LA og EL i skarp debat: Har Norge tabt fire milliarder på at hæve formueskatten?

I Danmark blev formueskatten afskaffet i 1997, men nu ser det ud til, at den kommer til at spille en rolle i det kommende folketingsvalg den 24. marts.

Socialdemokratiet, som havde magten, da formueskatten blev sløjfet, foreslår nu at genindføre den.

Og hvis Enhedslisten skal lægge mandater til en rød regering efter et kommende folketingsvalg, skal formueskatten genindføres. Konkret foreslår partiet at beskatte formuer på over 35 millioner kroner med én procent om året.

Ifølge Berlingske viser beregninger fra skatteministeriet, at formueskatten årligt vil bidrage med omkring 10 milliarder kroner til statskassen. De penge vil Enhedslisten bruge på at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.

Men ifølge Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører i Liberal Alliance, skal man ikke kigge længere end til Norge for at finde ud af, at det er en dårlig idé.

“Norge prøvede i 2022 med en formueskat på 1,1 procent. De forventede at hente en milliard kroner i ekstra skatteindtægter, men resultatet blev, at de rige flyttede ud, og så tabte de mere end fire milliarder,” skriver hun på det sociale medie X i et svar til politisk ordfører for Enhedslisten, Pelle Dragsted.

Det opslag fik igen Pelle Dragsted til tasterne, hvor han beder Sólbjørg Jakobsen om at holde sig til sandheden.

“Det er ganske enkelt løgn, hvad du skriver, Sólbjørg. Formueskatten i Norge indbringer over 30 milliarder om året, og har i øvrigt stærk opbakning i befolkningen,” skriver han på X.

Så hvem har ret?

Stigning i indtægter

Er man bosat i Norge med en formue på over 1,9 millioner norske kroner, skal man samlet betale en procent i formueskat. Er formuen over 21,5 millioner norske kroner, er skatten samlet på 1,1 procent.

Satsen blev hævet til 1,1 procent i 2022 for de største formuer.

Ifølge Sólbjørg Jakobsen har det altså resulteret i, at den norske stat har tabt mere end fire milliarder.

Men det er en fejlslutning, fortæller flere norske forskere til TjekDet. Blandt andre Guttorm Schjelderup, der er professor i økonomi ved Norges Handelshøyskole. Ingen af dem kan genkende, at den norske stat har mistet 4 milliarder kroner på grund af formueskatten. Ifølge dem er regnestykket positivt.

“Provenuet fra formueskatten var i 2018 cirka 15 milliarder norske kroner og er beregnet til cirka 34 milliarder norske kroner i 2026, hvilket giver en årlig stigning på cirka 12 procent,” siger han.

Samme konklusion når Andreas Økland frem til. Han er post.doc. ved Skatteforsk - Norwegian Centre for Tax Research.

“Påstanden er åbenlyst forkert. Norge har haft formueskat i lang tid. Da den blev hævet til 1,1 procent i 2022, steg de samlede indtægter fra formueskatten markant,” siger han.

Nedenstående tabel med tal fra Statistisk sentralbyrå, der er Norges pendant til Danmarks Statistik, viser også, at Norges indtægter fra formueskatten har været stigende.

Er de rige flyttet?

Sólbjørg Jakobsen skriver i sit opslag, at den øgede formueskat resulterede i, at de rige flyttede ud af Norge.

Det er korrekt, at flere af Norges rigeste er flyttet til lande med lavere skatter de seneste år. Det norske medie Dagens Næringsliv skrev i 2023, at 65 rige nordmænd var flyttet til Schweiz i løbet af det forgangne år.

Men ifølge de norske forskere var det ikke kun på grund af den højere formueskat, at Norges mest velhavende flyttede ud af landet.

Andreas Økland fortæller nemlig, at regeringen samtidig med forhøjelsen af formueskatten varslede en stramning af exitskatten. Indtil 29. november 2022 gjaldt en 5-årsregel, som betød, at skatten på urealiserede gevinster bortfaldt, hvis man flyttede permanent ud og ikke realiserede gevinsterne i fem år. Da regeringen fjernede denne regel, blev det klart, at gevinster optjent under norsk skattepligt fortsat ville kunne beskattes ved realisering - også efter permanent udflytning. Det skabte et incitament for rige nordmænd til at flytte, før regelændringen trådte i kraft.

“Efter disse regler blev strammet i november 2022 og igen i marts 2024, er færre rige flyttet fra Norge. Det er hverken overraskende eller nyt, at højere skat på velhavende personer fører til, at nogle af dem flytter til lande med lavere skat. Men der er som udgangspunkt ikke grund til at knytte dette stærkere til formuesskatten end til andre skatter, der rammer rige mennesker,” siger Andreas Økland.

Guttorm Schjelderup er enig og fortæller, at de nye regler for exitskat, som trådte i kraft den 29. november 2022, indebærer en afskaffelse af 5-årsreglen, som henviser til, at man tidligere kunne undgå at betale skat, hvis aktierne ikke blev solgt efter fem år i udlandet.

Meget tyder på, at formueskatten kommer til at spille en rolle under valgkampen op mod folketingsvalget den 24. marts. Statsminister Mette Frederiksen (S) omtalte formueskatten under sin tale i folketingssalen, hvor valget blev udskrevet torsdag eftermiddag, og Socialdemokratiet har foreslået at genindføre skatten. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mediet Dagens Næringsliv skrev også i oktober 2025, at færre og færre rige nordmænd er flyttet fra landet de seneste to år. Den strammere exitskat nævnes som hovedårsag hertil.

TjekDet har forelagt de norske økonomers kritik for Liberal Alliances pressetjeneste.

I en mail præciserer Liberal Alliance, at deres pointe er, at formueskatten har medført et velstandstab i Norge, fordi nogle vælger at flytte ud af landet.

Men ifølge Guttorm Schjelderup kan man ikke måle et velstandstab i Norge alene ved at se på, hvor meget Norge har mistet i skatteindtægter på grund af udflytningen. De mistede skatteindtægter skal holdes op mod statens indtægter som følge af formueskatten. Hvis man skal måle velstand, skal man i stedet se på væksten i bruttonationalproduktet, som er steget hvert år i Norge efter flytningen, siger han.

Overfor TjekDet anerkender Liberal Alliance, at formueskatten ikke alene kan forklare, at rige nordmænd er flyttet ud af landet, men at andre skatter og faktorer også kan have betydning herfor. Men Sólbjørg Jakobsen fastholder, at formueskatten kan medføre flugt af kapital.

”Når man indfører en formueskat, så risikerer man, at der sker kapitalflugt, fordi nogle flytter ud af landet. Det har vi set i Norge. Derfor bliver skatteprovenuet ved en formueskat lavere end forventet. Derfor mener vi også, at det er uklog politik, som vi ikke bør lade os inspirere af i Danmark,” skriver hun i en mail til TjekDet.

TjekDet faktatjekker løbende påstande fra og om dansk politik. Du kan finde alle vores artikler om emnet her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.