Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Udbredt regnestykke giver Danmark overskud i CO2-regnskabet, men det er fyldt med fejl

Faktatjek 5. jul 2023  -  5 min læsetid
This describes the image
En lang række opslag, der i øjeblikket florerer på Facebook, kommer frem til, at der optages mere CO2 i Danmark, end der udeledes. Det hævdes blandt andet, at landbrugsjorden optager store mængder CO2. Foto: Jakob Arnholtz/Biofoto/Ritzau Scanpix
  • Hvordan kan CO2 være et problem, når Danmark årligt optager mere CO2, end vi udleder?

  • Det er der tilsyneladende flere, der undrer sig over i talrige enslydende facebookopslag

  • I opslagene kan man nemlig læse, at Danmark udleder 44 millioner ton CO2 om året, mens der optages knap 97 millioner ton i planter og jord

  • Men ifølge forskere bygger tallene på et forfejlet regnestykke

For en måned siden udkom en rapport fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge, der konkluderede, at Danmark er blandt de største klimasyndere i verden. Ifølge rapporten er det danske klimaaftryk det 33. højeste per indbygger sammenlignet med 175 andre lande rundt om i verden.

Men de norske forskere må have regnet helt forkert, for på Facebook kan man i tiden læse talrige enslydende opslag, der når frem til, at vi optager langt mere CO2, end vi udleder herhjemme, og at Danmark dermed faktisk har overskud i CO2-regnskabet.

Det når brugerne bag opslagene frem til ved at lave et simpelt regnestykke, hvor Danmarks samlede CO2-udledning fraregnes den CO2, der ifølge opslagene optages af træer og landbrugsjord.

Konklusionen lyder, at mens Danmarks udledning af drivhusgasser løber op i 44 millioner ton CO2 om året, så optages der omvendt knap 97 millioner ton i planter og jord.

Og hvordan er CO2 så egentlig et problem, spørges der i opslagene.

Det har TjekDet spurgt to forskere på området om. Og de siger begge, at der slet ikke er nogen tvivl om, at der udledes mere CO2 i Danmark, end der optages. For selvom nogle af tallene i regnestykket er korrekte, indeholder det flere fejl, der gør, at konklusionen skyder helt forbi.

This describes the image
I et twitteropslag, der har spredt sig til Facebook, påstås det, at der optages mere CO2, end der udledes i Danmark. Derfor kan CO2 ikke være et problem, lyder konklusionen. Men den konklusion bygger på et forfejlet regnestykke, fortæller forskere. Foto: Skærmbillede fra Facebook

En milliard træer kan ikke skæres over en kam

Facebookopslagene starter med at påstå, at der samlet set udledes 44 millioner ton CO2 om året i Danmark. Og det er sådan set rigtigt nok.

Med de 44 millioners ton CO2 henvises der til Danmarks nationale opgørelse over den samlede udledning af CO2-ækvivalenter - altså udledning fra alle sektorer sammenlagt, men uden de udledninger, der kommer fra import.

CO2-ækvivalenter

Der findes flere forskellige typer af klimagasser - også kaldet drivhusgasser. De tre primære er CO2, metan og lattergas, og mens de alle skader klimaet, er der forskel på, hvor stor effekten af dem er. CO2 har den mildeste effekt af de tre, mens metan (CH4) har en cirka 23 gange så kraftig drivhuseffekt som CO2, og lattergas (N2O) er 298 så kraftig.

 

For at gøre det nemmere at sammenligne effekten af udledningen af de forskellige gasser, opgøres klimaaftrykket ofte i, hvilket antal CO2-ækvivalenter, der udledes. Man omregner med andre ord eksempelvis udledningen af metan eller lattergas til, hvor meget udledning af CO2 det svarer til. På den måde får man en fælles måleenhed for aftrykkene.

 

Andre klimagasser er hydroflourcarboner (HFC), perfluorkemikalier (PFAS), svovlhexaflurid (SF6), nitrogentrifluorid (NF3).

 

Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen
 

Det er også rigtigt, når der står i opslagene, at der er en milliard træer i Danmark. Faktisk er det lavt sat, fortæller Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Skov & Landskab på Københavns Universitet. Han er ansvarlig for Danmarks Skovstatistik, der registrerer omfanget af og udviklingen i de danske skove.

Den ene milliard træer er nemlig kun dem, der er registreret i landets skove.

“Men der findes jo også masser af træer i parker og lignende. Så en milliard er lavt sat,” siger han.

I opslagene står videre, at hvert enkelt træ i gennemsnit optager 25 kilo CO2 om året. Det er rigtigt, at træer optager CO2, når de laver fotosyntese. De binder kulstoffet i blade, stamme og rødder og kan opbevare det i flere hundrede år, hvis de ikke fældes, fordi de modsat andre planter ikke visner om foråret og rådner, hvorefter CO2’en frigives igen.

Men der er forskel på, hvor meget CO2 det enkelte træ optager, forklarer Thomas Nord-Larsen. Når Danmarks Skovstatistik registrerer træer, registrerer de nemlig alle såkaldte vedplanter - træer, buske og lignende - der er over 1,3 meter høje.

