INDSIGT Der lyder jubel og lettelsens suk i coronaskeptiske miljøer på sociale medier, for langt om længe ser det ud til, at både Mette Frederiksens tid som statsminister og alle coronarestriktionerne vil få en ende.

En coronaskeptisk organisation ved navn Organisationen til Oplysning om Corona (OOC) har nemlig indledt en række retssager, der skal sætte en stopper for særlove og kende pandemien for pure opspind. Og der er tale om danmarkshistoriens størst sag mod staten, mener organisationen selv.

Organisationen er anført af den kontroversielle, tidligere læge Søren Ventegodt og skriver på sin hjemmeside, at retssagen skal “afskaffe corona-særlovene og alle de øvrige krænkelser af menneskerettighederne”.

Her står også, at organisationens formål er at finde viden om covid-19, gennemføre principielle retssager og tage et retsopgør, der skal slå fast, at nedlukningen af samfundet var ulovlig.

Københavns Byret tog hul på sagen i slutningen af januar. Men ifølge en juraforsker bliver retssagerne slet ikke af så stor betydning, som OOC håber på.

Kræver erstatning

OOC og Søren Ventegodt har indsendt fire stævninger til Københavns Byret. En stævning er det dokument, en part indgiver til retten i begyndelsen af en civil retssag, og i denne sag fortæller stævninger en lidt besynderlig historie. 

Søren Ventegodt ønsker nemlig erstatning for at måtte aflyse et møde i Fælledparken i juni sidste år. Men hele meningen med mødet var netop at aflyse det.

I flere opslag på Facebook opfordrede OOC og Søren Ventegodt deres følgere til at dukke op til såkaldte OOC-kurser i Fælledparken den 28. juni og 12. juli. Følgerne blev opfordret til at tage deres venner med, så antallet af deltagere kunne overstige det daværende forsamlingsforbud.

Artiklen fortsætter under billedet

Søren Ventegodts organisation reklamerer med retssagen på Facebook. Nyheden siver ud i coronaskeptiske miljøer på sociale medier. Her uddrag af opslaget fra OOC. Foto: Skærmbillede

Lykkedes det at overskride forsamlingsforbudet, ville Søren Ventegodt være nødt til at aflyse arrangementet for ikke at bryde loven. Arrangementet blev en succes. For mange dukkede op, og Søren Ventegodt opløste som planlagt selv forsamlingen og gennede folk hjem.

Ifølge stævningen dukkede der omkring 70 mennesker op til kurset i juni, mens 105 dukkede op til kurset i juli. Antallene oversteg dermed de daværende forsamlingsforbud på henholdsvis 50 og 100 mennesker.

Ideen var, at Søren Ventegodt herefter kunne kræve erstatning fra staten for at krænke forsamlingsfriheden. Og det er altså den erstatningssag, der nu verserer i byretten i København, og som skal få sat en stopper for samtlige coronarestriktioner en gang for alle.

Intet at komme efter

Det kan virke mærkværdigt, at Søren Ventegodt arrangerer et kursus bare for at få det aflyst igen. Men det er der bestemt en mening med, når han ønsker at sagsøge staten.

“Man skal være væsentligt og individuelt berørt. Og det bliver man kun, hvis man selv har et eller andet i klemme. Og det har de jo oplagt, når de har fået deres møder opløst”, siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet.

Når Søren Ventegodt nu er individuelt berørt, fordi han har måttet aflyse sine arrangementer, sidder Mette Frederiksen i saksen. Det mener Søren Ventegodt i hvert fald. 

For nu skal statsministeren dokumentere, at coronapandemien eksisterer, da restriktionerne ellers vil være ulovlige. Og gang på gang har Søren Ventegodt og hans organisation fremført påstande om, at der ikke er dokumentation for, at der rent faktisk finder en coronapandemi sted. De mener altså ikke, at statsministeren kan dokumentere pandemien i forbindelse med retssagen.

Men Jørgen Albæk Jensen forestiller sig ikke, at det bliver et problem for statsministeren eller hendes advokater:

“De kan jo bare hive nogle papirer frem fra WHO eller Sundhedsstyrelsen, og så er det problem ude af verden. Her er vi ude på noget, der forekommer mig så tosset, at jeg slet ikke kan forstå, at nogen gider at fremføre argumentet,” siger han.

Søren Ventegodt mener, at restriktionerne krænker både hans forsamlingsfrihed og foreningsret efter grundlovens paragraf 78 og 79.

Men Jørgen Albæk Jensen spår ikke sagen store chancer.

