Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Misvisende nyhed i flere medier: Rapport dokumenterer ikke, at hver fjerde ung har været til lægen med stress

Faktatjek 10. jun 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Flere medier og politikere beretter, at over hver fjerde ung har søgt læge eller været sygemeldt med stress. Men undersøgelsen, de læner sig op ad, kan ikke bruges til at drage den konklusion. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
  • Mere end hver fjerde ung har været til læge eller sygemeldt på grund af stress, beretter flere danske medier på baggrund af ny undersøgelse

  • Men flere af dem glemmer at nævne, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, selvom det står på første side i rapporten

  • Undersøgelsen, der er lavet af Ungetrivselsrådet, har nemlig overvægt af kvinder, personer på ungdomsuddannelser og personer fra Hovedstaden og Syddanmark

  • Det gør det svært at bruge resultaterne til at sige noget om omfanget af stress blandt danske unge

  • Undersøgelsens resultater underbygger dog et allerede kendt billede af udbredt stress blandt de unge

Mere end hver fjerde ung har været til læge eller sygemeldt fra studie på grund af stress.

Sådan lyder det nedslående budskab i adskillige danske medier onsdag den 8. juni. Medierne henviser til en undersøgelse fra Ungetrivselsrådet, som finder frem til, at 28 procent af 15-30-årige er så stressede, at de har søgt lægehjælp eller sygemeldt sig.

Først til at bringe nyheden er TV 2, der omtaler undersøgelsen i morgennyhederne og igen senere i aftennyhederne.

Nyheden får flere folketingspolitikere til tasterne, blandt andre børne- og undervisningsordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk, der kalder det for “voldsomme tal”

Men det kan slet ikke konkluderes på baggrund af undersøgelsen, at hver fjerde ung har været til læge eller sygemeldt på grund af stress.

Undersøgelsen er nemlig ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget præcist om danske unge generelt.

 

Fastslår ikke præcist omfang

Faktisk står der klart og tydeligt på første side i Ungetrivselsrådets rapport om undersøgelsen, at den ikke er repræsentativ. Der er nemlig en markant overvægt af svar fra unge kvinder, unge fra Hovedstaden og Syddanmark og unge på ungdomsuddannelser blandt dem, der har svaret på undersøgelsen. 

Den uligevægt betyder, at man ikke kan konkludere præcist om danske unge generelt på baggrund af undersøgelsen, påpeger Kresten Roland Johansen, der underviser i kvantitativ metode og forsker i mediers brug af statistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

"Hvis medierne ikke tydeligt skriver, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, så har læseren ikke en chance for at gætte det. Og så tager læseren nyheden for pålydende," siger han.

HVORNÅR ER EN UNDERSØGELSE REPRÆSENTATIV?

Når man laver undersøgelser, er formålet ofte at kunne sige noget generelt om en gruppe af mennesker. Det kan være om den samlede danske befolkning, om danske unge, danske vælgere eller noget helt fjerde. Men det er kun muligt, hvis undersøgelsen, man laver, er repræsentativ – det vil sige, at den statistisk repræsenterer hele den gruppe, man undersøger.

 

Man kan sjældent spørge alle i gruppen, man undersøger. Derfor vælger man en stikprøve, der i sin sammensætning er tilsvarende den samlede gruppe. Undersøger man eksempelvis danske vælgeres holdning til et bestemt emne, er det vigtigt at sørge for, at kønsfordelingen, aldersfordelingen, geografiske forhold, indkomstniveau, uddannelsesniveau og lignende så vidt som muligt afspejler fordelingen i den samlede gruppe.

 

Eksempelvis duer det ikke, at 80 procent af dem, man spørger, er kvinder, hvis man gerne vil vide, hvordan holdningen til et emne er i hele samfundet, hvor omkring 50 procent er kvinder.

Ifølge Kresten Roland Johansen bør medierne i stedet skrive, at nogle unge er så stressede, at de søger lægehjælp eller sygemelder sig fra studiet – altså uden at sætte konkrete tal på det.

For på trods af, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, kan dens resultater godt være værd at skrive om.

"Selvom bestemte uddannelser, unge i Nordjylland og mænd er underrepræsenteret i undersøgelsen, kan den jo godt pege på, at der blandt nogle unge i Danmark er problemer med stress. Men det præcise omfang kan den ikke sige noget om."

Stress udbredt blandt unge

Det samme påpeger Camilla Thørring Bonnesen, der er postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i unges trivsel. Hun fremhæver blandt andet, at overvægten af kvindelige respondenter kan give et skævt billede.

“Eftersom især kvinder er stressede, kan man forestille sig, at der er flere i undersøgelsen, der søger læge, end hvis det havde været en overvægt af mænd,” siger hun. 

Camilla Thørring Bonnesen kender ikke til undersøgelser, der direkte belyser, hvorvidt unge søger lægehjælp eller sygemelder sig på grund af stress. Men hun påpeger, at masser af undersøgelser viser, at unge føler sig mere og mere stressede.

“Stress blandt 16-24-årige er undersøgt grundigt over tid, og de seneste 30 år er stressniveauet steget for begge køn,” siger hun.

TV 2 beklager - SF-politiker holder fast

TjekDet har spurgt TV 2, hvorfor de har bragt undersøgelsens resultater uden at nævne, at de ikke er repræsentative.

“Det burde helt klart have fremgået af vores dækning, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Det er en fejl, som vi beklager,” svarer TV 2’s nyhedschef, Jacob Kwon, i en mail.

Artiklen fortsætter efter billedet.

This describes the image
Børne- og undervisningsordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk, er en af de politikere, der har viderebragt ungetrivselsundersøgelsen. I et tweet kalder hun resultaterne "voldomme", men glemmer at oplyse, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Hun står dog ved sit tweet, siger hun til TjekDet. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix


TjekDet har også spurgt Charlotte Broman Mølbæk fra SF, hvorfor hun deler tal fra en undersøgelse uden at nævne, at den ikke er repræsentativ. Hun står ved sit tweet.

“Jeg har læst den del af undersøgelsen, hvor de skriver, at den ikke er repræsentativ. Når jeg lægger den op, handler det om, at den er en del af et billede af mange undersøgelser, som viser meget det samme billede,” forklarer hun.

Hun henviser til rapporten Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen udgav i marts 2022. Den viser rigtignok, at unge er stressede, men heller ikke den siger noget om, at de er så stressede, at de bliver nødt til at gå til læge eller sygemelde sig fra studiet.

“Den siger ikke noget om, hvad de gør, men den siger noget om – og meget om – hvordan de har det. Og det, synes jeg, er meget bekymrende,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Opdateret 14. jun 2022