Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Tror hver fjerde unge dansker virkelig, at p-piller beskytter mod sexsygdomme?

25. nov 2020 -
6 min læsetid
This describes the image
Foto: Unge mennesker fester og danser til festivalen Distortion på Nørrebro i København. Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
  • Knap hver fjerde unge tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme, skriver adskillige danske medier på baggrund af ny undersøgelse fra organisationen Sex & Samfund

  • Men det kan undersøgelsen slet ikke konkludere

  • Den er nemlig ikke repræsentativ og kan derfor ikke udtale sig præcist om danske unge generelt 

Hver fjerde af de danske unge tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme.

Sådan lyder budskabet i overskrifterne i en række artikler, som forskellige landsdækkende medier udgav i løbet af weekenden. 

Medierne henviser til en ny undersøgelse fra organisationen Sex & Samfund, der har undersøgt unges viden om sex. Og i tråd med mediernes vinkel indleder Sex & Samfund selv en pressemeddelelse om undersøgelsen med ordene: “Knapt hver fjerde ung tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme, som fx klamydia og gonorré”. 

Til DR siger organisationens nationale chef, at tallet - helt præcis 24 procent - er overraskende. Og hos TV 2 kan man læse, at det høje tal også har fanget interessen hos et par af Folketingets børne- og undervisningsordførere.

Men Sex & Samfunds undersøgelse beviser ikke, at det står så slemt til med danske unges viden om sex og sundhed. 

Undersøgelsen er nemlig ikke repræsentativ, og tallet dækker derfor ikke nødvendigvis over danske unge, som de er flest. Det nævner Sex & Samfund faktisk selv i undersøgelsens metodeafsnit.

Om undersøgelsen

Over to omgange har Sex & Samfund indsamlet 2.709 besvarelser på spørgeskemaer fra unge mennesker i alderen 15 til 26 på udvalgte danske uddannelsesinstitutioner. Svarene er indsamlet over flere omgange i perioden 2018-2020. 

 

58 procent af respondenterne har svaret på begge spørgeskemaer, og derfor er der en stor andel gengangere blandt de 2.709 respondenter.

 

De unge, der deltager i undersøgelsen, kommer fra fire danske kommuner, som er anonymiserede i rapporten. Dog er de ifølge Sex & Samfund fordelt på forskellige landsdele og regioner.  

Det samme siger Kresten Roland Johansen efter at have gransket undersøgelsen. Han er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i kvantitativ metode.

"Sex & Samfund har lavet en undersøgelse, som ikke kan godtgøres at være repræsentativ, og så har de selv og visse medier formidlet den som repræsentativ for danske unge," siger han til TjekDet.

Formidling af rapport halter

Ifølge Kresten Roland Johansen er der som sådan ikke det store i vejen med Sex & Samfunds undersøgelse eller deres rapport derom. De skriver helt tydeligt i metodeafsnittet, at man ikke kan generalisere på baggrund af undersøgelsens resultater.

Hans eneste egentlige anke er, at det forbehold ikke afspejler sig særlig tydeligt i resten af rapporten. Her fremstår undersøgelsens resultater flere steder som repræsentative. 

“Der er trukket nogle konklusioner frem, hvor man ikke kan læse forbeholdet, at den ikke er repræsentativ. Så hvis man ikke læser metodeafsnittet, opdager man det nok ikke," siger Kresten Roland Johansen.

Han er langt mere kritisk over for formidlingen af rapporten end selve rapporten. Det skyldes, at Sex & Samfund ikke skriver i deres pressemeddelelse om undersøgelsen, at den ikke er i stand til at udtale sig om danske unge generelt. 

Forbeholdet optræder heller ikke i mediernes dækning. Og ansvaret for en korrekt formidling kan ingen af parterne se sig fri for, mener Kresten Roland Johansen. 

"Der ligger først og fremmest et ansvar hos Sex & Samfund om at gøre ordentligt opmærksom på, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Dernæst har medierne selvfølgelig også et ansvar, når de uden videre tager undersøgelsens fund for gode varer uden at læse rapporten og især metodeafsnittet," siger han.

Han påpeger, at undersøgelsen på ingen måde er ligegyldig, selvom den ikke er repræsentativ. Den dokumenterer nemlig, at visse unge tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme. Og det er ikke ubrugelig viden. 

