Hvem er skyld i det beskidte drikkevand?

Folketingsvalgkampen har i stor stil handlet om vores drikkevand, og hvordan man kan sikre, at fremtidige generationer også kan få glæde af rent vand i hanerne. 

Emnet er blevet bragt op i flere debatter i løbet af valgkampen, og flere partier er kommet med deres forslag. Tal er blevet præsenteret, og Miljøministeriet har udarbejdet en rapport på baggrund af data fra danske grundvandsboringer.

En samlet opposition til venstre for SVM-regeringen samt Socialdemokratiet har forslået et nationalt sprøjteforbud, mens De Konservative ønsker et forbud indført om senest to år, hvis ikke den grønne trepart selv løser det.

Landmændene argumenterer derimod for, at et forbud ikke giver mening, da forureningen af grundvandet skyldes pesticider, som har været forbudt længe. Derudover mener de, at landbruget får skylden for en forurening, som også kommer andre steder fra.

Men hvad siger de konkrete tal - hvad er der dokumentation for? Det har TjekDet undersøgt for fem af de mest udbredte påstande i valgkampen om drikkevandet.

To typer forurening

Før vi dykker ned i de forskellige påstande, der florerer, er det vigtigt at slå én ting fast: Der findes to typer forurening af vores drikkevand, og de bliver tit blandet sammen i debatten.

På den ene side er der forureningen fra miljøfremmede stoffer. Det er blandt andet de pesticider, som landbruget sprøjter med på deres marker, og det er de stoffer, som et flertal af partierne i Folketinget nu vil forbyde nationalt på de såkaldt sårbare grundvandsdannende områder.

Derudover er der forureningen fra nitrat, som primært stammer fra landbrugets gødning, og sekundært kommer fra spildevandet. Du har sikkert hørt om forureningen af vandet i Aalborg, og her er der tale om et højt niveau af nitrat i drikkevandet. Flere steder rammer de næsten den lovlige grænseværdi, som i dag er 50 milligram per liter.

For nylig har en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet anbefalet at sænke grænseværdien til seks milligram per liter, og ifølge en opgørelse fra Danva, der er interesseorganisationen for landets drikkevandsselskaber, har 60 kommuner et eller flere vandværker med nitratindhold over seks milligram liter vand i mindst en drikkevandsprøve

At der findes nitrat og miljøfremmede stoffer i vores drikkevand er ikke i sig selv farligt, men det bliver det, hvis niveauet stiger, som det har gjort i mange år nu. Eksempelvis kan en høj mængde af nitrat i drikkevandet kobles til udvikling af tarmkræft.

Fællesnævneren for de to typer forurening er, at landbruget spiller en rolle.

Drikkevandet forurenes af to typer af forurening: Forening fra miljøfremmende stoffer, som landbruget sprøjter med på deres marker, herunder pesticider, og så er der forurening fra nitrat, som primært stammer fra landbrugets gødning og fra spildevandet. Foto: Jakob Arnholtz/Biofoto/Ritzau Scanpix

1. Fortidens synder er skyld i det forurenede drikkevand

Landbrugets repræsentanter peger på, at forureningen af grundvandet er fortidens synder, og at de sprøjtegifte, man finder, ikke bruges længere.

Siden slutningen af 1980-erne er der nemlig løbende strammet gevaldigt op på, hvilke sprøjtemidler landmændene må bruge, og i hvor store doser de må bruges på de sårbare grundvandsdannende områder. Det samme gælder for mængden af gødning, der må bruges.

For eksempel blev godkendelsesordningen for sprøjtemidler kraftigt skærpet omkring år 2000.

De forskellige giftige stoffer, som er kilde til forurening af drikkevandet - heriblandt pesticider - kan have været undervejs ned gennem jorden i mange år, før de rammer grundvandet. De stoffer, der forurener drikkevandet i dag, kan derfor blandt andet være pesticider brugt for mere end 30 år siden.

Ifølge den statslige forskningsinstitution GEUS, der blandt andet overvåger grundvandet og vandmiljøet mere generelt, er den største kilde til pesticid-forureningen stoffer, som ikke længere er tilladt at bruge. I et skriftligt svar til TjekDet oplyser GEUS, at stoffer typisk bliver forbudt eller reduceret til begrænset anvendelse, når de påvises i drikkevandsboringer i såkaldt uacceptabelt omfang.

“Derfor stammer de fleste pesticidstoffer i drikkevandsboringer fra nu forbudte pesticider. Nogle forbud er dog ganske nye," lyder det fra GEUS. 

Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet, fortæller også, at forureningen har været undervejs i mange år.

“De pesticider, som landbruget har brugt de sidste 30-40 år, er et dominerende bidrag til den forurening, vi ser i dag,” siger Kaj Sand-Jensen, som har forsket i vandmiljø, næringsstoffer og forurening i mere end 50 år.

Hvem går mest op i dyrevelfærd, spørger ministeren, men stemmer selv imod forslag om bedre dyrevelfærd

Han vil dog ikke lægge al ansvar over på fortidens landbrug. Nutidens sprøjtning er også skyld i forureningen.

“De stoffer, der anvendes nu, er også barske stoffer. De er mere persistente og svært nedbrydelige end dem, der eksisterede tidligere,” siger Kaj Sand-Jensen.

Når GEUS peger på, at langt de fleste af de pesticidstoffer, der måles i grundvandet, skyldes tidligere tiders brug af pesticider, som nu er forbudte, er det heller ikke det samme som, at sprøjtningen er uden ansvar. GEUS oplyser til TjekDet, at trods den nuværende restriktive godkendelsesordning er der fortsat en risiko for, at et pesticid udvasker til grundvandet.

De tilføjer, at risikoen dog er langt mindre i dag, end den har været tidligere.

2. Vi får ikke rent drikkevand af et sprøjteforbud

Efterhånden ønsker et flertal af partierne på Christiansborg et sprøjteforbud i en eller anden udstrækning.

Hele venstrefløjen inklusiv Socialdemokratiet ønsker et nationalt forbud mod at sprøjte med pesticider ved de sårbare grundvandsdannende områder. Det er et areal på cirka 160.000 hektar. På noget af det område skal vandet også beskyttes mod nitrat fra landbrugets gødning.

Venstre er i skrivende stund ikke tilhænger af et nationalt sprøjteforbud. De vil lade det være op til den grønne trepart at løse opgaven, men er der sårbare områder, som det ikke senest i 2028 er lykkedes at beskytte, skal kommuner udstede lokale forbud mod sprøjtning. Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har også luftet ideen om et forbud mod at sprøjte med pesticider på de områder, der ligger mindre end 25 meter fra selve grundvandsboringerne. Det vil sammenlagt svare til beskyttelse af godt 10.000 hektar.

De Konservative er i valgkampen også stemplet ind i debatten om sprøjteforbud. Ligesom Venstre ønsker de at løse det gennem den grønne trepart, men er det ikke lykkedes om to år, skal der ifølge partiets formand, Mona Juul, indføres et nationalt sprøjteforbud.

Men fra landbruget og dets støtter hører man ofte i debatten, at et sprøjteforbud ikke vil resultere i rent drikkevand uden rensning.

Men er det rigtigt?

Støjberg fejltolker nye tal: Nej, dansk landbrug har ikke reduceret CO2-udledninger med en million tons

Ifølge Kaj Sand-Jensen er svaret både ja og nej. Nogle steder er drikkevandet allerede så forurenet, at der er behov for en rensning, uanset sprøjteforbud. Eksempelvis i Aalborg, når det kommer til nitrat.

“Men griber man ind over for sprøjtning og gødskning på alle dyrkede arealer, vil forureningen aftage med tiden og på den måde forbedre situationen i fremtiden markant. Drikkevandsboringer ligger jo tæt ud over hele landet,” siger Kaj Sand-Jensen.

GEUS skriver til TjekDet, at det er op til de enkelte vandværker at vurdere, om der er brug for en rensning, da der er lokale forskelle. De forholder sig ikke direkte til, om et sprøjteforbud kan afhjælpe forureningen, men de oplyser, at når pesticidstofferne ikke længere anvendes, falder deres udvaskning fra de øvre jordlag og deraf deres forekomst i grundvandet.

“Der er dog en betydelig forsinkelse, idet nogle stoffer bindes og ophobes i de øverste jordlag, hvorfra de kan udvaskes over mange år. Derudover er der en forsinkelse i grundvandet, idet grundvandets alder ofte er 20-100 år,” lyder det fra GEUS til TjekDet.

3. Forureningen af drikkevandet er ikke kun landbrugets skyld

Det er ikke fair at gøre landbruget til skurken i forureningen af drikkevandet. I hvert fald ikke eneste skurk. Den påstand er gået igen flere gange i debatten.

Ifølge Kaj Sand-Jensen er nitrat og pesticider fra landbruget “den overvejende primære kilde til forureningen af drikkevandet”. GEUS konstaterer også, at langt de fleste pesticider i grundvandet stammer fra landbruget, og at den primære årsag til nitratforurening er landbrugets gødskning.

Landbruget er dermed den dominerende faktor ved forureningen med både nitrat og pesticider. Men i begge tilfælde er de ikke den eneste skurk.

Lad os først se på pesticiderne.

I januar sidste år kunne GEUS fortælle, at 2024 var et rekordår for fund af pesticider i drikkevandet. I 55,7 procent af de testede vandboringer blev der fundet rester af pesticider. I 2018 var tallet 40,8 procent.

Ifølge GEUS skyldes stigningen blandt andet, at man i henholdsvis 2017, 2018 og 2022 begyndte at måle efter tre nye miljøfremmede stoffer, som samtidig er de hyppigst påviste stoffer i drikkevandsboringen i 2025. Og de er blevet brugt til mere end sprøjtegift på markerne. Eksempelvis stoffet DMS, som blandt andet er blevet brugt til træbeskyttelse og konservering af maling, da det stadig var lovligt.

Derudover målte man i grundvandet også PFAS, som er en stor gruppe stoffer med mange anvendelser. Ifølge GEUS skyldes de højeste PFAS-koncentrationer formodentlig brandøvelsespladser, lossepladser og forskellige typer af industri - for eksempel produktion af regnjakker, stegepander og smøremidler.

Kaj Sand-Jensen peger også på industriens PFAS-udledning som en relevant faktor. Det kan særligt være jordforurening omkring gamle fabriksanlæg, hvor nogle restprodukter er sivet hele vejen ned til grundvandet.

“Men fabriksgrunde dækker markant mindre områder end det dyrkede areal på omkring halvdelen af Danmark, som landbruget anvender sprøjtegifte på,” siger Kaj Sand-Jensen.

4. Der er andre kilder til nitraten i drikkevandet end landbruget

Udover sprøjtegifte spiller nitrat en væsentlig rolle i forurening af grundvandet. Nitrat findes blandt andet i kunstgødning eller i den gylle, landmændene spreder på markerne. Nitraten udvaskes fra gødningen og gyllen med regnvand og siver ned gennem jorden til grundvandet. Dermed opstår der en lige linje fra landbrugets brug af nitrat til forekomsten i drikkevandet.

Fra landbruget lyder det, at der også er andre væsentlige kilder til et højt niveau af nitrat i grundvandet. Eksempelvis spildevand. Men ifølge forskningen peger pilen på landbruget, som den største kilde til nitrat.

“Den primære årsag til forurening af grundvandet med nitrat er gødningsanvendelsen i landbruget. Målinger i grundvandet kan ikke direkte vise, hvor nitraten præcist stammer fra. Men kilder til kvælstof på landbrugsmarker er noget, der undersøges indgående i det nationale overvågningsprogram for Landovervågningsoplandene,” skriver GEUS til TjekDet.

Der findes dog rigtignok andre kilder til nitrat i grundvandet. For eksempel kan nitrat stamme fra spildevand ved overløb fra kloaksystemer. Nitrat dannes også ved naturlige processer i jorden, hvor bakterier nedbryder organisk materiale som for eksempel planterester og omdanner til nitrat.

Nitrat spiller en betydelig rolle i forureningen af grundvandet. Det findes blandt andet i kunstgødning og den gylle, der spredes på markerne, som det ses her på billedet. Fra landbruget lyder et argument ofte, at problemet med nitrat mest af alt skyldes urenset spilevand fra husholdninger. Men det afviser både GEUS og en ekspert. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

5. Det vil have store økonomiske konsekvenser at indføre sprøjteforbud

Et andet af de helt store stridspunkter i debatten om drikkevandet er finansieringen og de økonomiske konsekvenser, som et eventuelt sprøjteforbud vil have. Både for landmændene og for samfundet.

Den tidligere omtalte rapport fra januar, som Miljøministeriet står bag, anslår, at et sprøjteforbud kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for cirka 360 millioner kroner om året over 30 år.

Man har beregnet, at det samlede tab i jordværdi vil være 6,6 milliarder kroner. Hvis man fordeler det som en 30-årig årlig omkostning med en rente på 3,5 procent, vil sprøjteforbuddet samt en række gødningsrestriktioner koste omkring 360 millioner kroner årligt i mistet jordværdi for de 160.000 hektar, som omfattes af forbuddet.

I rapporten fremlægges en række løsningsforslag til finansieringen af sprøjteforbuddet. Vi har skitseret forslagene og inddelt dem i tre kategorier herunder.

