Kræft, covid-19 og hjertesygdomme: Det døde danskerne af i 2020
-
Nye tal fra Dødsårsagsregistret har nu opgjort, hvad danskere døde af i 2020. Meget var, som det plejer, men med coronavirussens indtog i Danmark var en ny dødsårsag at finde på listen
-
Covid-19 var den 13. hyppigste dødsårsag i Danmark i 2020
-
Kræft og hjertesygdomme er stadig de hyppigste dødsårsager
-
Antallet af dødsfald som følge af drab og selvmord har været forholdsvist stabilt over de seneste år og lå i 2020 på samme niveau som tidligere
Hvert år dør omkring 50.000 danskere. Men hvad dør de egentlig af? Det kan nye tal gøre os klogere på.
Hver gang en dansker dør herhjemme, bliver der skrevet en dødsattest. I dødsattesten noteres det blandt andet, hvad personen er død af. Ofte er det mere end én ting - en kæde af lidelser eller hændelser, der i samspil med hinanden leder til en persons død.
Men der er altid en lidelse eller hændelse, der kommer først i forløbet, og som ligger til grund for det. I dødsattesten kaldes det den tilgrundliggende dødsårsag. Sagt lidt enkelt er det den egentlige årsag til en persons død.
Af og til er det svært at vurdere, hvad den tilgrundliggende årsag er. Det kan eksempelvis være, hvis den afdøde havde flere forskellige sygdomme samtidig. Derfor er der usikkerheder forbundet med de tal, vi har på danskernes dødsårsager. Men tager man det forbehold, kan tallene alligevel godt bruges til at sige noget om, hvad danskerne egentlig dør af.
Hvert år i december opgøres danskernes dødsårsager for det foregående år. Tallene findes i Dødsårsagsregisteret, der administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
For nylig kom tallene for 2020. Og det meste er, som det plejer. Men noget er også anderledes. For i 2020 gjorde coronaen sit indtog i Danmark, og dermed blev en ny dødsårsag føjet til listen. Men hvor meget fylder covid-19-dødsfaldene egentlig i det store billede? Og hvad døde danskerne ellers af i 2020?
TjekDet dykker ned i tallene.
Flest dør af kræft og hjertesygdomme
I 2020 døde 54.400 danskere ifølge dødsårsagsregisteret.
De fleste døde af kræft eller hjertesygdomme. I 2020 gjaldt det for henholdsvis 15.780 og 7.365 danskere. Det er der ikke noget nyt i. Siden 2002, hvor de første tal i Dødsårsagsregisteret stammer fra, har netop de to dødsårsager været de hyppigste i Danmark.
Siden 2008 har sygdomme i åndedrætsorganerne udgjort den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. Indtil da var kategorien ‘andre kredsløbssygdomme’, der nu er den fjerdehyppigste dødsårsag, at finde på tredjepladsen. ‘Andre kredsløbssygdomme’ omfatter blandt andet visse lungesygdomme og karsygdomme i hjernen.
Sygdomme i åndedrætsorganerne kan eksempelvis være influenza, lungebetændelse, og astma.
Dør ingen af alderdom?
Ved første øjekast kan det måske se ud, som om ingen dør af 'alderdom' i Danmark.
Og det er da også relativt få dødsfald, der tilskrives det, der kaldes alderdomssvækkelse - det vil sige generel svækkelse af kroppen som følge af alder. I 2020 gjaldt det for 1.180 dødsfald.
Alderdomssvækkelse er omfattet af kategorien ‘Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager’ og angives i Dødsårsagsregisteret som dødsårsag i tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde andre eller mere specifikke forklaringer på dødsfaldet.
Døden har altså som regel en årsag, og i de fleste tilfælde dør også de allerældste danskere af sygdom. I 2020 var demens den hyppigste årsag til dødsfald blandt personer over 85 år.
Antallet af dødsfald, der tilskrives demens er steget, og det er der flere forklaringer på. Dels bliver vi ældre og ældre og fortsat bedre til at overleve andre sygdomme som kræft og hjertesygdomme, hvorfor flere får demens end tidligere. Og dels er det sandsynligt, at dødsfald, der tidligere ville være blevet tilskrevet alderdomssvækkelse, i dag tilskrives demens, fordi man er blevet bedre til at diagnosticere.
