Hvem skal jeg stemme på? Bekymring for unges brug af chatbots ved det kommende folketingsvalg

Folketingsvalget nærmer sig. Og mens de fleste danskere har prøvet turen til stemmeboksen før, er det for tusindvis af unge første gang, at de skal sætte deres kryds. Fælles for alle vælgere er, at dette valg er første gang, danskerne kan spørge chatbots til råds om, hvem de skal stemme på.

På under fire år har den generative kunstige intelligens vundet indpas i danskernes hverdag. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der kortlægger gymnasieelevers brug af AI, er det ni ud af ti af eleverne, der benytter det til skolearbejde.

Spørger man Peder Hammerskov, adjunkt og leder af Center for AI på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er områderne, hvor eleverne bruger AI, dog langt fra begrænset til skolearbejde.

“Unge mennesker bruger chatbots til det meste. Også til at træffe valg og beslutninger. Overordnet set kan en chatbot være god til mange ting - eksempelvis at forklare begreber. Men det kan blive problematisk, når folk opfatter en chatbot som et sandhedsvidne. Det er vigtigt at forholde sig kritisk til dem,” lyder det fra Peder Hammerskov.

Et uundgåeligt scenarie

Ifølge Peder Hammerskov er der flere grunde til, at det er vigtigt at forholde sig kritisk til kunstig intelligens. Den generative kunstige intelligens er et værktøj med stort potentiale og kan tjene mange gode formål - men man skal vide, hvordan man bruger det korrekt, lyder det.

“Generelt skal man være varsom med at stole på de svar, man får fra en chatbot. Det er blandt andet fordi, at de er designet til at give brugerne ret og gøre dem glade. Mange danske medier blokerer også for sprogmodellernes adgang til deres indhold, hvilket kan resultere i, at de giver dårligere information. Så brugere skal anvende chatbots som en sparringspartner, de forholder sig kritisk til,” siger Peder Hammerskov.

Man sikrer sig blandt andet ved at at spørge ind til, hvad de enkelte chatbots baserer deres svar på og selv tjekke kilderne, lyder det fra Peder Hammerskov. Samme pointe har Thomas Ploug, som er professor i AI- og dataetik ved Aalborg Universitet.

Eftersom der endnu ikke har været et folketingsvalg i Danmark, hvor befolkningen har haft adgang til chatbots, er det ikke til at sige med sikkerhed, hvor mange danskere der vil benytte AI som en måde at spore sig ind på, hvor de skal sætte deres kryds. Men spørger man Thomas Ploug, vil det med al sandsynlighed ske.

“Det er ikke bare et sandsynligt scenarie. Det er et uundgåeligt scenarie. Danskernes forbrug af chatbots er stærkt stigende i forhold til alle tænkelige og utænkelige formål, og derfor er det klart, at det selvfølgelig også vil blive brugt i en valgsammenhæng,” siger Thomas Ploug.

Undersøgelse viser utroværdige svar

Buket Cirkin og Nicklas Stevens Larsen går i 3.G på N. Zahles Gymnasium, og i deres omgangskredse bruger stort set alle chatbots til forskellige formål. De to gymnasieelever, som begge skal stemme til et folketingsvalg for første gang, tror at flere unge vil bruge AI til at spore sig ind på, hvor krydset skal sættes. De mener nemlig, at chatbots er gode til at give overblik og konkrete svar på mange emner.

“Jeg tror bestemt, at mange unge vil bruge chatbots i forbindelse med valget. Det er noget forholdsvis nyt, som pludselig har taget verden med storm,” siger Nicklas Stevens Larsen.

Nicklas Stevens Larsen går i 3.G. Ifølge ham er chatbots nyttige i mange sammenhænge, men kan også være upålidelige. Det er derfor vigtigt, at har en kritisk tilgang til kilderne, de angiver, mener han. Foto: Sofus Tao Esthave Pedersen

Buket Cirkin er bevidst om, at det er vigtigt at være kritisk over for chatbots.

“De har ikke altid alle synspunkter med, og de er ikke særligt kritiske over for deres egne svar,” siger Buket Cirkin.

I Holland er der for nylig lavet en undersøgelse af, hvordan chatbots opfører sig, når brugerne stiller politiske spørgsmål og forsøger at få hjælp til, hvor krydset skal sættes.

I oktober 2025 fandt det hollandske datatilsyn frem til, at chatbots har tendens til at give utroværdige og forudindtagede svar, når de bliver brugt i forbindelse med politiske valg. Undersøgelsen fandt blandt andet, at sprogmodellerne ofte pegede på de mest yderligtgående partier. Det skyldes en såkaldt “støvsugereffekt”, hvor sprogmodellerne trækker anbefalingerne mod partier på fløjene og dermed udvisker midten. Resultaterne fik det hollandske datatilsyn til at advare befolkningen mod at bruge chatbots som rådgiver i forbindelse med valget.

