Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Medier misforstår covid-forskning: Studie viser ikke, at et stort flertal af unge får senfølger af covid-19

Faktatjek 25. feb 2022  -  8 min læsetid
This describes the image
Ny forskning viser, at 62 procent af de covid-smittede unge døjer med senfølger i otte uger eller mere, efter de har haft coronavirus, skriver flere danske medier. Men udlægningen af studiets resultater er misvisende eller misforstået. Foto: Shutterstock
  • 62 procent af unge døjer med senfølger efter covid-19

  • Sådan skriver en række danske medier på baggrund af et nyt dansk studie

  • Men mediernes udlægning er upræcis. Studiet viser nemlig også, at en stor andel af unge, der ikke har haft covid-19, rapporterer om lignende symptomer

  • Dermed viser studiet, at der er fem procent flere med længerevarende symptomer blandt de unge, som har haft covid-19, sammenlignet med dem, som ikke har

  • Men heller ikke de fem procent kan nødvendigvis forklares med covid-19, da tallet er forbundet med usikkerhed

Størstedelen af de danske unge, der har haft covid-19, døjer med senfølger eller langvarige symptomer. Sådan kunne man for nylig læse i en lang række danske medier

“Ud fra forskningen har man fundet ud af, at 62 procent af de smittede unge døjer med senfølger i otte uger eller mere, efter de har haft coronavirus,” skriver eksempelvis B.T. Nogenlunde det samme kan man læse i Ekstra Bladet

Tallet har medierne fundet i et nyt studie fra Rigshospitalet, der har undersøgt senfølge-symptomer blandt 15-18-årige. 

Og her svarede 62 procent af de coronaramte unge rigtignok, at de har oplevet symptomer svarende til dem, man kan opleve efter covid-19.

Men hvis man dermed tror, covid-19 nødvendigvis er skyld i symptomerne hos de 62 procent, så tager man fejl. For studiet viser nemlig også, at 57 procent af de unge, der ikke har haft covid-19, oplever lignende symptomer. 

Dermed er det kun en mindre del af symptomerne blandt de coronasyge unge, som kan forklares med covid-19, lyder det fra flere forskere, TjekDet har talt med.

Ikke klare kriterier

Formålet med Rigshospitalets undersøgelse har været at finde ud af, om børn og unge oplever senfølger efter smitte med coronavirus, som det er tilfældet for nogle voksne.

Selvom der findes en diagnose for corona-senfølger, er det endnu ikke klarlagt, hvilke diagnostiske kriterier, man skal opfylde – altså hvad man skal fejle – for at der er tale om corona-senfølger. 

Her har forskerne bag Rigshospitalets studie identificeret en række mulige symptomer, som kan kædes sammen med covid-19. Men selvom, der er tale om symptomer, som kan komme efter covid-19, kan de også skyldes andre ting. Symptomerne dækker blandt andet træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine. 

Undersøgelsens mulige senfølge-symptomer

1) Mavesmerter, 2) brystsmerter, 3) hovedpine, 4) træthed, 5) muskel- eller ledsmerter, 6) ondt i halsen, 7) svimmelhed, 8) udslæt, 9) humørsvingninger, 10) kvalme, 11) feber, 12) nedsat appetit, 13) vejrtrækningsproblemer, 14) mørke rander under øjnene, 15) hjertebanken, 16) hukommelses- eller koncentrationsbesvær, 17) kolde hænder og fødder, 18) hoste, 19) sprukne læber, 20) svimmelhed når man står op, 21) lysfølsomhed, 22) misfarvede fingre og tæer, og 23) ekstrem bleghed. 

 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har defineret senfølger, som symptomer, der har varet mere end otte uger, der vurderes at kunne relatere til covid-19, og som påvirker hverdagslivet. 

Forskerne har så sendt et spørgeskema til en større gruppe unge og spurgt, om de har oplevet symptomerne.

I alt har 28.270 unge svaret på forskernes spørgeskema. 6.630 af dem har fået en positiv PCR-test mellem 1. januar 2020 og 12. juli 2021, mens PCR-testen for de resterende 21.640 viser sig at være negativ - testen fandt altså ikke spor af coronavirus hos dem.

