Betyder 5G flere master og meget mere stråling?
Med en tydeligt stolt Lars Christian Lilleholt (V) i spidsen lancerede regeringen den 18. februar en ny handlingsplan for at rulle 5G-mobilnetværket ud i Danmark. Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren er 5G-planen "et tigerspring i digitaliseringen af vores samfund", der bringer en lang række positive ting med sig, fordi nettet bliver langt hurtigere end hidtil.
5G-netværket vil kunne understøtte flere trådløse forbindelser, så eksempelvis robotter og droner kan hjælpe læger og sygeplejersker med at transportere udstyr og blodprøver rundt på hospitaler. Og når TDC laver prognoser for år 2025, regner de med, at danskerne om syv år vil sende 17 gange mere data end i dag. Alle de opgaver er det hensigten, at den nye 5G-teknologi skal løfte.
"Det er helt afgørende for fremtidens samfund og den teknologiske udvikling, at vi skaber de bedst mulige rammer for, at teleindustrien kan få sat gang i udrulningen og anvendelsen af det hurtige 5G-net. Danmark skal være med helt fremme, så vi fastholder vækst og arbejdspladser inden for teknologiområdet," siger Lars Christian Lilleholt ifølge regeringens pressemeddelelse den 18. februar.
Artiklen fortsætter under billedet
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) præsenterede regeringens handlingsplan for udrulningen af 5G i Danmark den 18. februar 2019 på Odense Universitetshospital. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Men ikke alle er lige så begejstrede som ministeren.
Ikke mindst på de sociale medier er 5G-teknologien genstand for stor debat, hvor brugere i tusindvis er bekymrede for strålingen fra det nye mobilnetværk, flere sendemaster og kraftige signaler, der frygtes at være helbredsskadelige. Og en række nervøse borgere har indsendt mindst to borgerforslag til politikerne på Christiansborg.
Men er der noget at være bange for?
Er 5G en ny og anderledes teknologi?
Den største forskel – og fordel – mellem 5G og det nuværende 4G-netværk er, at 5G på flere områder er langt mere effektivt og brugervenligt. Det nye netværk kan anvende frekvenser over 6 gigahertz, som hidtil har været grænsen, og dermed levere internet, der er 100 gange hurtigere end 4G.
Professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet
"5G er egentlig ikke meget anderledes end de tidligere systemer. Der er dog den forskel, at når vi går op på de højere frekvenser, så bruger vi retningsbestemte antenner, og det betyder, at man kan sende med meget stor effekt i en bestemt retning," siger Preben Mogensen, der er professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet.
I første omgang skal vi dog ikke forvente, at 5G-netværket når helt de højder. Den nyeste form for 5G-teknologi er nemlig stadig tidligt i sin udvikling.
"Det er vigtigt at understrege, at når 5G-netværket bliver rullet ud i Danmark, er det ikke med højfrekvenser på 28 gigahertz, som først var nævnt, men i stedet på de kendte, gamle frekvenser, for den anden teknologi findes ikke endnu, og der går mindst tre til fem år, før det kan tages i brug. Så det, vi taler om nu, er stadig på de gamle frekvenser under 6 gigahertz," siger Gert Frølund Pedersen, der ofte omtales som antenne-professor. Han er leder af verdens første antennelaboratorium på Aalborg Universitet.
For at opnå de høje datarater, som 5G kan præstere, skal der bruges flere af de master, som udsender signalerne. Men behovet for flere master har ikke noget at gøre med netværkets generation.
"Det er de samme elektromagnetiske bølger, så om vi kalder det 2G, 3G, 4G eller 5G, er der egentlig ikke den store forskel på," siger Preben Mogensen.
Betyder flere master mere stråling?
Netop udsigten til flere master, når 5G kommer til Danmark, er en af de bekymringer, flere danskere har.
Ifølge professorerne kommer man da heller ikke udenom at skulle sætte nye sendemaster op. Og flere master må vel nødvendigvis betyde mere stråling?
Men det er nu ikke tilfældet. Faktisk forholder det sig lige omvendt.
"5G-masterne sender med lavere effekt. Så man kan næsten sige, at vi sandsynligvis bliver udsat for mindre stråling i fremtiden. Og det er et meget styret system, man er meget opmærksom på energiforbrug, så man skruer simpelthen ned eller slukker helt for de enkelte master, når der ikke er behov for dem," siger Lars Dittmann, der er professor i kommunikationssystemer ved DTU.
Den udlægning af konsekvenserne ved de mange master er Gert Frølund Pedersen enig i. Han forklarer også, at den mast, du er tættest på, vil udsende klart mest stråling i din retning, men med flere master vil du på et givent sted blive udsat for mindre stråling, fordi den enkelte mast ikke skal dække så stort et område.
