Derfor indvandrer flere muslimer til Danmark
-
Der kommer 84 procent flere indvandrere fra muslimske lande til Danmark end i 2019.
-
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti i deres nyhedsbreve, en spørgetime og i facebookopslag.
-
Tallet er rigtigt og stammer fra en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
-
Ser man nærmere på tallene, skyldes udviklingen dog indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, og en aktindsigt viser, at det hovedsageligt skyldes iranske sygeplejersker, der kommer til Danmark for at arbejde.
Der kommer i dag 84 procent flere indvandrere fra muslimske lande til Danmark, end der gjorde i 2019.
Sådan lyder påstanden fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, i et opslag på Facebook den 12. april i år. Og i partiets nyhedsbrev den 16. april. Og før det i en spørgetime med statsminister Mette Frederiksen i folketingssalen den 8. april.
I alle tre tilfælde får Morten Messerschmidt understreget, at 2019 er året, hvor Mette Frederiksen tog over som landets statsminister. Under hendes ledelse er indvandringen fra muslimske lande altså taget gevaldigt til.
Morten Messerschmidts tal er korrekt. En redegørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som hans partifælle Mikkel Bjørn efterspurgte tilbage i marts, viser, at indvandringen fra såkaldte MENAPT-lande - de lande, der af ministeriet anses for at være overvejende muslimske - i 2024 var 84 procent højere, end den var i 2019.
TjekDet har undersøgt, hvad der ligger bag stigningen. En gennemgang af tallene viser, at det hverken er flygtninge eller familiesammenførte, der er skyld i den markante stigning. Det er i stedet personer, der er kommet til Danmark for at arbejde eller studere.
Særligt ét land står for langt størstedelen af stigningen: Iran. Og nye tal, som TjekDet har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, viser, at de fleste iranere er i Danmark for at afhjælpe manglen på sygeplejersker og andre jobfunktioner i sundhedssektoren.
Stigning på over 200 procent
Stigningen på 84 procent er samlet for alle typer af årlige indvandringer fra MENAPT-lande. Det gælder altså både flygtninge, familiesammenføringer, arbejds- og studieophold, samt hvad der kunne være af øvrige opholdsgrundlag.
Men det er næsten udelukkende personer, som kommer til Danmark for at studere eller arbejde, som står bag stigningen. For de andre grupper er der tale om minimale stigninger eller endda fald. Det viser tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i deres opgørelse også har opdelt indvandringerne efter opholdsgrundlag.
I gruppen af personer, der er kommet til Danmark for at arbejde eller studere, er stigningen 212 procent. Altså langt højere end de 84 procent, som er den samlede stigning for alle typer af opholdsgrundlag.
Hvis man ser på gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, er der kun sket en stigning på 6,5 procent. Og den årlige indvandring af familiesammenførte til personer fra MENAPT-lande, som ikke er flygtninge, er faldet med 11 procent.
Fokuserer man på de rene tal, fylder indvandrere med ophold til arbejde eller studie også klart mest. I 2024 kom der 8.346 indvandrere til Danmark fra MENAPT-lande, og 4.984 af dem er i Danmark for at arbejde eller studere.
De udgør altså 60 procent af indvandringerne. I 2019 udgjorde de 35 procent. Også dengang var de den største gruppe - både relativt og antalsmæssigt - men hvor der i 2019 var 540 flere arbejdende og studerende end flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, så er den afstand vokset til 3.860 i 2024.
Iranske sygeplejersker bærer stigningen
Opgørelsen viser også, at stigningen primært er båret af iranere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere. Det gjorde 423 iranere i 2019, mens det var 2.542 i 2024. En stigning på 500 procent. Den stigning er sket jævnt år for år, men særligt siden 2021.
Det er tidligere afdækket af blandt andre Jyllands-Posten og Sundhedsmonitor, at der de seneste år er kommet flere og flere iranske sygeplejersker til Danmark. Så for at blive klogere på, i hvilken grad det kan forklare det stigende antal iranske indvandrere i Danmark, har TjekDet fået aktindsigt i opdaterede tal for, hvor mange af dem, der er her på såkaldt autorisationsophold som sygeplejersker.
Og udviklingen fra 2019 til og med 2024 er helt lig med opgørelsen over alle indvandringer fra MENAPT-lande. I 2019 kom der fire iranske sygeplejersker til Danmark på autorisationsophold, mens tallet i 2024 var 650.
Aktindsigten viser, at sygeplejerskerne sammen med deres familiemedlemmer udgør en markant del af den stigende indvandring af iranere. Den næststørste gruppe er iranere på autorisationsophold som læge, tandlæge eller såkaldt særligt efterspurgt sundhedsperson. Dem var der 317 af i 2024 mod 29 i 2019.
Skyldes international rekrutteringsstrategi
Hos sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, genkender de den udvikling, som tallene viser.
“Når vi ser en markant stigning i antallet af iranske sygeplejersker på autorisationsophold, handler det både om global migration og om, at Danmark i flere år har haft en aktiv international rekrutteringsstrategi af sundhedspersonale. Mange fra for eksempel Iran har lyttet til det kald – og satset stort for at komme hertil,” siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, til TjekDet.