De 6.630 udgør det, man kalder testgruppen. Det er dem, man egentlig undersøger. De 21.640 kaldes kontrolgruppen, og det er dem, man sammenligner testgruppen med for at finde ud af, om der er forskel på de to grupper. Da den ene gruppe har haft covid-19, mens den anden ikke har, er det altså hensigten at konstatere, hvorvidt covid-19 kan forklare forskellene på de to grupper.

62 procent af dem, der har haft covid-19, rapporterede, at de har oplevet mindst én af symptomerne fra listen. Men det samme gjorde sig gældende for 57 procent af dem, der ikke har haft covid-19.

Må se på forskellen

Ifølge Reimar W. Thomsen, overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, er det et "fint studiet", og han kalder det en styrke ved studiet, at man har spurgt både en gruppe, der har testet positiv for coronavirus, og en gruppe, der ikke har.

”Det er vigtigt, fordi mange af de symptomer, man har spurgt til, er meget uspecifikke og almindeligt forekommende blandt unge, såsom hovedpine, træthed og så videre. Kontrolgruppens formål er netop at tage højde for, at uspecifikke symptomer og kropslige fornemmelser er hyppigt forekommende blandt unge i almindelighed,” forklarer han.

Og når så mange i kontrolgruppen rapporterer lignende symptomer, går man altså galt i byen ved at udlægge studiet som om, at 62 procent døjer med senfølger.

”Udtrykket ’senfølger’ er i sig selv misvisende, da en ’følge’ (’-af noget’, red.) netop indebærer en kausal sammenhæng, det vil sige en årsagssammenhæng. Om noget, kan man konkludere fra studiet, at der er 5 procentpoint højere forekomst af symptomer blandt dem, der er testet positiv for coronavirus, over for dem, der ikke er.”

This describes the image
62 procent af unge døjer med senfølger efter covid-19. Sådan skriver en række danske medier på baggrund af et nyt dansk studie, som Rigshospitalet i København har lavet. Men mediernes udlægning af hospitalets studie er upræcis. Studiet viser nemlig også, at en stor andel af unge, der ikke har haft covid-19, rapporterer om lignende symptomer. Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix


Det samme lyder fra Luise Borch, der er forskningsansvarlig overlæge på Børn og Unge-afdelingen ved Hospitalsenheden Vest under Region Midtjylland.

"Hvis man skal kategorisere det som senfølger, så skal man kunne vide, at det er på grund af coronavirus. Du sammenligner netop med en kontrolgruppe for at se, hvilke symptomer, der er i den almene befolkning, og så må man gå ud fra, at covid-gruppen har det samme. Dermed er det forskellen mellem de to grupper, der tilskrives virus," siger hun. 

Hun har selv været med til at foretage en lignende undersøgelse af senfølger blandt unge fire uger efter smitte med covid-19. Den undersøgelse viste, at 0,8 procent af symptomerne blandt de coronapositive kunne tilskrives covid-19.

Andre studier antyder da også, at det er langt fra 62 procent, der oplever senfølger på grund af covid-19. I et lignende britisk studie fandt man, at 1,8 procent børn i aldersgruppen 5-17 år oplevede senfølger i mere end to måneder efter coronasmitte. Studiet inkluderede dog ikke et særlig stort antal børn og unge. Derfor kan de 1,8 procent godt være et lavt estimat, da Storbritanniens nationale overvågning viser, at tallet er to til tre gange højere.

Almindelige symptomer

Når Rigshospitalets undersøgelse viser, at så mange blandt både tidligere smittede og ikke-smittede unge oplever symptomer svarende til dem, man kan få efter covid-19, skyldes det ifølge Christian B. Laursen, der er overlæge på Odense Universitetshospitals Lungemedicinske Afdeling og klinisk professor ved Syddansk Universitet, at der i høj grad er tale om "uspecifikke symptomer" - altså symptomer man vil kunne opleve i alle mulige sammenhænge og ikke kun i forbindelse med covid-19.

