Professor er “dødtræt” af 5G-kritikere: Stop med at fordreje mine ord
Ny forskning viser at elektromagnetisk forurening, elektrosmog, muligvis kan skade hjernen.
Kilde: EHS Foreningen i titel på Youtube-video om forskning i fugle.
Forskningen, der omtales i videoen, siger ikke det fjerneste om mulige skader på menneskers hjerner. I stedet handler forskningen om fugles retningssans, og den kan ikke overføres til mennesker, siger forskeren bag.
"Ny forskning viser, at elektromagnetisk forurening, elektrosmog, muligvis kan skade hjernen."
Sådan lyder titlen på en video på YouTube, der i øjeblikket spreder sig hastigt på sociale medier. Videoen, der faktisk er et flere år gammelt indslag fra TV-Avisen på DR1, er lagt på YouTube af den 5G-kritiske EHS-forening for godt fem år siden. Men i den seneste tid har vidoen altså fået nyt liv på sociale medier.
EHS Foreningen består af personer, som oplyser, at de er overfølsomme over for elektromagnetiske bølger – trådløst internet og mobilkommunikation. Foreningens video har i skrivende stund nået knap 6.000 interaktioner på Facebook, og på Youtube er videoen vist mere end 12.000 gange.
Men foreningen har givet videoen en skrupforkert titel. For den forskning, der er omtalt i TV-Avisens indslag, siger absolut intet om skade på hjerner.
"Jeg er dødtræt af at blive taget til indtægt for, at vores forsøg har vist noget, det overhovedet ikke har vist," siger professor Henrik Mouritsen fra Oldenburg Universitetet i det nordlige Tyskland.
Det er nemlig ham, der medvirker i TV-Avisens indslag. Her omtaler han et forsøg, hvor fugle, der blev udsat for radiobølger ved en forholdsvis lav frekvens, mistede deres retningssans.
Artiklen fortsætter under videoen
Indslaget fra TV-Avisen, som EHS Foreningen på YouTube har givet titlen 'Ny forskning viser, at elektromagnetisk forurening – elektrosmog – muligvis kan skade hjernen'. Professoren, der medvirker i indslaget, kan dog slet ikke genkende den udlægning.
Fugle er ikke mennesker
Henrik Mouritsens forsøg når frem til, at radiobølger ved nogle specifikke frekvenser kan pille ved fuglenes såkaldte magnetiske kompas. Når fugle ved årstidernes skifte flyver enten mod nord eller syd, sætter de kursen ved hjælp af dette indre, magnetiske kompas. Radiobølgerne kan altså gøre, at fuglene ikke ved, hvilken retning de bør flyve, hvilket de ellers normalt har tjek på. Men det fund betyder ikke nødvendigvis noget for mennesker, siger han.
"Der er absolut ingen grund til at overføre vores resultater fra fugles magnetiske kompas til mennesker. Mennesker bruger ikke et magnetisk kompas, så vidt jeg ved. Jeg kan i hvert fald ikke finde vej alene ved hjælp af jordens magnetfelt," siger Henrik Mouritsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Biologiprofessor Henrik Mouritsen ved Oldenburg Universitet. (Foto: Oldenburg Universitet)
I indslaget i TV-Avisen tilføjer Henrik Mouritsen, at medicinske forskere skulle kigge på radiobølger og menneskers søvnforstyrrelser. Men han afviser, at det betyder, at bølgerne er farlige for mennesker.
"Hvis jeg blev tvunget til at foreslå en parallel hos mennesker, så ville jeg kigge på processer hos mennesker, hvor proteiner, der ligner dem, som fuglene bruger til deres magnetiske kompas, spiller en rolle. Det tætteste er menneskers indre ur, der er relevant for vores søvn. Men så vidt jeg ved, spiller den mekanisme, fuglene bruger, ingen rolle i menneskets indre ur," siger han.
Handler slet ikke om 5G
I øjeblikket turnerer YouTube-videoen på 5G-kritiske grupper på Facebook. Stop 5G Danmark, som en af siderne hedder, ærgrer sig i et opslag over, at en forsker som Henrik Mouritsen ikke får taletid i danske medier.