"Omfanget af stråling bliver ikke større, det bliver faktisk mindre ved at få flere master, der sender med et svagere signal," siger Gert Frølund Pedersen og fortæller, at de mange master også vil være en gevinst for mobilsignalet:
"Specielt inden døre vil man have mange små master, ligesom vi kender fra wifi. I stedet for en monsterpære, der lyser over det hele, så laver man en masse små lommelygter, kan man næsten kalde det, som så lyser svagere hver især, men til gengæld dækker de så også bedre."
Sender masterne konstant kraftige signaler af sted?
Der kommer altså flere master med mindre stråling per mast, når 5G kommer til Danmark. Dertil skal lægges, at mobilsignaler som teknologi – også 5G – er en meget fleksibel teknologi, der konstant tilpasser sig brugernes databehov.
"Når en mobiltelefon sender, så bruger den det, vi kalder power control, så hvis du er tæt på en mast, kan mobiltelefonen skrue ned for sendereffekten," siger Preben Mogensen og understreger, at det langt fra er masternes stråling, man skal være mest opmærksom på:
"Dér, hvor man virkelig bliver eksponeret for stråling, det er faktisk fra sin egen terminal (f.eks. mobiltelefon, red.) og ikke fra masten."
Ifølge Lars Dittmann justerer mobiltelefoner og sendemaster styrken på deres indbyrdes signal flere gange i sekundet. Det styres alt efter situationen, og det er blandt andet for at spare på telefonens batteri.
"Man aktiverer og deaktiverer master, alt efter hvad der er behov for. Kører der en bus med 20 mobilbrugere gennem et industrikvarter, tænder masten eksempelvis et minuts tid for så at slukke, når de er væk igen. Det er jo ikke kun for at minimere strålingen, det er også for at spare på energiforbruget," siger han.
Kommer der tårnhøje 5G-master på hvert gadehjørne?
Det korte svar er nej.
Ifølge de professorer, TjekDet har talt med, kommer der sandsynligvis til at være mindre end 100 meter mellem hver mast i de områder, der bliver dækket af 5G-teknologien, men 5G-antennerne kan efterhånden laves så små, at de nemt forsvinder i bybilledet. Den nye mobilteknologi bliver primært udrullet i byer, langs jernbaner, motorveje, ved store idrætsanlæg og andre steder, der samler mange mennesker. Hvis man stadig er bekymret over det scenarie, kan man starte med at kigge på sin egen gøren og laden. Antallet af master er nemlig et udtryk for efterspørgslen på data.
"Man regner med, at der skal flere antenner eller master op med 5G end med det nuværende 4G, men det er udelukkende, fordi man regner med et øget forbrug – altså at flere eksempelvis vil streame film i højere kvalitet," siger Lars Dittmann.
Det er altså i højere grad et udtryk for vores forbrug end teknologiens kvalitet, at 5G-netværket kommer til at kræve flere master.
"Hvis dataforbruget var det samme, kunne man sandsynligvis klare sig med færre 5G-master, fordi det er et mere effektivt system," uddyber Lars Dittmann.
Hvem vil overhovedet have 5G til Danmark?
Det er næppe den store overraskelse, at Lars Christian Lilleholt er begejstret for udsigten til 5G i Danmark, men danskerne har også god grund til at glæde sig, mener Gert Frølund Pedersen.
Specielt hastigheden på det nye netværk bliver langt bedre end tidligere, så man til store begivenheder som koncerter eller fodboldkampe ikke oplever at have sparsom eller slet ingen forbindelse.
"Hvis der er mange brugere samlet tæt, eksempelvis på et stadion, så vil man i dag kunne mærke, at man ikke får den oplevelse, man får, når man er alene. Det kommer man ikke til at mærke med de nye netværk, for de kan altså virkelig levere noget data," siger Gert Frølund Pedersen.
Han ser det som en god ting, at Danmark går med på 5G-bølgen, for efterspørgslen har udviklet sig enormt det seneste årti. Tidligere var de færreste begejstrede ved tanken om en mast i deres område, men nu er det en konsekvens, mange gerne tager, fordi behovet opvejer ulempen, mener han.
"Folk kræver mere og mere, og det er blevet en helt naturlig forventning, at man har internet alle steder. Hvis man er i sommerhus, var det tidligere sådan, at folk blev sure, hvis de ikke havde strøm. Nu er det sådan, at folk går helt i baglås, hvis de ikke har internet, for så kan man jo nærmest ikke leve," siger Gert Frølund Pedersen.
5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.
Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.
Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.
5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.
Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.
Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi
I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.
Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet