Har restriktioner reddet 35.000 danskere fra at dø? Her er forklaringen på det omdiskuterede tal
-
35.000 danskere havde mistet livet til coronavirus, hvis ikke vi havde grebet så konsekvent ind med nedlukninger i løbet af pandemien
-
Sådan lyder det i flere medier på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten, der har affødt stor debat
-
Flere politikere bruger det opsigtsvækkende tal til at understrege betydningen af restriktionerne, mens kritikere mener, at tallet er overdrevet
-
Forskerne bag tallet savner nuancer i debatten. De understreger, at 35.000 er overliggeren i et worst case-scenarie og desuden et ret spekulativt tal
-
Derimod ligger 17.500 dødsfald grundet covid-19 i den konservative og mindre usikre ende af spændet over, hvordan det var gået i Danmark med en virus i frit omløb
INDSIGT Uden restriktioner ville 35.000 danskere være døde under coronapandemien.
Sådan har det lydt både fra politikere og i flere medier de seneste dage.
Socialdemokraterne Mette Gjerskov (S), Rasmus Stoklund (S) og Kaare Dybvad Bek (S) har 11. marts alle delt tallet på deres facebooksider med det budskab, at 35.000 danskere havde mistet livet til den nye coronavirus, hvis regeringen ikke havde indført talrige restriktioner.
Ved en partilederdebat samme dag fremhævede også SF-formand Pia Olsen Dyhr de mange tusinde undgåede dødsfald som resultat af nedlukning.
Bag tallet står et hold forskere fra Roskilde Universitet (RUC), som har regnet sig frem til, at det kunne have kostet mellem 17.500 og 35.000 danskere livet, hvis epidemien havde fået lov at rase.
Men det er altså de 35.000, det absolut højeste tal i spændet, der er løbet med opmærksomheden. Det har fået flere kritikere til at beskylde tallet for at være overdrevet. Forskerne bag tallet står fast på deres beregninger, som de nu har udgivet.
TjekDet har undersøgt, hvordan det omstridte tal skal forstås.
Nedlukning har ikke æren alene
Tallet blev første gang bragt af Jyllands-Posten i en artikel 10. marts. Her står, at det ville have kostet “op til” 35.000 dødsfald i Danmark, hvis coronasmitten var løbet løbsk. Artiklen afstedkom et Ritzau-telegram, som adskillige danske medier har bragt. Her hed det, at Danmark uden regeringens nedlukninger havde haft 35.000 døde.
Bag tallet står PandemiX-forskergruppen fra Roskilde Universitet, som blandt andet udgøres af professor og pandemiforsker Lone Simonsen og epidemiforsker og lektor i matematik Viggo Andreasen.
Ifølge Lone Simonsen er det en misforståelse, når politikere påstår, at forskergruppen tilskriver nedlukninger og restriktioner æren for, at vi har undgået 35.000 døde herhjemme. For forskergruppen forholder sig i beregningerne slet ikke til betydningen af hverken restriktioner eller adfærdsændringer under den igangværende epidemi, siger hun.
“Man skal forstå, hvad det er, vi mener med beregningerne. Politikerne siger, at det er på grund af det, de har gjort, men vi forholder os slet ikke til, hvad de har gjort. Beregningerne viser bare, at hvis vi ikke havde været så gode til at holde epidemien nede, ville vi have oplevet et dødstal på mellem 17.500 og 35.000,” siger Lone Simonsen.
Hun understreger, at tanken med beregningerne hele tiden har været at give et bud på, hvad de dødelige konsekvenser havde været ved naturlig flokimmunitet. Beregningerne er altså lavet ud fra et worst case-scenarie, hvor der ingen vacciner er, og hvor smitten får lov at brede sig i samfundet.
Afhængigt af adfærd, restriktioner og lignende kan det tage flere år før flokimmuniteten er nået, men forskergruppens hovedpointe er, at smitten før eller siden havde ramt 60 procent af befolkningen, som er tærsklen for flokimmunitet.
Simpelt regnestykke
Regnestykket, som forskergruppen fra RUC har begivet sig ud i, er faktisk ret simpelt.
I Danmark bærer kun omkring otte procent af befolkningen på nuværende tidspunkt antistoffer mod coronavirus. Det viser blandt andet data fra bloddonorer. Derudover er cirka 2.300 hidtil døde af eller med virussen. Ud fra de to tal har forskergruppen beregnet dødsraten til cirka 0,5 procent.
Ud fra det har de udregnet, hvor mange dødsfald det havde kostet, hvis 60 procent af den danske befolkning var blevet smittet - altså syv en halv gange flere end nu - og Danmark dermed havde opnået flokimmunitet, hvor virussen stopper med at brede sig.
Forskerne ved fra tidligere influenzaepidemier, at flokimmunitet opnås, når mere end 50-60 procent af en population har antistoffer mod den pågældende nye virus. Lignende tal har man under coronapandemien kunnet observere i blandt andet den norditalienske by Bergamo, i brasilianske Manaus og New Delhi i Indien.
“De otte procent kostede 2.300 dødsfald. Så hvad er prisen så for at komme til 60 procent? Det kan man gange op, og så får man 17.500 dødsfald. Så det handler om at vide, hvor mange der er blevet smittet, og hvor stort dødstallet er,” forklarer Lone Simonsen til TjekDet.
35.000 er mere spekulativt
Samme gruppe forskere har tidligere vurderet, at det kunne resultere i op mod 20.000 dødsfald, hvis man lod epidemien rase. Men nu er den øvre grænse opjusteret til 35.000, fordi nylige undersøgelser har vist, at smitten indtil videre ikke har været så udbredt blandt ældre som i andre dele af befolkningen.
Da ældre i højere grad dør af sygdommen, vil antallet af dødsfald blive væsentligt højere, hvis man som i beregningen antager, at ældre smittes i samme grad som den øvrige befolkning.
“Det, der er anderledes nu, er, at vi har fået flere data, så vi kan aldersjustere vores beregning. Og så når vi op på 35.000. Tallet kunne faktisk være endnu højere, hvis vi også havde justeret for B117 (den mere smitsomme og dødelige britiske mutation, red.) og overfyldte hospitaler," forklarer Lone Simonsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Lone Simonsen er professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet. (Foto: Roskilde Universitet)
Ifølge Viggo Andreasen er de 35.000 et mere spekulativt estimat end de 17.500. Her forudsætter beregningerne nemlig, at den ældre del af befolkningen har samme risiko som resten af befolkningen for at blive smittet.
Men herhjemme har særligt ældre i eget hjem været gode til at undgå smitte undervejs i epidemien.
"De ældre på plejehjem blev smittet, fordi der er grænser for, hvor god hygiejne man kan holde på plejehjemmene. Men de ældre i eget hjem har faktisk en ret lav hyppighed af antistoffer. Og det skyldes helt tydeligt, at de har beskyttet sig mod at blive smittet," siger Viggo Andreasen og tilføjer, at de 35.000 skal forstås som et "op til".
Flere kritikpunkter
Som nævnt møder forskergruppens beregninger kritik fra flere sider. En af kritikerne er Kasper Kepp, professor i biofysik og biomedicinsk kemi på DTU, der har problematiseret tallene på Twitter.
I en mail til TjekDet kalder han de 17.500 potentielle dødsfald for et “meget simpelt” regnestykke, der ender med et “rimeligt” estimat.
Han fremhæver, at der er betydelig usikkerhed ved at sætte tærsklen for flokimmunitet til 60 procent. Forskellige forhold taler nemlig for, at flokimmunitet kan opnås ved både mindre og mere udbredt smitte. I beregningerne har RUC-forskerne antaget, at de forskellige forhold udligner hinanden.
Kasper Kepp kritiserer også, at restriktionerne i flere medier tilskrives hele æren for, at dødstallet ikke er nået helt op på 35.000. Han påpeger, at også for eksempel frivillig social afstand, afspritning, test og hjemmearbejde her har spillet en rolle. Den kritik er forskergruppen imødekommet med de offentliggjorte beregninger.
