Er hvededyrkning godt eller skidt for klimaet?
"Hvededyrkning belaster ikke klimaet. Det er et gode for klimaet," skriver Peter Bohsen Jensen, der er gårdejer og bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug i et læserbrev på foreningens hjemmeside samt på Maskinbladet og Horsens Folkeblad.
En hvedemark optager nemlig CO2 fra atmosfæren, hedder det i læserbrevet, som er en kommentar til en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. Her skrev ministeriet, at "det kan være svært at vide, hvor meget 50 køer og 25 hektar hvede egentligt belaster klimaet".
Men selvom kornet rigtignok optager CO2, mens det vokser, giver hvededyrkning ikke plus på klimaregnskabet, lyder det fra Sander Bruun, der er lektor i plante- og jordvidenskab ved Københavns Universitet og ekspert i livscyklusanalyser for landbrug.
"Alt i alt synes jeg ikke, man kan sige, at hvededyrkning ikke belaster klimaet. Det gør det," siger han.
Heller ikke hos Steen Gyldenkærne, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, finder man fuld opbakning for, at hvededyrkning ikke belaster klimaet.
"Det holder ikke helt, for der tages ikke højde for, at den CO2, der bindes i hveden, ryger tilbage i atmosfæren," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Læserbrevet på landsforeningen Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. (Foto: Skærmbillede)
Kulstof ender tilbage i atmosfæren
Peter Bohsen Jensen skriver i læserbrevet, at en hvedemark brutto optager cirka 39.500 kg CO2 per hektar fra atmosfæren. Modregner man CO2-forbruget til dyrkning af marken, giver det netto en gevinst for klimaet på cirka 16.750 kg CO2 per hektar, skriver han.
Og selvom brutto-estimatet nok er "til den positive side" er det "ikke helt urealistisk", vurderer Sander Bruun.
Ifølge Sander Bruuns eget "meget grove regnskab" optager hvede, hvor man høster omkring 8,5 tons kerne, som Peter Bohsen Jensen beskriver i læserbrevet, brutto 31.800 kg CO2 per hektar.
"Dette optag skyldes, at planterne gror og bygger kulstof ind i deres biomasse, som består både af rødder, stængel, blad og selvfølgelig kerner," forklarer Sander Bruun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sander Bruun er lektor i plante- og jordvidenskab ved Københavns Universitet.
Men Bæredygtigt Landbrug har ikke ret i, at hvededyrkningen er et gode for klimaet. For al den CO2, der er bundet i hveden, ender tilbage i atmosfæren. Det gælder både planteresterne, som efterlades i marken i form af rødder, blade og stængler, men også det, der fjernes fra markerne.
"Hveden går til dyrefoder, lidt hvedemel, lidt strøelse og lidt afbrænding i kraftvarmeværkerne. Det ryger alt sammen tilbage i luften som CO2," siger Steen Gyldenkærne.
Ingen klimagevinst ved nedpløjning
Et af argumenterne i Peter Bohsen Jensens læserbrev er, at hvedeplanterne lagrer CO2 i jorden. En stor del af rødderne og halmen bliver nemlig efterladt på marken, hvor den pløjes ned. Og på den måde lagrer hveden faktisk noget kulstof i jorden.
Men lagringen modsvares af, at gammelt plantemateriale i jorden nedbrydes og dermed frigiver tilsvarende mængder CO2 til atmosfæren. Dermed er der ikke nogen klimagevinst at hente her.
"Der opstår en ligevægt mellem opbygning og nedbrydning, og der kan ikke lagres mere," siger Sander Bruun fra Københavns Universitet.
Ifølge Steen Gyldenkærne er det stort set den tilstand, danske landbrugsjorde i dag befinder sig i.
Han påpeger dog, at der kan være nogle sandjorde, som ikke har være dyrket så længe, at der er opstået ligevægt. I de jorde vil der blive lagret mere kulstof, end hvad der udledes fra nedbrydningsprocesserne.
Nødvendig klimaudgift
Den CO2, som en hvedemark optager, mens kornet gror, ender altså i atmosfæren igen. Dertil kommer den udledning, det kræver at producere kornet. Det er for eksempel brændstof til traktoren, produktion af maskiner og brug af kvælstofholdige gødninger, forklarer Steen Gyldenkærne.
