5G-nettet er hastigt på vej – men hvad skal det egentlig bruges til?
Internet of Things, smart cities, industri 4.0, virtual reality, augmented reality, selvkørende biler, kunstig intelligens … listen over de fremadstormende teknologier, der er på vej til at ændre vores samfund, er lang.
Alle har de én ting til fælles. De kræver behandling og udveksling af data – enorme mængder data. De kommende års økonomiske vækst, innovation og udvikling af arbejdsmarkedet kommer derfor i høj grad til at afhænge af vores evne til at sikre hurtig og pålidelig udveksling af data.
Når TDC laver prognoser for 2025, regner de med, at danskerne om syv år vil sende 17 gange mere data end i dag. Den opgave skal den nye 5G-teknologi løfte. Udbygningen er så småt i gang og forventes at tage fart inden for få år. Allerede om 2-3 år vil de første kunder være begyndt at bruge 5G-forbindelser med deres nye 5G smartphones.
Den nuværende 4G-dækning i Danmark kan typisk overføre omkring 40 Mbit i sekundet til en mobiltelefon. Som almindelig mobiltelefonbruger vil man med 5G kunne hente data med mellem 100 og 1000 Mbit/s, men på længere sigt vil 5G til professionelle formål kunne levere data trådløst med hastigheder, der er omkring hundrede gange højere end i dag.
I dag er det især video, der fylder i mobilnettet, og det vil vokse i takt med, at billedkvaliteten bliver bedre. Hvis man ser video i fuld HD 1080 kvalitet fylder signalet 4 gange mere end almindelig video.
Dertil kommer, at vi formentlig vil begynde at bruge virtual reality til at opleve computerspil og 360 graders video, hvilket også vil sætte dataforbruget kraftigt i vejret.
Maskinerne er utålmodige
Men det egentlige formål er ikke, at vi skal kunne downloade film og tv-serier fra Netflix hurtigere; Det er at sørge for, at vores maskiner bedre kan tale sammen.
"Ser man på udviklingen af mobil kommunikation op til i dag, så har teknologien været fokuseret på menneskelige forbrugere. Lige fra de første mobiltelefoner og op til 4G har der stået en person i den anden ende, som skulle snakke, sms’e eller være online. Men 5G-nettet er beregnet på, at størstedelen af kommunikationen er fra maskine til maskine," fortæller Jane Rygaard Pedersen, leder af mobile networks marketing i Nokia, til Next, der er Mandag Morgens netmedie om digital teknologi.
5G-teknologien står så at sige på tre ben, som understøtter det formål.
Det første vigtige element er hastighed. Og det handler ikke (blot) om båndbredde – dvs. hvor meget information, man kan presse igennem netværket pr. sekund. Det handler i høj grad om latenstiden – dvs. den tid, der går fra, man sender en digital instruks via et netværk, til den når frem.
For de fleste mennesker har det ikke den store betydning, om der går 2 eller 70 millisekunder, fra man trykker på play-knappen, til musikken begynder at streame.
Men hvis robotter skal arbejde sammen om præcisionsopgaver på en fabrik, eller hvis trafikken af selvkørende biler igennem et stort kryds skal koordineres, er tolerancen for forsinkelser markant lavere, end nuværende teknologier kan levere.
De nuværende 4G-mobilforbindelse har typisk en latenstid på 40-70 millisekunder. På en 5G-forbindelse kommer forsinkelsen i løbet af de kommende 3-4 år ned på omkring 1 millisekund.
Nye former for tilstedeværelse
Den lave latenstid har også betydning for telepresence – altså at man er tilstede på afstand. Mange forventer, at vi i de kommende år vil begynde at bruge virtual reality til både computerspil, virtuelle rejser, eller som en udvidet form for videotelefoni, hvor vi mødes i virtuelle verdener.
Når man i virtual reality drejer hovedet for at se sig omkring, eller hvis man rækker ud og flytter rundt på genstande i en computerspilverden, er det afgørende for en realistisk oplevelse, at der er meget lav forsinkelse. Det har også betydning for at undgå svimmelhed, at det man ser i brillen, følger med øjeblikkeligt.