1.070 døde af covid-19
I 2020 gjorde coronaen sit indtog i Danmark. De første danske tilfælde af covid-19 blev registreret i februar 2020. Ikke længe efter, i marts 2020, døde de første danskere med corona. Dermed blev en ny dødsårsag føjet til listen over dødsårsager i Danmark.
Ifølge Dødsårsagsregisteret kostede covid-19 1.070 danskere livet i 2020. Det gør sygdommen til den 13. hyppigste dødsårsag i Danmark det år, og covid-19 var således tilgrundliggende årsag til 1,97 procent af de registrerede dødsfald i 2020.
Tallet adskiller sig fra det antal af covid-19-dødsfald, der fremgår i Statens Serum Instituts (SSI) covid-19-data fra 2020. Her oplyses det nemlig, at der den 31. december 2020 var registreret 1.298 coronadødsfald i Danmark.
Forskellen på de to tal bunder i en definitionsmæssig forskel i opgørelserne.
I SSI’s opgørelse medtælles alle personer, der er døde inden for 30 dage efter at være testet positiv for coronavirus. Det betyder, at covid-19 ikke behøver at være den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet for at tælle med i SSI’s opgørelse, der altså kun kan sige, hvor mange der nyligt havde været smittede med covid-19, da de døde, og ikke om de døde af covid-19.
Opgørelsen over dødsårsager i Dødsårsagsregisteret bygger som nævnt på tilgrundlæggende dødsårsager i de dødes dødsattester. Det betyder, at et dødsfald må tilskrives covid-19 som årsag, hvis det vurderes, at personens infektion med covid-19 ligger til grund for dødsfaldet.
Psykiske lidelser var femte hyppigste dødsårsag
Psykiske lidelser indtager også en fremtrædende placering på listen over de hyppigste dødsårsager i Danmark. Her er der eksempelvis tale om demens, kronisk alkoholmisbrug eller spiseforstyrrelser.
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser var årsag til 3.465 dødsfald i Danmark i 2020. Det gør psykiske lidelser til den femte hyppigste dødsårsag herhjemme.
For de fleste dødsfald i kategorien psykiske lidelser er demens angivet som årsag. Det gælder i 2.810 tilfælde.
430 er vurderet døde af alkoholmisbrug, mens 30 er vurderet døde som følge af afhængighed af stoffer.
Men psykiske lidelser omfatter også skizofreni eller affektive sindslidelser som eksempelvis depression eller bipolar lidelse.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser til TjekDet, at psykiske lidelser kun kan angives som tilgrundliggende dødsårsag i tilfælde med naturlig død. Det vil sige, at dødsfald, der sker som følge af eksempelvis selvmord og ulykker ikke kan tilskrives psykiske lidelser som tilgrundliggende dødsårsag.
Og så kan det måske være svært at forestille sig, hvordan man egentlig dør af eksempelvis skizofreni eller depression.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er det kun i sjældne tilfælde, at psykiske lidelser som depression og skizofreni angives som tilgrundliggende dødsårsag. Det sker, hvis man ikke kan finde andre sandsynlige forklaringer på et dødsfald og det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en person dør som følge af bivirkninger eller andre komplikationer i forbindelse med behandlingen af deres psykiske lidelse.
I 2020 var skizofreni årsag til 45 dødsfald og affektive sindslidelser som eksempelvis depression eller bipolar lidelse til 55.
Drab, selvmord og ulykker
De fleste dødsårsager i dødsårsagsregisteret er naturlige. Det vil sige, at der er tale om dødsfald, hvor sygdom eller alderdom er den tilgrundliggende årsag.
Men ikke alle dødsfald er naturlige. Hvert år begås også drab og selvmord, ligesom der sker ulykker, som også koster mennesker livet.
Ifølge Dødsårsagsregisteret døde 1.515 danske i 2020 som følge af ulykker. De fleste, 705 af dem, var faldulykker.
35 danskere døde som følge af drab i 2020, og 580 begik selvmord. Både antallet af registrerede dødsfald som følge af drab og selvmord har været temmelig stabile de seneste år.