Landbruget betaler

Et forslag er, at landbruget selv finansierer sprøjteforbuddet med princippet om, at det er forureneren selv, som skal betale. Det kan have økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand, hvis de ikke kompenseres. Landbruget peger selv på, at de afledte omkostninger ved et sprøjteforbud vil kræve en højere kompensation end de 360 millioner om året, som der er lagt op til. 

Brian H. Jacobsen, som er seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, peger på, at der kan være forskelle i det økonomiske tab for landmændene og nogen variation mellem bedrifterne. På den ene side vil nogle kunne omlægge dyrkningen og fortsætte næsten som før, hvis der er servitut på et areal, hvilket er en indskrænkning i råderetten over en fast ejendom.

“Omvendt vil andre ikke længere kunne dyrke deres arealer som tidligere, og nogle vil måske lægge dem i brak, og her kan tabet være større end angivet”, fortæller Brian H. Jacobsen.

Han fortæller supplerende, at der er flere ordninger, som tilskynder til udtagning af landbrugsarealer med støtte, som dermed også kunne være en mulighed.

Et sprøjteforbud kan ifølge Brian H. Jacobsen reducere udbyttet i korn med omkring 20-40 procent svarende til økologisk drift.

Stort fokus i landbrugskredse, men… Spildevand har begrænset betydning for iltsvind i vores vandmiljø

Staten betaler

En anden løsning, som Miljøministeriets rapport præsenterer, er, at staten tilbyder fuld kompensation til landbruget. Landbrugets samlede tab estimeres til omkring 360 millioner kroner om året, over 30 år, hvis landmændene skal kompenseres fuldt ud.

Denne finansiering kunne eksempelvis være over finansloven eller gennem landbrugsstøtten fra EU.

Vandforbrugeren betaler

Denne model handler ikke om vandrensning, men at de enkelte vandværker betaler  kompensation til landmændene for ikke at sprøjte. Vandværkerne sender derefter regningen videre til forbrugerne gennem vandregningen. Denne finansieringsmodel benyttes allerede i dag til finansiering af drikkevandsbeskyttelse.  

Rapporten vurderer, at det vil koste omkring 80 kroner mere om året per husstand for at kompensere landmændene for sprøjteforbuddet. En landbrugsbedrift bruger selv vand og vil også få en forhøjet regning. For en gennemsnitlig landbrugsbedrift vil en forhøjet vandtakst udgøre op til godt 750 kroner årligt - og knap 400 kroner for øvrige erhverv.

En stigning i vandtaksten vil give en relativt lav ekstraregning for private husstande, fordi udgiften deles mellem husholdninger og erhverv. Rapporten fremhæver dog, at der kan komme store lokale prissstigninger, da der i nogle områder er færre husstande, som skal  dele regningen fra vandværket.

Udgifterne ved rensning

Udover et sprøjteforbud fremlægges der i rapporten en anbefaling om omfattende rensning af grundvandet, som vil være en større omkostning i forhold til et forbud.

I Miljøministeriets rapport fremgår det, at det vil koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense grundvandet. En stor variation, som ifølge Brian H. Jacobsen blandt andet skyldes, at teknologien ikke er færdigudviklet:

“Der er ikke erfaringer med rensning af drikkevand i stor skala, og de angivne omkostninger i rapporten er alene set i forhold til PFAS. Det er ikke sikkert, at den samme teknologi kan rense for både pesticider, nitrat og PFAS. Samlet er der meget stor usikkerhed om anvendelse og omkostninger,” siger Brian H. Jacobsen.

Han fortæller desuden, at rapportens beregninger tager udgangspunkt i, at alt grundvand skal renses, og at det vurderes som usandsynligt, at det vil blive nødvendigt. Derfor er tallet muligvis i den højere ende.

Så der vil ikke være tale om et enten eller i forhold til rensning eller sprøjteforbud?

“På kort sigt vil det være et både og. Der vil være behov for rensning i udvalgte situationer, men også indfasning af restriktioner, således at rensningen kan udfases over tid. Ideelt set kunne man rense en mindre del i en periode, mens man får gennemført andre tiltag, så vi igen kan finde rent drikkevand uden rensning,” siger Brian H. Jacobsen.

I Aalborg, der er ramt af relativt høje koncentrationer af nitrat, anslås det, at en kommende rensning vil koste hver husstand 1.000 kroner om året.

TjekDet har rakt ud til Miljøministeriet for at få deres udlægning af tallene fra rapporten. De har ikke ønsket at kommentere rapporten yderligere, mens der er valgkamp.

Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.