“Retten kan henvise til rockerdommen, der sagde, at man godt kan begrænse forsamlingsfriheden, hvis man varetager nogle overordnede samfundsinteresser, som vejer tungere end det indgreb, man laver i forsamlingsfriheden,” siger han.

Og juraprofessoren mener slet ikke, at Søren Ventegodts ret til at danne forening er overtrådt.

“Der er selvfølgelig nogle indskrænkninger i deres aktivitetsmuligheder, men det er jo indskrænkninger, der gælder alle foreninger i Danmark.”, siger Jørgen Albæk Jensen.

Selv hvis Søren Ventegodt og hans organisation skulle vinde sagen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at restriktionerne dermed bliver ophævet.

“I allerbedste fald (set fra Søren Ventegodts side, red.) kunne man sige, at Højesteret ville sige, at restriktionerne er for vidtgående. Det ville betyde, at man, ud fra hvordan dommen formuleres, måtte tage til overvejelse, hvordan man skulle lempe restriktionerne,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Bygger sag på usandheder

En vigtig brik i sagen er ifølge Søren Ventegodt, at PCR-testene skulle være upålidelige. De bliver ellers brugt til at afgøre, om personer er smittet med coronavirus.

Organisationen skriver nemlig, at sager, om at PCR-testen er ugyldig, allerede er vundet i Portugal og Holland. Desuden har selv WHO erkendt, at PCR-testen ikke er gyldig som den anvendes i Danmark.

Men der er ikke hold i organisations påstande.

Meddelelse bliver misforstået: WHO har ikke indrømmet, at PCR-testen er upålidelig

TjekDet har tidligere undersøgt sagerne fra Portugal og Holland. I Portugal konkluderede en appeldomstol ganske vist, at man ikke kunne være sikker på, at man er smittet med ny coronavirus, selvom ens test er positiv. 

Men domstolene har tilsyneladende misforstået det studie, som lå til grund for konklusionen. En af forskerne bag studiet, Bernard La Scola, oplyser til TjekDet, at undersøgelsen ikke konkluderer noget om PCR-testenes pålidelighed.

Studiet så derimod på smitsomheden af virus i prøver, der testede positive.

Den hollandske dom kan Søren Ventegodt næppe bruge til meget. Den angår nemlig slet ikke PCR-testens pålidelighed, men går på, hvorvidt den hollandske stat kan kræve, at statsborgere skal fremvise en negativ PCR-test, inden de kan rejse ind i landet. 

Heller ikke WHO ser ud til, at kunne hjælpe Søren Ventegodts sag. WHO har nemlig ikke erklæret, at PCR-testen er ugyldig. Forvirringen opstod, efter WHO udsendte en meddelelse, der skulle fungere som anbefalinger til sundhedsprofessionelle, der arbejder med PCR-testen.

Flere brugere på sociale medier brugte meddelelsen som bevis for, at WHO erkendte PCR-testen upålidelig. 

Men det afviste Anita Sands, teknisk chef hos WHO. I en mail til TjekDet skrev hun, at organisation mener, at PCR-testen er et meget pålideligt redskab, når den anvendes korrekt.

Portugisisk domstol misforstår forskning og sår tvivl om coronatests pålidelighed

Gammel kending

Søren Ventegodt har også tidligere været i mediernes søgelys og er især kendt i offentligheden for sin behandlingsmetode kaldet 'vaginal akupressur', hvor han efter eget udsagn udførte skedemassage med sine fingre kombineret med samtaleterapi.

I 2005 anmeldte Sundhedsstyrelsen Søren Ventegodt til politiet for seksuelle krænkelser begået mod sine patienter og overtrædelse af lægelovens paragraf 18 om forsømmelse af lægekaldet. Han blev samme år frataget autorisationen til at praktisere som læge.

Og i 2012 blev han idømt 30 dages betinget fængsel, fordi domstolen fandt, at han havde været seksuelt manipulerende over for flere patienter. Han fik samtidig frataget retten til at behandle patienter både gynækologisk, sexologisk eller fysioterapeutisk, fordi han havde brudt autorisationsloven. Søren Ventegodt accepterede dommen.

I marts 2020 fik Søren Ventegodt efter en kendelse i Østre Landsret sin autorisation tilbage. Afgørelsen blev begrundet med hensyn til den tid, der var forløbet, siden Søren Ventegodt fik frakendt sin autorisation. Søren Ventegodt oplyste dog, at han ville deponere den genvunde autorisation, og at han dermed ikke vil arbejde som læge igen.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Søren Ventegodt, men det har ikke været muligt.