Artiklen fortsætter under billedet
Alle nøgleordene for de kommende års digitale udvikling - Smart cities, Industri 4.0, Virtual reality, Augmented reality, selvkørende biler og kunstig intelligens – afhænger af at der er solide og lynhurtige trådløse forbindelser. I den forstand er det kommende 5G en motorvej for væksten.
Tolerancen for forsinkelse er endnu mindre for augmented reality, hvor man oplever et lag af data og grafik, som er lagt ovenpå den verden, man ser på gennem brillen. Et eksempel kan være, at man får instruktioner i synsfeltet, der viser, præcis hvordan man skal reparere en bestemt maskine. Det virker forstyrrende, hvis den grafik, som lægges ind over det, man kigger på gennem brillen, er forsinket og forskudt, når man bevæger sig.
Et særligt krævende eksempel er kirurgen, som via en robot foretager en operation i en anden del af landet. Kirurgiske robotter vil om nogle år formentlig kunne give en form for ’haptisk feedback’, dvs. at kirurgen vil kunne føle hårdheden og strukturen af det, hun skærer igennem, selv på afstand. Men det virker kun realistisk, hvis forsinkelsen er nede på få milisekunder.
Stabilitet åbner for fleksibel indretning
Det andet vigtige element i 5G-teknologien er stabilitet.
På nutidens mobilnet sker det jævnligt, at forbindelsen falder ud et kort øjeblik eller helt forsvinder. Men med 5G-nettet vil forbindelsen være væsentligt mere robust, og for de brugere, hvor det er kritisk, at forbindelsen er ekstremt stabil, sigter man mod at kunne tilbyde forbindelser, som har en garanteret oppetid på 99,999 pct. Det kan eksempelvis være til politi, beredskab og sygehuse.
Som Petar Popovski, professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet, forklarer, skal den trådløse forbindelse have så lille forsinkelse og være så stabil, at det i praksis svarer til, at man havde trukket et kabel mellem maskinerne.
Popovski nævner som eksempel, at hvis man kan anvende trådløse forbindelser snarere end ledninger, kan opstillingen af produktionsudstyr på en fabrik være ekstremt fleksibel.
I takt med at produktionen veksler, kan produktionslinjen konfigureres ved at tage robotter og værktøj ud og ind uden at skulle føre kabler. Man kan endda forestille sig, at robotter er modulariserede, så man let kan udskifte arme og værktøj uden at skulle forbinde dem med ledninger.
En million enheder pr. kvadratkilometer
Den tredje store fordel ved 5G – udover hastigheden og det stabile signal – er, at det er beregnet til Massive Machine Type Communication – eller med andre ord er i stand til at forbinde enorme mængder af små og store dimser.
Her er 5G en meget fleksibel teknologi, idet signalet kan optimeres til forskellige former for anvendelse – også kaldet slicing, fordi den samlede kapacitet på en antenne så at sige kan ’skæres i skiver’ og opdeles alt efter det aktuelle behov.
I nogle situationer og for nogle brugere kan der være behov for at sende en ekstrem stor datamængde. I andre tilfælde består signalet blot af et lille bip nogle gange om dagen fra en sensor – til gengæld kan der være ekstremt mange sensorer.
Nogle brugere har brug for et fuldstændig stabilt signal, hvorimod det er knapt så vigtigt, om der en sjælden gang imellem skulle være lidt hakken, når man afvikler video fra Netflix.
Den fleksibilitet er en vigtig egenskab ved 5G, idet en stor del af vores omgivelser fremover vil være konstant online.
I vores boliger og bygninger vil alt fra hårde hvidevarer til dørlåse, klimaanlæg og el- og vandmålere være forbundet. I trafikken vil biler, cykler, parkeringspladser, trafiklys, trafikskilte og gadelygter være forbundet til trafikstyringssystemer. I landbruget vil hvert enkelt dyr være forsynet med chip og sensorer, og på skibe og i havne vil alle containere have sensorer.
Alt i alt skal rigtig mange maskiner og genstande kunne kommunikere. Som Jane Rygaard Pedersen fra Nokia konstaterer:
"Vi regner med at skulle kunne forbinde op til en million enheder pr. kvadratkilometer, og så kan det nuværende 4G-system ikke følge med."
5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.
Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.
Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.
5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.
Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.
Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi
I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.
Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.