Studie viser, at vegetarer er bedre beskyttet mod covid-19, mener vegetarforening. Men det er ikke sikkert, at den kødfri kost er årsagen, siger forsker bag studiet
-
Vegetarer har markant lavere risiko for få covid-19, skriver Dansk Vegetarisk Forening og Veganerpartiet i opslag på sociale medier
-
Opslagene henviser til et indisk studie, som har undersøgt, hvor mange indere der har dannet antistoffer mod den nye coronavirus, og som dermed har været smittede
-
Studiet konstaterer rigtig nok, at en mindre andel af vegetarerne havde antistoffer i kroppen. Det samme gjaldt de deltagere i undersøgelsen, der er ansat på arbejdspladser med lav smitterisiko, rygere og personer, der bruger privat transport
-
Men selv om studiet finder, at færre vegetarer har haft covid-19, så er det slet ikke sikkert, at forklaringen lige netop er den kødfri kost. At en mindre andel af vegetarer end kødspisere i det indiske studie havde antistoffer mod SARS-CoV2 i kroppen, kan nemlig skyldes flere andre ting end vegetarisme i sig selv
-
En forsker bag studiet understreger, at det vil kræve yderligere undersøgelser at finde frem til, om årsagen til den lavere smitte nu også skyldes den kødfri kost
| 02-03-2021 | KL. 12:27 og 15:04: Af denne artikel fremgik tidligere følgende formulering: "Og at studiet fandt, at der var færre vegetarer med antistoffer i kroppen - og altså dermed næppe har været smittede - sammenlignet med de kødspisende deltagere kan have mange andre forklaringer end den kødfri kost, siger forskere i immunologi og infektionssygdomme" samt formuleringen: "At være vegetar kan helt forhindre, at man bliver syg af covid-19, og en kødfri kost kan sikre, at man bliver mindre hårdt ramt, hvis man alligevel skulle blive syg, påstår DVF i opslaget." Begge formuleringer er nu ændret. Artiklen er desuden opdateret med Rune-Christoffer Dragdahls kommentarer til DVF's opslags pointer om antistoffer.
| 08-03-2021 | KL. 16:20: Det er nu præciseret i overskrift, resumepunkter, billedtekst og brødtekst, at studiet ikke finder en årsagssammenhæng mellem at være vegetar og en lavere forekomst af covid-19. Før fremgik det flere steder i artiklen, at studiet slet ikke skulle vise, at vegetarer er beskyttet mod covid-19.
Vegetarer har markant lavere risiko for at få covid-19.
Det skriver Dansk Vegetarisk Forening (DVF) i et opslag på Facebook, hvor foreningen har knap 40.000 følgere. Opslaget blev kort efter også delt af Veganerpartiet, der blev opstillingsberettigede til folketingsvalg i august sidste år. Tilsammen er de to opslag delt godt 1.000 gange.
Påstanden skulle angiveligt være underbygget af et indisk studie, der blev offentliggjort i midten af januar.
Studiet er godt nok ikke fagfællebedømt endnu, skriver DVF i opslaget, men bag det står hele 136 indiske forskere fra 32 institutter. Og der er al mulig grund til at tage det alvorligt, skriver foreningen også.
Men det indiske studie kan ikke bruges som belæg for, at vegetarer har lavere risiko for at blive syge af covid-19, fordi de ikke spiser kød. Det siger en af forskerne bag studiet til TjekDet.
At studiet fandt, at der var færre vegetarer med antistoffer i kroppen sammenlignet med de kødspisende deltagere, kan have mange andre forklaringer end den kødfri kost, siger forskere i immunologi og infektionssygdomme.
Studie viser ikke, at vegetarer får mildere tilfælde af covid-19
At være vegetar kan mindske risikoen for, at man bliver syg af covid-19, ligesom vegetarer bliver mindre hårdt ramt, hvis de alligevel skulle blive syge. Det mener DVF i hvert fald, at studiet antyder:
“Blandt de deltagere, som spiser kød, var der hele 60 procent flere, som havde forekomst af antistoffer mod covid-19, end blandt de deltagere, der spiser vegetarisk. Studiet antyder dermed, at vegetarer får mildere tilfælde af covid-19,” skriver foreningen.
Og det er da rigtigt, at studiet, der havde mere end 10.000 deltagere, fandt, at 11 procent af kødspiserne havde antistoffer mod SARS-CoV2, der som bekendt kan give sygdommen covid-19, i kroppen, mens det samme kun gjaldt for 6,86 procent af vegetarerne.
Men det siger ikke noget om, hvor alvorligt et sygdomsforløb hver af de to grupper gennemgår, hvis først de bliver syge.
“Antistoffer har man ligegyldigt, om man har et svært eller et let forløb,” siger Rune Hartmann, der er professor i immunologi ved Aarhus Universitet.
Og hvis man har været syg, så danner man også antistoffer, siger han. Det er altså ikke sådan, at et mildt sygdomsforløb betyder, at man ingen antistoffer har i kroppen efterfølgende.
Der kan dog være undtagelser, fremhæver Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet.
“Personer, der ikke danner antistoffer, men er smittede og eventuelt bliver syge, kan for eksempel være patienter med blodsygdomme eller personer, der har modtaget bestemte typer kemoterapi. Og så er der i ny og næ mennesker, som ikke producerer antistoffer mod en virus,” skriver hun i en mail til TjekDet.
Ifølge Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i DVF, er foreningens pointe med opslaget ikke, at coronasmittede vegetarer slet ikke danner antistoffer på grund af mildere sygdomsforløb. Pointen er derimod, at man kan konkludere, at vegetarernes sygdomsforløb har været mildere, fordi antistofferne hos de testede personer er dannet i så små mængder, at de ikke kan måles, fordi de ligger under grænseværdierne, der anvendes i tests.
Når der dannes færre antistoffer, fordi sygdomsforløbet har været mildere, forsvinder de også hurtigere fra kroppen igen, skriver han i en mail til TjekDet. Og det skulle ifølge ham forklare, hvorfor en større andel vegetarer end kødspisere i det indiske studie ingen antistoffer har i kroppen.
Sammenhæng kræver nærmere undersøgelse
Formålet med det indiske studie, som Dansk Vegetarisk Forening henviser til i deres opslag, var først og fremmest at undersøge udbredelsen af covid-19 i Indien samt udviklingen i antistoffer mod SARS-CoV2 hos de smittede.
Og det er da også mest en sidebemærkning i undersøgelsen, at en mindre andel af de deltagende vegetarer havde antistoffer i kroppen end de deltagende kødspisere.
Artiklen fortsætter under billedet.
I undersøgelsens konklusion skriver forskerne:
“Brug af privat transport, beskæftigelse med lav eksponering, rygning, vegetarisme og blodtyperne A og 0 synes at være beskyttende.”
Men studiet kan ikke bruges til at sige noget endegyldigt om, hvorvidt det kan fungere som værn mod covid-19 at droppe kødet, sådan som DVF og Veganerpartiet hævder. Det skriver professor Shantanu Sengupta, der er en af forskerne bag studiet, i en mail til TjekDet.
“Der er kun tale om observationer. De bør ikke bruges til at begrænse eller advokere for nogen diættype. Der er hverken observeret eller undersøgt nogen sammenhæng endnu,” skriver han.
Det fremgår også af den redegørelse om studiet, som DVF henviser til i sit opslag, skriver han videre.
I studiet står der dog, at andre undersøgelser tidligere har indikeret, at en fiberrig kost muligvis mindsker risikoen for at få covid-19. Det skyldes, at fibre virker antiinflammatorisk på tarmfloraen.
Og da en vegetarisk diæt typisk indeholder store mængder fiber, kan det forklare, at der muligvis er en sammenhæng, skriver forskerne. Der er dog ikke endeligt fundet en sammenhæng mellem flere fibre i kosten og lavere forekomst af covid-19, skriver forskerne bag det indiske studie.
Tvivlsom sammenhæng
At der skulle være en sammenhæng mellem at være vegetar og have lavere risiko for covid-19, er tvivlsomt, mener Rune Hartmann.
Ifølge ham kan der nemlig være alle mulige andre årsager end fraværet af kød, der gør, at de indiske vegetarer tilsyneladende sjældnere får covid-19.
“Mit bedste gæt er, at sådan en sammenhæng specifikt i Indien har noget at gøre med socialt niveau. Det at være vegetar i Indien er ofte koblet til de højeste sociale rangstiger. Og det skulle da ikke undre mig, om det også har noget at sige. Generelt har vi jo set i hele verden, at covid-19 rammer socialt skævt,” siger han.
Derudover kan overvægt være en faktor, påpeger han.
“Det er jo nok sådan, at de svært overvægtige sjældent er vegetarer. Og der er en positiv sammenhæng mellem det, der hedder BMI - altså Body Mass Index - og risikoen for at få et alvorligt forløb med covid-19. Så indirekte kan det godt være, at vegetarer har et lavere BMI end den population, man har sammenlignet med. Men det er jo ikke i sig selv, fordi man er vegetar. Det har noget med ens vægt at gøre.”
Artiklen fortsætter under billedet.
Nina Weis er klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. (Foto: Privatfoto)
Det samme påpeger Nina Weis, professor i infektionssygdomme og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre hospital.
“Det at være vegetar hænger meget ofte sammen med rigtig mange andre sundhedsfremmende livsstilsvaner som for eksempel at være ikke-ryger, at dyrke motion, ikke at være overvægtig og så videre. Så de vaner kan være en del af forklaringen,” skriver hun i en mail.
Hverken hun, Åse Bengård Andersen eller Rune Hartmann har kendskab til andre undersøgelser, der viser, at vegetarer skulle være bedre beskyttet mod covid-19.
Dansk Vegetarisk Forening står ved opslag
TjekDet har spurgt Dansk Vegetarisk Forening, hvordan de er nået frem til, at vegetarer har markant mindre risiko for at blive syge af covid-19.
“Vi har været inde at kigge på selve studiet og på de omtaler, der har været af studiet i større indiske medier,” fortæller generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
Men der står i den beskrivelse af studiet, I linker til i jeres opslag, at observationerne om vegetarer i studiet ikke bør bruges som grundlag for at advokere for nogen bestemt diæt type. Har I så ikke læst det?
“Jo. Og det er jo sådan med alle videnskabelige artikler, at forskerne kommer med forbehold i formuleringerne.”
Advokerer I ikke netop for at være vegetar på baggrund af det her studie, selvom forskerne bag studiet skriver, at det bør man ikke gøre?
“Vi gengiver en overskrift, der svarer til det, som også er refereret i de indiske medier, og så går vi ind og gengiver og fortæller om studiet.”
Men når du er klar over, at forskerne bag studiet selv skriver, at det kræver mere undersøgelse, før man kan konkludere, at der er en sammenhæng, havde det så ikke netop været ret oplagt at skrive i teksten også?
“Hvis jeg nu skal være meget venlig, så er der jo rigtig mange mediehistorier, som I alle sammen bringer hele tiden om hypoteser og sammenhænge og studier. Og der bliver jævnligt udgivet ting, hvor jeg vil mene, at overskrifterne er på niveau med det her, og hvor der så fremgår af artiklen, hvad der er af forbehold i forhold til undersøgelsen.”
Artiklen fortsætter under billedet
Men I deler jo den her undersøgelse uden at skrive om de her forbehold.
“Gør vi det, når vi skriver hele vejen ned igennem nuanceret i opslaget, og vi linker til original-kilderne? For at sige det ligeud; vi så meget gerne, at det her studie blev debatteret. Vi er dybt bekymrede over, at der slet ikke er fokus på kost i forhold til covid-19, når det er meget åbenlyst, at der er en sammenhæng,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han peger blandt andet på, at undersøgelser tyder på, at vegetarisk kost nedsætter risikoen for forhøjet blodtryk samt andre hjertekarsygdomme og diabetes sammenlignet med vestlig gennemsnitskost. Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse over personer i særlig risiko ved covid-19, tilhører netop personer med diabetes og hjertekarsygdomme risikogruppen.
Rune-Christoffer Dragsdahl peger desuden på en undersøgelse, der viser, at vegetarisk kost har betydning for tilstanden af endothelcellerne (de celler, som sidder på indersiden af blodkarrene, red.), og at en anden undersøgelse, der peger på, at covid-19 angriber dysfunktionelle endothelceller.
Men synes du ikke, at jeres opslag indikerer, at undersøgelsen konkluderer, at vegetarer har markant lavere risiko for at blive syge af covid-19?
“Jo, det indikerer, at det er implikationen af det studie.”
Men det siger en af forskerne bag studiet jo, at det ikke er.
“Nej, de er nødt til at tage alle de forbehold, fordi de ikke kan vide, om der kunne være nogle andre faktorer i spil,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Du mener ikke, at de forbehold kunne fremgå tydeligere af jeres facebookopslag?
“Jo, det kunne man sagtens have skrevet ind. Men vi mener, at det er et standardforbehold, som bliver brugt i rigtig mange studier, hvor man har en korrelation, men hvor man ikke med garanti kan vide, at der er en årsagssammenhæng.”
Står I stadig ved det her facebookopslag?
“Vi står absolut ved facebookopslaget. Hvis vi kunne skrive det om, så havde vi sikkert gerne tilføjet en sætning eller to med endnu flere nuancer. Men selvfølgelig står vi ved det.”
Delte opslag uden at læse undersøgelse
Lisel Vad Olsson, der er forperson for Veganerpartiet, fortæller, at partiet undtagelsesvist delte DVF’s opslag uden først at læse undersøgelsen bag.
Sker det ofte, at I deler noget på jeres facebookside uden at tjekke først, om det passer?
“Nej, overhovedet ikke. Vi plejer faktisk at gå rigtig meget op i det. Jeg har bare i tillid til DVF og Rune-Christoffer Dragsdahl gengivet det her opslag. Det må jeg være ærlig at sige,” lyder det fra Lisel Vad Olsson.
Hun siger, at hun vil læse undersøgelsen igennem og tage en snak med Rune-Christoffer Dragsdahl for selv at vurdere, om opslaget skulle være ukorrekt.
Efter TjekDets henvendelse har Veganerpartiet fjernet opslaget fra deres facebookside.