“Det vil sige, at der er ret mange af den milliard træer, der er nogle ret små træer,” siger han og forklarer, at små træer i sagens natur kan optage mindre CO2 end større træer.

“Så det kommer helt an på, hvad det er for et træ - hvad det er for en art, hvor stort eller småt det er, om det står nedenunder et andet træ, eller om det står ovenover nogle andre,” siger han.

44 millioner er allerede fraregnet skov

Og lad os så kigge på, hvor mange ton CO2 Danmarks skove rent faktisk optager og efterfølgende frigiver ved hugst - altså fældning - af træer.

I en rapport fra 2021, som Thomas Nord-Larsen er hovedforfatter til, kan man læse, at danske skoves årlige CO2-optag ligger på 6.784 tusinde ton. Når det kommer til udledning af CO2 ved hugst, udledes der årligt 4.633 tusinde ton CO2. Det vil sige, at danske skove samlet set optager 2.151 tusinde ton mere CO2, end de udleder. 

Og det optag indgår faktisk allerede i nationalopgørelsen over Danmarks samlede udledning, forklarer Thomas Nord-Larsen.

“Så de er altså allerede trukket fra de 44 millioner ton CO2 om året,” siger han.

Derfor giver det ikke mening at se på tallene for skovenes CO2-optag og Danmarks samlede CO2-udledning som to separate tal, som facebookopslagene gør. De hænger sammen, forklarer Thomas Nord-Larsen.

Landbruget lagrer ikke CO2

Videre i opslaget kan man læse, at landbrugsjorden tilsyneladende også bidrager positivt til Danmarks CO2-optag. Jorden optager nemlig 16.750 kilo CO2 per hektar, og med i alt 4.292.000 hektar marker herhjemme ender Danmarks CO2-optag altså på næsten 97 millioner ton om året, står der i opslaget.

Men først og fremmest har vi slet ikke knap 4,3 millioner hektar landbrugsjord herhjemme. I så fald ville hele Danmarks areal være udgjort af det. Landbrugsjorden fylder cirka 2,5 millioner hektar, hvilket svarer til omtrent 60 procent af landets samlede areal. Det fortæller Steen Gyldenkærne, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Det er heller ikke rigtigt, at landbrugsjord optager CO2. Der kan rigtignok lagres CO2 i jorden, og for nogle jordtyper - som ler- og sandjord - optages der cirka lige så meget, som der udledes. Derfor går optaget for de typer landbrugsjord nogenlunde i nul, forklarer Steen Gyldenkærne.


“Det postulat med de 17 ton CO2, det kan man godt glemme alt om, medmindre det bliver lagret, men det sker aldrig”


Men i andre tilfælde udleder landbrugsjorden CO2. Faktisk så meget, at det er en væsentlig årsag til, at landbrugssektoren er landets næststørste udleder af CO2, forklarer Thomas Nord-Larsen. For når landmanden pløjer jorden for at give afgrødernes rødder ilt, bringes der også ilt ned til det organiske materiale, der er i jorden. Det skaber levevilkår for blandt andet bakterier og svampe, der spiser løs af kulstoffet i jorden.

“Og det giver anledning til udledning i første omgang af CO2. Under nogle forhold bliver der udledt metan. Og hvis jorden er rig på næringsstoffer - og det er den jo, fordi landmanden bringer nitratholdig gødning ud i form af NPK-gødning (kunstgødning, red.), så kan der også udledes en lattergas.”

Derfor hviler facebookopslagets pointe om landbrugsjordens optag ifølge Thomas Nord-Larsen på en misforståelse. Det er nemlig ikke jorden men afgrøderne, der optager CO2. Og her kan de knap 17 ton optaget CO2 om året ifølge ham godt passe. 

Korn og andre planter optager nemlig CO2, når de laver fotosyntese - nøjagtig ligesom træer. Men forskellen er, at når landmandens korn og planter bliver høstet, omdannes det til foder til dyr og mennesker, som udånder CO2’en igen. 

“Og dermed er det sådan set fuldstændig ligegyldigt, at landbrugets afgrøder optager 17 ton CO2-ækvivalenter per hektar om året, fordi det udledes igen. Og det vil sige, at bidraget er et rundt nul,” siger Thomas Nord-Larsen. 

Det samme påpeger Steen Gyldenkærne.

“Det postulat med de 17 ton CO2, det kan man godt glemme alt om, medmindre det bliver lagret, men det sker aldrig. For hvert år når landmændene kommer til foråret og skal til at så markerne igen, efter de er blevet høstet i sensommeren eller efteråret, er der jo ikke bundet noget CO2,” siger han. 

Og ifølge begge forskere er det vigtigt at holde sig for øje, at landbruget i sin helhed udleder store mængder CO2.

“De maskiner, de bruger, udleder også en masse CO2, men langt den største udledning fra landbruget er faktisk deres brug af kvælstofrige gødninger, som fordamper og udleder blandt andet lattergas,” siger Thomas Nord-Larsen.

TjekDet har forsøgt at finde frem til brugeren, der tilsyneladende først har delt opslaget, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med vedkommende.

Opdateret 10. jul 2023