Selvom undersøgelsen er hollandsk, er det ifølge Thomas Ploug et generelt problem, som undersøgelsen har identificeret. Den politiske kontekst i Holland med mange partier ligner samtidig den, vi ser i Danmark. Derfor vurderer Thomas Ploug, at chatbottens tendens til at pege på partier længst til højre eller venstre kan overføres til dansk sammenhæng.

“Og når idealet i politik er at få så mange nuancer frem som muligt, er den tendens et stort problem,” siger Thomas Ploug.

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på Peder Hammerskov.

“Det er spændende og vigtigt, men ikke ret overraskende. Chatbots kan simpelthen give nogle helt skæve og uigennemskuelige anbefalinger og samtidig få svarene til at lyde mere sikre, end de er. Værktøjerne er ikke transparente, uanset om man bruger dem i Danmark eller i Holland,” siger han.

Ifølge 3.G-elev Nicklas Stevens Larsen kan chatbots være gode at bruge i mange sammenhænge. De kan blandt andet give overblik over komplekse politiske emner. Men han nikker genkendende til at de også kan give tvivlsomme svar.

“Jeg har selv oplevet, at chatbots kan angive nogle upålidelige kilder, og at de ofte er meget tilbøjelige til at give én ret i det, man siger. Det gør, at man måske ikke får det fulde billede, så man skal passe på, at det ikke bliver et ekkokammer, hvor man bare får bekræftet de holdninger og idéer, man har i forvejen,” lyder det fra Nicklas Stevens Larsen.

Nyt undervisningsmateriale skal skabe refleksion og viden

Den nye rapport fra EVA viser desuden, at danske gymnasieelever sjældent modtager undervisning i brug af AI. To tredjedele af eleverne ønsker mere undervisning i det.

Det samme indtryk har TjekDet fået på baggrund af samtaler og interviews med gymnasieelever, ungdomsorganisationer og eksperter gennem de seneste måneder: der er brug for mere undervisning i, hvordan man kan bruge chatbots på en reflekteret måde med en kritisk tilgang til kilder, bias og falske informationer.

De fleste af 3.G-elev Buket Cirkins venner bruger chatbots i dagligdagen. Hun mener, at mere fokus på undervisning i værktøjet er positivt. Foto: Sofus Tao Esthave Pedersen

Derfor har TjekDet, med støtte fra LB Foreningen og Illum-Fondet, udviklet undervisningsmateriale, der går under navnet ‘Hey chat… Hvem skal jeg stemme på?’. Materialet er målrettet elever på landets gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler, og det fokuserer på førstegangsvælgeres brug af chatbots ved politiske valg.

Formålet er at styrke unge menneskers kompetencer i kritisk brug at chatbots generelt, men med særligt fokus på det kommende folketingsvalg, som er det første, hvor chatbots er allemandseje og sandsynligvis vil blive brugt til politisk vejledning.

Thomas Ploug mener, at fokusset på undervisning i kritisk brug af chatbots er positivt.

“Jeg synes, det er helt fantastisk. Det er godt, at problemerne ved AI bliver afdækket, og at der kommer fokus på, hvordan det kan bruges klogt,” siger Thomas Ploug.

Samme melding lyder fra Peder Hammerskov. Han vurderer, at mere viden og undervisning kan have afgørende betydning, fordi chatbots kommer til at blive en del af måden, hvorpå unge kommer til at tage deres beslutninger op til valget.

“Vi skal ikke skræmme folk væk fra at bruge kunstig intelligens, men lære dem, hvordan det skal bruges rigtigt. Derfor er det fremragende, at der kommer mere undervisning i det,” siger Peder Hammerskov.

Også 3.G-elev Buket Cirkin synes, det er en god idé med mere undervisning i den kritiske tilgang til chatbots.

“Chatbots er en stor del af min aldersgruppes hverdag. Jeg synes, det er vigtigt, at der bliver undervist i det, så vi kan lære at bruge chatbots ordentligt og være kritisk over for dem,” siger hun.

Nicklas Stevens Larsen påpeger, at den nye virkelighed, hvor de fleste har en chatbot lige ved hånden, kan være svær at navigere i for mange.

“Man bør undervise mere i, hvordan de bruges på en god måde, så det ikke løber løbsk med misinformation - og så man ikke risikerer, at chatbots erstatter demokratisk diskussion, hvor man præsenteres for anderledes holdninger i stedet for blot at få bekræftet sine egne.” siger Nicklas Stevens Larsen.

Find undervisningsmaterialet her. Du kan læse alle TjekDets artikler om folketingsvalget 2026 her.

Med TjekDets nye undervisningsmateriale kan lærerne blandt andet undervise eleverne i forskellige begreber, der skal ruste dem til at have en kritisk tilgang til chatbots. Materialet indeholder forskellige øvelser, der lægger op til refleksion og dialog om fordele og ulemper ved brugen af generativ kunstig intelligens i forbindelse med valg. Undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt på TjekDet.dk allerede i dag. Du kan tilgå materialet her.