"Hvis du nu tog en gruppe patienter, der havde haft lungebetændelse eller influenza og spurgte dem en måned senere, om de oplevede åndenød, ville det nok være tilfældet for en stor andel af dem. Og hvis du spørger 'almindelige' danskere, om de har haft lidt nedsat appetit, lidt feber eller humørsvingninger, vil mange nok svare, at det kan egentlig godt være," siger han.

Også Luise Borch fremhæver, at der kan være mange forklaringer på, at symptomerne også viser sig blandt de ikke-smittede unge.

"Det kan være, de har haft en anden virus, eller at de kan bare har følt sig mere trætte, eller de kan have været mere psykisk påvirkede. Vi ved ikke, hvorfor de har symptomer, men vi ved, det ikke skyldes virus, for de har ikke smittet med virus," siger hun.

Hun påpeger, at der kan være et mørketal, hvor nogle er med i kontrolgruppen, selvom de har været smittet med coronavirus, fordi de ikke er blevet testet positiv. Dermed kan det ikke udelukkes, at også nogle af symptomerne i kontrolgruppen skyldes covid-19.

Puljes sammen

Christian B. Laursen påpeger desuden, at det tal, der præsenteres i medierne - de 62 procent i covid-gruppen, der rapporterer senfølge-symptomer - er fremkommet ved at lægge en stribe af alle mulige symptomer sammen. Tallet kan dårligt stå alene, for havde man spurgt til flere symptomer, havde man fået et højere tal. 

Og i nogle tilfælde er senfølge-symptomerne endda mere fremherskende i kontrolgruppen. Det gælder eksempelvis misfarvede fingre og tæer, ekstrem bleghed og kolde hænder og fødder.

“Men intet tilsiger, at man skulle få varmere hænder og fødder af at have haft covid-19," siger Christian B. Laursen.

Og derfor giver det i mindre grad mening at tælle de symptomer med i opgørelsen af forekomsten af senfølger fra covid-19. 

"Man kan heller ikke bare sige, at forskellen på 5 procent er det, der kan forklares med covid-19, for det er vidt forskellige symptomer, der har været i de to grupper," siger Christian B. Laursen. 

I stedet for at betragte symptomerne som en samlet gruppe bør man se på de enkelte symptomer, siger han. Og her kan man se i studiet, at der i covid-gruppen er flere, der har gener fra brystkasse og lunger med eksempelvis åndenød og hoste. 

Christian B. Laursen påpeger i den forbindelse, at det er meget forskelligt fra person til person, hvordan sådan noget som åndenød opleves. Og det er svært ud fra et spørgeskema at afgøre, om åndenøden skyldes egentlige problemer med lungerne, eller at man blot er blevet mere opmærksom på sin vejrtrækning, eksempelvis fordi man har haft covid-19.

'Ikke optimal' udlægning

Forholdt at Rigshospitalets studie ikke viser, at 62 procent har senfølger på grund af covid-19, medgiver chefredaktør for B.T., Jonas Kuld Rathje, at deres artikel efterlader et andet indtryk. 

"Jeg tænker, at det ikke er forkert at skrive, at 'xx' procent af forsøgspersonerne oplever senfølger efter en positiv test, hvis det er det, tallene siger. Men hvis 'alle' oplever senfølger, uanset om de har haft corona eller ej, er det selvfølgelig ikke optimalt, at det fremstår, som det gør," skriver han i en mail til TjekDet. 

Han oplyser, at deres artikel er skrevet ud fra Rigshospitalets egen omtale af studiet. Også her finder man formuleringer som "de fleste unge har længerevarende symptomer efter corona" og "62 procent af de smittede unge døjer med senfølger i otte uger eller mere, efter de har haft corona."

"Når Rigshospitalet selv skriver sådan, kan jeg godt forstå, at vores journalist ikke er kommet frem til, at det ligefrem skulle være få (unge, der har senfølger af covid-19, red)," skriver han. 

TjekDet har foreholdt Rigshospitalet kritikken. Men forfatteren bag studiet ønsker ikke at medvirke i artiklen. 

Vi desuden forsøgt at få en kommentar fra Ekstra Bladet, men vores henvendelse er ikke blevet besvaret.

Opdateret 5. maj 2022