“De tager nu det forbehold, at deres arbejde ikke omhandler en diskussion af effekten af bestemte restriktioner eller adfærdsændringer. Så det er en afgørende ny ting i forhold til udlægningen i medierne,” skriver Kasper Kepp til TjekDet.
Artiklen fortsætter under tweetet
Lidt kommentarer til en historie der i øjeblikket spredes via alle større medier og debatteres heftigt på sociale medier i anledning af 1-året for Danmarks nedlukning. "Forskere: Coronanedlukninger har afværget op mod 35.000 dødsfald i Danmark"
— Kasper Planeta Kepp (@KasperKepp) March 11, 2021
1/16 pic.twitter.com/f2pdWbyl90
På Twitter problematiserer Kasper Kepp, professor i biofysik og biomedicinsk kemi på DTU, blandt andet den måde RUC-forskernes tal er blevet fremlagt i medierne.
Også forudsætningen for overhovedet at nå op på 35.000 dødsfald er han kritisk over for. Han mener ikke, det er en holdbar antagelse, at alle aldersgrupper smittes lige meget.
Han anerkender, at gamle vil smittes og dø i højere grad, når smitten i samfundet stiger, men han finder det usandsynligt, at de gamle vil smittes i lige så høj grad som de unge.
“Selvfølgelig vil de mest gamle og skrøbelige ikke eksponere sig fuldt som de unge. Og det er den antagelse, der driver det nye estimat på 35.000 døde. Jeg synes, vi bør holde os tættere til de tal, gruppen også tidligere har brugt (20.000, red.),” skriver han.
Viggo Andreasen mener, der er god grund til at antage, at smitten blandt ældre vil stige, hvis smitten løber løbsk. Det er bare ikke til at vide hvor meget.
"Jeg forestiller mig, at ældre ville blive smittet i højere grad, end det har været tilfældet indtil videre. For jo mere smitte, der er i samfundet, jo sværere er det simpelthen at undgå smitten. Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at opretholde den isolationsgrad, som den her gruppe har gjort indtil nu,” siger han.
I den nyligt offentliggjorte beregning anerkender forskergruppen det som en mulighed, “at den virkelige aldersfordeling i et uhæmmet scenarie ville være tættere på den nuværende end på en helt jævn fordeling.”
Med andre ord er det sandsynligt, at ældre vil blive smittet mindre end resten af samfundet, også selvom smitten breder sig uhæmmet.
Ikke noget iøjnefaldende skævt
Christian Wejse, der er lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, har gennemgået RUC-forskernes beregning for TjekDet.
Han kan ikke umiddelbart pege på antagelser i regnestykket, som er “iøjnefaldende skæve”, udover den helt grundlæggende præmis, at pandemien kunne have fået lov at køre hen over Danmark uden nogen form for indgriben.
"Grundforudsætningen er, at smitten bare fik lov at sprede sig, og det er og bliver et tænkt scenarie," skriver Christian Wejse i en mail.
Claus Ekstrøm, professor ved Biostatistisk Afdeling på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har også gennemgået beregningerne. Han påpeger, at forskerne kunne have været mere præcise om, hvilke usikkerheder tallene på 17.500 og 35.000 er behæftet med.
"Hvis det viser sig, at det er et interval mellem 34-36.000, så er det ligegyldigt, om vi får oplyst 34-, 35-, eller 36.000, fordi størrelsesordenen på de tal er nogenlunde den samme. Viser det sig derimod, at usikkerheden er større, så det går fra 10-100.000, er det et signal om, at tallet er upræcist. Men det får vi ikke at vide," siger han.
Men ifølge Lone Simonsen giver det ikke megen mening at sætte usikkerhedsintervaller på det udregnede spænd på 17.500 til 35.000 dødsfald.
“Man kunne godt have givet et skøn på konfidensintervaller på det høje og det lave estimat. Men fordi der er så mange faktorer, vi ikke har med - som for eksempel den forværrende effekt af B117-variantens overtagelse - giver det ikke mening,” vurderer hun.