"Resultatet på bundlinjen er, at for at dyrke marken står klimaet med en udgift," konkluderer han.
Artiklen fortsætter under billedet
Steen Gyldenkærne er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)
Til trods for klimabelastningen understreger begge forskere den vigtige rolle som hvededyrkningen spiller i samfundet.
"Det ville være bedre for klimaet, hvis vi dyrker flerårige afgrøder som græs eller skov i stedet. Men man skal huske, at formålet med hvededyrkning er at producere fødevarer, og dem har vi jo brug for. Vi skal derfor ikke holde op med at dyrke hvede, men vi skal lære, hvordan vi gør det med den mindst mulige klimabelastning," siger Sander Bruun.
"Vi ville ikke have vores levestandard, uden at vi betaler, den omkostning, der er ved at dyrke markerne. Så det er en omkostning vi må tage på os som samfund," mener Steen Gyldenkærne.
BL: Alternativet til dyrkning er værre
Da TjekDet kontakter Peter Bohsen Jensen for en kommentar, får vi tilsendt de beregninger, der ligger til grund for Peter Bohsen Jensens læserbrev. Beregningerne er udarbejdet af Jørgen Evald Jensen, der er faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug.
Forskerne, vi har talt med, siger, at hvededyrkning er en belastning for klimaet.
"Det kommer an på, hvordan man ser på det. Jeg vil tro, de har færre lækagebetragtninger med og ser mere isoleret på det. Så er det måske rigtigt. Men det kommer an på de principper, du lægger ind i beregningerne," siger Jørgen Evald Jensen.
Hvad er det for nogle lækagebetragtninger?
"Det er det, der sker andre steder i verden. Når man laver en beslutning i Danmark, så medfører det noget et andet sted i verden, medmindre man samtidig lægger produktionen fuldstændig om. Man er nødt til at tage alle de betragtninger med ind i det."
I skriver, at hvededyrkning er et gode for klimaet. Det kan man vel ikke sige, når den CO2, der optages, i sidste ende alligevel ender i atmosfæren?
"Jamen, hvad er alternativet? Det er, at man lader jorden ligge uden at optage noget. Hvis du holder op med at dyrke skal du i sidste ende hive noget mere fossilt brændstof op for at kompensere for den energi, du har samlet. Det bliver man nødt til at indse."
Men der er vel forskel på, at hvededyrkning opretholder en klimamæssig status quo, og så at det er et gode for klimaet?
"Hvis du lader være med at dyrke en hektar hvede i Danmark, så skal du købe de 8,5 tons korn i for eksempel USA, medmindre du fjerner din husdyrproduktion."
Så fordi alternativet kan belaste klimaet mere, end hvededyrkningen gør, så er hvededyrkningen et gode for klimaet, er det sådan man skal forstå det?
"Ja, for alternativet til at dyrke hveden, er at braklægge jorden. Så får du ikke den nettogevinst på din energi. Og hvis det så er en leverance til et halmværk, så skal de enten skaffe halmen et andet sted, eller købe noget olie at brænde af i stedet."
Handler om hvilket spørgsmål, man stiller
Sander Bruun fra Københavns Universitet er enig med Jørgen Evald Jensen i, at hvis man stopper med at dyrke hvede i Danmark, så vil det behov, som hveden dækker, skulle dækkes ad andre veje.
"Det er fuldstændig rigtigt. Man kan så regne på, om hvededyrkningen er en bedre løsning end de alternative måder at skaffe fødevarer og energi på. Men derfra giver det stadig ikke mening at sige, at det ikke belaster klimaet, for det gør det," siger han.
Vurderingen af hvededyrkningens betydning for klimaet afhænger af, hvilket spørgsmål man forsøger at svare på, lyder det fra Sander Bruun.
"Hvis man spørger, om det er godt for klimaet at dyrke hvede, så er svaret nej. Spørger man derimod, om det er en god idé, at vi holder op med at spise kød og i stedet spiser hvedebrød, så er der ingen tvivl om, at dét ville være en god ting for klimaet," siger han.
Han oplyser endvidere, at af alle de fødevarer, vi har, er hvede noget af det, der belaster klimaet mindst.
"Men hvis vi ikke dyrkede hvede, ville der være skov i stedet, og det ville være bedre for klimaet," siger han.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet