennerne fokuserer signalet, så betyder det, at de genererer lavere eksponering for stråler. Det har vi tidligere skrevet om her.

Kilder: Moray Rumney, radioingeniør og direktør for Rumney Telecom Limited, og Gert Frølund Pedersen, professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023