Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Basal biologi gør, at teenagere ikke bare kan sove klokken 22. Men skærme før sengetid hjælper heller ikke

Faktatjek 14. aug 2023  -  6 min læsetid
This describes the image
Flere skoler har fra starten af det nye skoleår valgt at lade de ældre elever møde en time senere, så de er mere friske og klar til dagens program. Det har mødt ros fra visse kanter, men modstandere mener, at det ikke er skolens opgave at rette ind efter teenagernes behov. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Flere danske skoler indfører senere mødetider for de ældste elever for at forbedre de unges søvnmønstre

  • Idéen møder opbakning fra flere kanter, men argumentet fra blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er også, at det er forældrenes ansvar at få deres børn tidligere i seng - ikke skolernes ansvar at lade dem møde senere

  • Men ifølge forskere er det ikke helt så firkantet. Teenageres søvnbiologi gør nemlig, at det er sværere for dem at gå tidligt i seng og stå tidligt op

  • Det bør samfundet tage hensyn til, siger forskerne, der dog også påpeger, at fokus på mindre skærmtid inden sengetid er nødvendigt

Mange danske teenagere sover for lidt. Omtrent halvdelen af de 15-årige sover mindre, end det anbefales, og søvnunderskuddet påvirker både de unges trivsel og sundhed.

Derfor giver en række af landets skoler deres ældste elever flere minutter under dynen ved at flytte mødetiderne til senere på morgenen. Mens idéen får opbakning fra flere kanter, afholder SVM-regeringen sig fra at skubbe på vej for, at flere skoler følger trop. Det er nemlig ikke skolernes ansvar at sikre elevernes søvn, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til DR.

“Pilen peger på forældrene. Vi bliver nødt til at sige til de unge, at der er noget, der hedder sengetid, hvor man slukker sin mobil og lægger sig til at sove. Det ansvar ligger på forældrene. Skolerne kan ikke løse alle problemer,” lyder det.

Men ifølge forskere på området er det ikke helt så firkantet. Forældre kan rigtignok hjælpe deres teenagere på vej til bedre søvn ved eksempelvis at mindske de unges skærmtid inden sengetid. Men der er også noget væsentligt, de ikke kan lave om på - nemlig de unges biologi.

Biologiske b-mennesker

Kroppens døgnrytme reguleres af hormoner, der produceres i hjernen. Særligt stoffet melatonin - også kaldet søvnhormonet - er helt centralt for vores søvn. Når produktionen af det er høj, bliver vi trætte og falder i søvn.

Og lige præcis hvad angår produktionen af søvnhormonet, er teenagere anderledes end både børn og voksne. Deres hjerner producerer nemlig melatonin senere på døgnet end børns og voksnes hjerner, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet. Og det gør ganske enkelt teenagerne til biologiske b-mennesker.

“De har svært ved at falde søvn tidligt og lettere ved at sove senere og sove længe,” siger hun.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan, men forskere på området har en hypotese. For helt tilbage i urtiden, hvor menneskets søvnbiologi blev udviklet, var det upraktisk og sågar livsfarligt, hvis alle sov på samme tid.

Dengang var det nemlig nødvendigt, at der altid var nogle vågne til at vogte over stammen og dens ejendele. De ældre kunne gå tidligt i seng og stå tidligt op, mens de unge kunne sove længere mod til gengæld at gå senere i seng, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

“Man har målt på nogle af de nulevende urbefolkninger, der lever uden elektricitet. Og der er næsten ikke noget tidspunkt i løbet af døgnet, hvor alle sover,” siger hun.

Og selvom behovet for på den måde at vogte over sin stamme ikke længere er aktuelt for de fleste, lyder hypotesen altså, at det er årsagen til, at vores biologiske søvnmønstre ændrer sig i løbet af livet.

Faktisk ser man samme tendens hos andre pattedyr, der også ændrer sovevaner, når de bliver kønsmodne, forklarer Ståle Pallesen, der er professor på Institut for Socialpsykologi ved Universitetet i Bergen i Norge.

Og det er ikke kun produktionen af melatonin, der er anderledes for teenagere end for alle os andre, forklarer han. Det tager også de unge længere tid, mens de er vågne, at opbygge søvnighed nok til at falde i søvn.

Alt det gør altså, at det for mange teenagere er svært at skulle op klokken syv og i seng klokken 22 for at nå de anbefalede 8-10 timers søvn, fortæller Horacio de la Iglesia, der er professor i neurobiologi og fysiologi ved University of Washington i USA.

“Forældrene kan fortælle de unge, at de skal gå tidligt i seng, men deres biologi er ikke klar til at falde i søvn så tidligt,” siger han til TjekDet


“Selvfølgelig vil senere mødetider alene ikke få teenagere til at sove de ni til ti timer i døgnet, de har brug for”


Birgitte Rahbek Kornum stemmer i.

“Så hvis forældrene beder teenagerne om at gå i seng klokken 22, ender det ofte med, at de ligger vågne alligevel, og så bliver det en rigtig frustrerende situation,” siger hun.

Det samme siger Ståle Pallesen. “Det moralske argument”, som han kalder det, der går på, at de unge skal lære at indrette sig efter samfundets mødetider, holder ikke.

“Det indebærer ingen forståelse for de biologiske ændringer, der sker gennem puberteten,” siger han.

Skærmtid spiller også en rolle

Når det er sagt, anerkender alle tre forskere, at andre faktorer end biologien spiller ind på, at mange unge har svært ved at sove. Særligt skærmtid er en synder, lyder det, og statistik viser ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), at der blandt 11- til 19-årige er en sammenhæng mellem mængden af skærmtid og manglende søvn.

Skærmtid er dårligt for søvnen af flere årsager. Dels er skærmene tidsrøvere, der kan være en flugtvej for unge, der vender og drejer sig i sengen, fordi de ikke kan sove, og som på den måde udskyder søvnen yderligere, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Men det lys, skærmene udsender, er også i sig selv ødelæggende for søvnen, forklarer Ståle Pallesen.

Lys med bølgelængder på mindre end 500 nanomenter - såkaldt blåt lys, der udsendes fra blandt andet en smartphone, en computer- eller en tv-skærm - nedsætter nemlig melatoninproduktionen og vækker ganske enkelt hjernen, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at det først og fremmest er forældrenes ansvar at sørge for, at deres teenagebørn er friske og veludhvilede inden en skoledag. Men forskere siger til TjekDet, at det ikke er helt så simpelt. Her besøger Mattias Tesfaye Søndersøskolen i Værløse nord for København til skolestart den 10. august 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Derfor er det en god idé at undgå den slags lys umiddelbart inden sengetid - for teenagere såvel som alle andre.

Birgitte Rahbek Kornum er faktisk ikke i tvivl om, at skærmene er de unges største søvnrøver. 

“Mit indtryk er, at skærme om aftenen først og fremmest er problemet. Det her med at tage telefonen med i seng og ligge med den om natten. Så hvis jeg skulle prioritere, hvor man skulle gribe ind, så er det der. Og så kunne senere mødetider i skolen være skridt nummer to,” siger hun og fortsætter:

“Så det er nok også lidt i desperation, at man laver de her tiltag. Forældrene kan forsøge at hjælpe deres teenagere ved at gøre noget ved skærmforbruget, men det er svært. Så man kan i stedet prøve at gøre nogle andre ting, der hjælper lidt.”

Derfor mener hun, at det kan give god mening, hvis skoler og samfund hjælper de unge på vej ved at indføre senere mødetider.

“Det ville give færre konflikter og en bedre fornemmelse af at gå i seng, fordi man ikke skal ligge og stirre op i loftet og vente på at falde i søvn,” siger hun.

Også Horacio de la Iglesia mener, at en kombination af senere mødetider og fokus på rutinerne inden sengetid er den rigtige vej at gå.

“Der er slet ingen tvivl om, at tidlige mødetider er ødelæggende for teenageres søvn. Men selvfølgelig vil senere mødetider alene ikke få teenagere til at sove de ni til ti timer i døgnet, de har brug for,” siger han og fortsætter: 

“Det vil være nødvendigt at kombinere det med at uddanne teenagerne, forældre og lærere i gode rutiner, der giver bedre søvn - særligt i skærmbrug og brug af meget stimulerende medier om aftenen.”

Gode erfaringer med senere mødetider

Retter vi blikket mod, hvad forskningen siger om senere mødetider i skolen, tyder det på, at eleverne drager flere fordele af den ekstra tid om morgenen. 

Et amerikansk studie fra 2022 fandt nemlig, at eleverne sov længere, når mødetiden blev rykket en halv til en hel time. Derudover havde de senere mødetider også en positiv effekt på elevernes humør.  

I et andet mindre amerikansk studie skubbede man 10.-klasseelevers mødetidspunkt 55 minutter frem, hvilket resulterede i 34 minutters mere søvn, fem procent bedre karakterer, bedre fremmøde, to færre sygedage, og så blev eleverne også bedre til at møde til tiden. Også israelske forskere fandt positive resultater - blandt andet færre fejl i skolen og forbedret kognitiv ydeevne.

Og de positive resultater bliver også bakket op af ni danske skoler, der allerede nu har indført senere mødetider fast eller på forsøgsbasis. Ifølge NGO’en Just Human, der er gået sammen med de ni skoler om projektet, oplever skolerne nemlig mange positive effekter.

Artiklen fortsætter under faktaboksen 

TjekDet har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om han - forskernes vurderinger taget i betragtning - stadig mener, at det først og fremmest er forældrenes ansvar, at deres børn får nok søvn, og om det ikke giver meget god mening, at skolerne tager hensyn til elevernes biologiske søvnmønstre, som forskerne siger, der er behov for.

Til det svarer han i en mail:

”For min skyld må skoler gerne udskyde de ældste elevers mødetid. Det sagde jeg også til DR. Men det ændrer ikke på, at pilen peger på forældrene. Der vil stadigvæk være behov for, at forældre hjælper teenagerne med at få slukket mobilen og få en ordentlig nats søvn. Det kan aldrig blive skolens ansvar”.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 14. aug 2023