Undersøgelsen kan bare ikke sige noget om, hvor stor en andel unge der konkret er tale om på landsplan: 

"Hvis man havde lavet en repræsentativ undersøgelse, havde den måske vist, at 16 procent tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme. Det kunne også have været 33 procent, men vi kender ikke det konkrete, retmæssige tal ud fra den her undersøgelse, når den ikke er repræsentativ." 

 

Kresten Roland Johansen er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Foto: DMJX)



Hvor stor en del af danske unge, der virkelig tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme, er ikke blevet undersøgt før.

Men Christian Graugaard, der er læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, synes, at hver fjerde lyder højt. 

“Det lyder umiddelbart som et overraskende højt tal i forhold til, hvad vi i øvrigt ved om danske unge. Men vi har ikke grundlag for at sammenligne tallet med tidligere studier, så det er vanskeligt at be- eller afkræfte det,” siger han.

Sex & Samfund: Medierne kunne bare læse undersøgelsen

Sex & Samfund mener, at de har formidlet undersøgelsen helt efter bogen. Organisationen kan heller ikke få øje på, at undersøgelsen skulle være upræcist gengivet i medierne.

Så mener Sex & Samfund mon, at man har fået det rette indtryk af undersøgelsen, hvis man tror, den udtaler sig om alle landets unge?

"Det er noget, som andre udleder af vores undersøgelse. Det vil jeg lade være op til journalisterne at vurdere. Jeg synes, at journalister ofte har det med at krydre lidt for at lave nogle gode overskrifter,” siger Signe Nebelong, der er projektleder hos Sex & Samfund.

Undrer det dig, at medierne finder frem til den her overskrift med “hver fjerde ung”, når det står på første linje i jeres pressemeddelelse?

"Nej, det undrer mig ikke. Men det handler om, at man skal læse undersøgelsen, når man skriver artikler. Det handler også om, at man forholder sig kritisk til det datagrundlag, vi har. Det vigtige her er at komme frem med viden fra de indsatser, vi laver."

Pressemeddelelsen er jo jeres besked til pressen om, hvad de skal vide om undersøgelsen. Hvorfor står der ikke i den, at undersøgelsen ikke udtaler sig om alle danske unge?

"Vi nævner netop ikke, at den er repræsentativ, fordi den ikke er det. Der står, den bygger på en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews."

Er det ikke vigtigt for medierne at vide, om jeres undersøgelse kan udtale sig om alle danske unge?

"Nej, det synes jeg ikke. Repræsentativitet er en meget forskelligartet størrelse, og det bruges også som den eneste kvalitetsmarkør, vi har for undersøgelser. Og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. Det er rigtigt, at vores undersøgelse viser, at knap hver fjerde ung tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme. Vi har vores metode i orden. Den er bare ikke repræsentativ.”

I pressemeddelelsen til undersøgelsen har Sex & Samfund altså ikke fundet plads til at oplyse, at de ikke kan udtale sig om alle danske unge. Til gengæld har de fundet plads til at gøre opmærksom på, hvad organisationen har af tilbud til landets kommuner. 

Er det vigtigere for medierne at vide noget om jeres tilbud til kommuner, end det er at vide, om undersøgelsens resultater gælder alle danske unge?

"Det er to lidt usammenlignelige ting. For begge dele er vigtige. Jeg tænker også, at vi netop har skrevet, at det er en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews. Vi har ikke skrevet, at det er en repræsentativ undersøgelse."

Så kommer det jo til at lyde, som om det ikke er så vigtigt, om undersøgelsen er repræsentativ, når det ikke står i pressemeddelelsen...

"Det passer slet ikke. Det er virkelig vigtigt at forholde sig til. Allerøverst står, at det bygger på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews. En spørgeskemaundersøgelse er noget andet end en repræsentativ undersøgelse. I ordet spørgeskemaundersøgelse er der indlejret, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Vi skriver, at den ikke er repræsentativ, i form af at vi skriver, at det her er en spørgeskemaundersøgelse."

Ifølge Kresten Roland Johansen er det dog en dårlig forklaring. 

“Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være indlejret i ordet ‘spørgeskemaundersøgelse’, at den ikke er repræsentativ. Hvor kommer den definition fra? Der er masser af eksempler på repræsentative spørgeskemaundersøgelser – eksempelvis fra forskningsverdenen,” siger han. 
 

Opdateret 3. dec 2020