I et andet opslag kritiserer Stop 5G Danmark P1-programmet 'Frygten for 5G – Hvor blev fuglene af?' Programmet når frem til, at 5G-teknologien ikke slår fugle ihjel. Kritikken går blandt andet på, at journalisterne bag programmet ikke har talt med Henrik Mouritsen, når nu forskeren har lavet et forsøg med fugle og radiobølger.
Artiklen fortsætter under billedet
Debatten om elektromagnetiske bølger har fundet vej helt til Folketingets sundhedsudvalg. Her til høring i Landstingssalen i april 2018, hvor enkelte tilhørere på første række garderer sig mod Christiansborgs trådløse netværk. (Foto: Folketingets TV)
TjekDet har ingen kvaler ved at lade Henrik Mouritsen komme til orde. Og til TjekDet kan han forklare, at hans forsøg med fugle faktisk viser, at radiobølger fra 5G-teknologien ikke forstyrrer fuglenes kompas.
"5G har en frekvens, der er meget højere. Det vil sige, at bølgerne er meget kortere end de bølger, der forstyrrer mekanismen i fuglene," siger han.
Henrik Mouritsen, 5G-kritikerne fremhæver dig som en forsker, de gerne så mere i medierne. Er der noget som helst i din forskning, der tilsiger, at 5G på nogen måde er til skade for enten mennesker eller dyr?
"Nej."
Ikke et eneste ord i en eneste forskningsartikel?
"Nej. Vi har lavet forsøg på fugle, og forsøgene er lavet i et frekvensområde, der ligger lavere end 5G. Svaret er altså nej."
5G-kritikere fordrejer endnu mere forskning
TjekDet har gennem Facebook Messenger meddelt siden Stop 5G Danmark, at Henrik Mouritsens forskning ikke viser det, som siden påstår. TjekDet har også efterspurgt et interview. I sit svar forholder Stop 5G Danmark sig ikke til nogen af delene, men opfordrer i stedet TjekDet til nu at kontakte en helt anden forsker.
EHS Foreningen har heller ikke villet imødekomme TjekDets ønske om et interview og har i stedet sendt en mail. De skriver:
"Formuleringen af overskriften 'Ny forskning viser, at elektromagnetisk forurening, elektrosmog, muligvis kan skade hjernen' er rent retorisk fremsat som en hypotese og skal også forstås sådan."
At der med titlen på videoen blot er tale om en hypotese – og altså ikke nogen kendsgerning – fremgår dog ikke noget sted. I stedet har foreningen kun skrevet en kort tekst om TV-Avisens indslag.
EHS Foreningen skriver også i mailen, at de mener, der er hold i hypotesen og henviser med links til helt andre artikler. Men i ingen af de artikler står der noget som helst om, at elektromagnetiske bølger kan skade hjernen.
Torbjörn Åkerstedt, professor i klinisk neurovidenskab ved det svenske Karolinska Instituttet, står bag den ene artikel, hvor han har været med til at undersøge, om elektromagnetiske bølger ved visse frekvenser påvirker søvn.
Han afviser, at forsøget skulle nå frem til, at bølgerne kan skade hjernen. I stedet må EHS Foreningen have misforstået, hvad artiklen handler om.
"Den handler ikke om skader på hjernen. Jeg har fået mange spørgsmål til den her artikel, og artiklen siger, at der findes meget små effekter (fra elektromagnetiske bølger, red.) på søvn. Så små, at de ikke har klinisk signifikans. Det er ubetydeligt," siger han.
5G-kritikere har i en række tilfælde forsøgt at udlægge rapporter og videnskabelige artikler, så de kan bruge dem i kampen mod den hurtige mobilteknologi. For eksempel blev en EU-rapport fejltolket og udlagt sådan, at 5G-udrulningen skulle være til fare for mennesker. Men rapporten peger på nogle tekniske udfordringer ved udrulning af 5G.
Også australske og græske forskningsresultater har 5G-kritikere forvansket i spørgsmålet om, hvorvidt 5G gør folk sterile. Og samme kritikere havde også misforstået, hvordan Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kategoriserer mobilstråling.
5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.
Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.
Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.
5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.
Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.
Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi
I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.
Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet