Er det ulovligt at benægte, at holocaust har fundet sted?

“Vi har også begrænsninger på ytringsfriheden på andre områder, altså holocaust-fornægtelse er et af områderne.”

Sådan lød det i et afsnit af DR-radioprogrammet P1 Debat i sidste uge. Bag ordene står Kashif Ahmad, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre.

Han var i studiet for at debattere en eventuel afskaffelse af racismeparagraffen samt den såkaldte koranlov, der gør det ulovligt på forskellig vis at skæmme eksempelvis religiøse skrifter.

I udsendelsen forsvarede Kashif Ahmad koranloven, fordi han ser koranafbrændinger som en forhånelse og provokation. Argumentet for at afskaffe de to love lyder især, at de medfører en begrænsning af ytringsfriheden.

Men ytringsfriheden begrænses også på andre områder, lød det altså fra Kashif Ahmad, der peger på, at holocaust-benægtelse er et af de områder. 

Men det passer ikke, lyder det fra forskere, som TjekDet har talt med. I Danmark har vi nemlig ikke lovgivning mod Holocaust-benægtelse i sig selv. Kun hvis påstanden fremsættes på en truende eller racistisk måde, kan det være ulovligt.

I slutningen af januar blev den svenske islamkritiker Salwan Momika dræbt i byen Södertälje syd for Stockholm. Momika havde blandt andet tiltrukket sig opmærksomhed efter ved flere lejligheder at have afbrændt eksemplarer af Koranen. Drabet på ham har fået en samlet blå opposition i Danmark til at kræve, at den såkaldte koranlov samt racismeparagraffen, som den populært kaldes, afskaffes i Danmark. Argumentet lyder, at lovene indskrænker ytringsfriheden. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP

Genstand for debat

Koranloven blev vedtaget tilbage i 2023 og betyder blandt andet, at man risikerer en bøde eller op til to års fængsel, hvis man udfører en “utilbørlig behandling af fysiske genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund uden for folkekirken”, som der står i loven. 

Siden loven blev indført, har den løbende været genstand for debat, fordi den af mange ses som en indskrænkning af ytringsfriheden.

Debatten blev yderligere skærpet, da en samlet blå opposition den 9. februar udgav en kronik i Berlingske, hvori både Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti argumenterer for afskaffelse af de to love med netop det argument.

I kronikken står der blandt andet, at “uanset hvordan man vender og drejer det, var og er koranloven en begrænsning af ytringsfriheden”.

Derfor var koranloven og racismeparagraffen på dagsordenen, da P1 Debat den 11. februar var i æteren, hvor både modstandere og tilhængere af lovene debatterede.

Og en af dem var altså Radikale Venstres Kashif Ahmad. Men han argument om, at også holocaust-benægtelse er indskrænket af lovgivningen er ikke helt korrekt, siger forskere, som TjekDet har talt med.

En af dem er Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

“Det er ikke ulovligt at benægte holocaust i Danmark. I lande som Tyskland, Holland og flere andre lande, er det strafbart, men det er ikke tilfældet i Danmark,” siger han.

Samme svar kommer fra Cecilia Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker ved DIIS. Det er ikke i sig selv ulovligt at benægte holocaust i Danmark, siger hun, men tilføjer, at konteksten, benægtelsen bliver fremsat i, kan ændre på det.

“Det er ikke ulovligt at benægte holocaust i Danmark. Det er kun, hvis den bliver fremsat truende eller racistisk, at det kan føre til retsforfølgelse”, forklarer hun.

Under holocaust - nazisternes systematiske folkemord mod især jøder - blev mellem fem og seks millioner jøder dræbt. Også personer fra andre befolkningsgrupper såsom romaer, personer med handicap og homoseksuelle blev systematisk forfulgt, interneret i lejre og dræbt. På billedet her ses en konvoj af deporterede, der ankommer til Auschwitz-lejren i Polen. Foto: Yad Vashem/AFP

Kun ulovligt i visse tilfælde

Og her kommer den føromtalte racismeparagraf ind i billedet.

“Udtalelsen kan blive strafbar efter paragraf 266b, som også kaldes racismeparagraffen. Den henviser til ytringer, som er forhånende, nedværdigende og truende. Hvis holocaust-benægtelsen fremføres på en sådan måde, kan den føre til retsforfølgelse,” siger Sten Schaumburg-Müller og tilføjer:

“Men det at sige, at holocaust aldrig har fundet sted, er i sig selv ikke strafbart.”

Tilbage i 2008 blev EU-landene efter flere års uenighed enige om en rammeaftale, som forbyder holocaust-benægtelse, hvis benægtelsen er farlig, rascistisk eller truende.

“I den debat vejede princippet om ytringsfrihed i Danmark, men som sagt kan andre paragraffer komme i spil og gøre ytringen strafbar alligevel, hvilket gør, at vi lever op til EU’s rammeaftale”, forklarer Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Rammeaftalen udtrykker et samlet mål for EU-landene. Hvordan målet nås, er op til de enkelte lande.

Derfor er de enkelte EU-landes lovgivning forskellig på området, hvilket er efter bogen, så længe hvert land har paragraffer, som forudsætter, at man lever op til de overordnede krav for rammeaftalen.

TjekDet har forelagt forskernes pointer for Kashif Ahmad. Han skriver i en mail, at han erkender, at han tog fejl i P1, og at holocaust-benægtelse i sig selv ikke er ulovlig. Han oplyser også, at han har erkendt fejlen på sociale medier, efter han blev opmærksom på det.

TjekDet faktatjekker ofte påstande fra og om dansk politik. Du kan læse alle vores faktatjek om emnet her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.