En del af den danske rekrutteringsstrategi, han henviser til, har især handlet om at lave en række lovændringer, der skulle gøre det lettere at få udenlandsk sundhedspersonale til Danmark.
Eksempelvis trådte nye regler for opholdsordninger på erhvervs- og studieområdet i kraft i juni 2019. En del af det var, at sygeplejersker fra hele verden nu kan ansøge om en treårig opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation. For at få det tildelt, skal man først have sin uddannelse som sygeplejerske godkendt af de danske myndigheder.
Herefter kan man komme til Danmark og søge en såkaldt evalueringsansættelse, som varer et halvt år og er nødvendig for at blive autoriseret til at arbejde som sygeplejerske i Danmark.
Og i februar 2022, hvor der for alvor manglede sygeplejersker efter to år med Corona, fjernede man sprogkravet ved disse evalueringsansættelser, så man ikke længere skulle dokumentere sine danskkundskaber.
“Problemet er bare, at systemet ikke er gearet til at tage imod dem. I stedet for at se de internationalt uddannede sygeplejerske som en ressource, når de nu er kommet herop, risikerer vi at skubbe dem ud – ikke fordi de mangler kompetencer, men fordi systemet ikke matcher efterspørgslen,” lyder det fra Harun Demirtas.
De fleste arbejder ikke som sygeplejersker
Det er nemlig langt fra alle de iranske sygeplejersker, der rent faktisk arbejder som sygeplejersker. Det har vist sig vanskeligt for mange af dem at finde den evalueringsansættelse, der er nødvendig, for at de kan blive autoriserede i Danmark. Og indtil de har fundet den stilling, må de ikke arbejde som sygeplejersker.
Jyllands-Posten kunne i november 2024 berette, at det kun er 310 ud af 1.750 internationalt uddannede sygeplejersker - ikke kun iranske - med treårige autorisationsophold, som har fået en evalueringsansættelse siden 2021.
Og ifølge Dansk Sygeplejeråd skyldes det blandt andet, at der ikke er de samme rekrutteringsudfordringer i dag.
“Særligt hospitalerne har bedre mulighed for at ansætte almindeligt. Evalueringsansættelser er mere ressourcekrævende og dermed mindre attraktive for arbejdsgiverne,” siger Harun Demirtas.
TjekDet har spurgt Udlændinge- og Integrationsministeriet, om der findes en oversigt over, hvor mange af de iranske sygeplejersker, der er i Danmark på autorisationsophold, men ikke har en evalueringsansættelse, som er i andet, ufaglært arbejde. Både inden for sundhedssektoren og i andre fag. Men den oversigt findes ikke.
De fleste af dem må dog formodes at være i arbejde, for udlændinge på autorisationsophold kan ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse - som eksempelvis kontanthjælp eller boligstøtte. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TjekDet.
DF: Ligegyldigt om det er arbejdskraft
TjekDet har spurgt Dansk Folkeparti, hvorfor det er et problem, at der kommer folk fra MENAPT-lande til Danmark for at studere og arbejde.
Mikkel Bjørn, som er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti og selv har delt påstanden om de 84 procent i et facebookopslag, forklarer til TjekDet, at det er uvedkommende for Dansk Folkeparti, om der er tale om arbejdskraftindvandring eller asylindvandring.
“Det her er ikke et økonomisk spørgsmål, i hvert fald ikke primært. Det er først og fremmest et kulturelt anliggende, og vi mener ikke, at den islamiske indvandring til Danmark skal vokse. Tværtimod skal den mindskes år for år,” siger Mikkel Bjørn til TjekDet.
Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at stigningen særligt skyldes iranske sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der er her på autorisationsophold. Hvorfor er det et problem, at der kommer personer til Danmark for at afhjælpe en mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet?
“Hvis vi har brug for mennesker, der kan arbejde i visse sektorer i det danske samfund, så skal de mennesker primært hentes i det danske samfund i det omfang det er muligt, og dernæst i europæiske, vestlige lande, som vi deler kultur, værdier og historie med,” siger Mikkel Bjørn.
Ifølge Mikkel Bjørn skal der ikke bare skæres ned på antallet af personer fra MENAPT-lande, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere. Det skal slet ikke være muligt for dem at arbejde og studere i Danmark.
Hvordan vil I rent praktisk gøre det?
“Det er bare at sortere i, hvilke lande vi har gode og dårlige erfaringer med, når vi uddeler opholdstilladelser til studie og arbejde.”
Kan man afvise folk udelukkende fordi de kommer fra et MENAPT-land, uden at det er strid med lov om diskrimination?
“Vi sorterer allerede i dag på landebasis, når det handler om visumadgang til Danmark. Folk, der kommer fra europæiske lande, har lettere visumadgang til Danmark end folk der kommer fra tredjeverdenslande,” siger han.
Ifølge Mikkel Bjørn er nogle MENAPT-lande værre end andre. Og han mener, at der findes værre lande end Iran, selvom han dog ikke kan rangere dem præcist.
“Der er ingen tvivl om, at der er lande, som medfører større konsekvenser for Danmark end Iran. Men det handler også grundlæggende om antal,” siger Mikkel Bjørn.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
