En portugisisk domstol har angiveligt afgjort, at PCR-testene, der verden over bruges til at diagnosticere folk med covid-19, er upålidelige. 

Ifølge flere opslag på sociale medier vil den portugisiske afgørelse “påvirke en dansk domstol MEGET STÆRKT”. Bevæbnet med afgørelsen kan man “ret nemt [...] få medhold i, at PCR-testen ikke kan bruges til at vise, om man er ‘smittet’”, lyder det blandt andet.

Den omtalte afgørelse faldt ved en appeldomstol i den portugisiske hovedstad Lissabon den 11. november. 

Og de portugisiske dommerne kommer da rigtignok ind på PCR-testene i deres afgørelse. Men domstolen har tilsyneladende misforstået det studie, som skulle så tvivl om PCR-testenes pålidelighed. 

Studiet har nemlig ikke undersøgt, om PCR-testene kan bruges til at påvise ny coronavirus eller ej. Derimod ser studiet på smitsomheden af virus i prøver, der er testede positive, lyder det fra en af forfatterne bag studiet. 

Og ifølge dansk professor i virologi kan man ikke bruge studiet til at fastslå, at PCR-testen er ude af stand til at vise, om man er smittet, som flere skriver på sociale medier i forbindelse med dommen. 

Analyserer myndighederne sig med vilje til for mange positive coronatest?

Konkluderer intet om pålidelighed

Appeldomstolen konkluderer, at man ikke kan være fuldstændig sikker på, at man er smittet med ny coronavirus, selvom ens test er positiv. 

“I lyset af den foreløbige videnskabelige evidens er denne test ikke i sig selv i stand til at afgøre udover rimelig tvivl, at en sådan positivitet (af prøve ved PCR-test, red.) faktisk stemmer overens med en persons infektion,” står der i afgørelsen.   

Her henviser domstolen til et studie, hvor franske forskere har forsøgt at dyrke virus i et laboratorie fra positive prøver. Dyrkningen sker ved at tilsætte virus til raske cellekulturer for at se, om virussen er i stand til at inficere cellerne. 

Men det omtalte studie siger ikke noget om, hvor god PCR-testen er til at påvise ny coronavirus, lyder det fra Bernard La Scola, der er professor i infektionssygdomme ved Aix-Marseille Universitet og en af forfatterne bag studiet. 

“Vores undersøgelse konkluderer ikke noget om PCR-testenes pålidelighed,” skriver han i en mail til TjekDet.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, lader det til, at domstolen har forvekslet smitsomhed med infektion. 

“Studiet siger noget om smitsomhed i cellekulturer, men vi ved af erfaring, at der godt kan være prøver, som har infektiøs virus i sig, selvom forskerne ikke kan dyrke virus fra dem. I dommen bliver det et spørgsmål om, at en positiv test ikke kan bruges til sige, at en person smitter. Det siger studiet ikke noget om,” siger han.

Udlægning ikke helt retvisende

Ifølge domstolens afgørelse afhænger PCR-testenes pålidelighed af, hvor mange cyklusser maskinen kører. Franskmændenes studie skulle nemlig konkludere, at prøver, der først bliver positive efter 35 cyklusser, har hele 97 procent sandsynlighed for at være falske positive, lyder det i afgørelsen.  

Men spørger man Bernard La Scola, er det ikke en retvisende udlægning af hans studie, domstolen her er ude i. Det var nemlig ikke et spørgsmål, om der var ny coronavirus i prøverne, som blev positive med ct-værdi på 35, men hvorvidt virus i disse prøver kunne smitte raske celler. 

“Forklaringen er i de fleste tilfælde, at disse patienter har været inficeret med SARS-CoV-2 og nu er i bedring. Mængden af virus i deres prøver er bare for lav til, at man kan isolere det i kultur,” forklarer Bernard La Scola. 

I sjældne tilfælde kan der dog også være tale om faktiske falske positive samt patienter, som er blevet testet meget tidligt i deres infektion og derfor endnu ikke har ret meget virus i kroppen, påpeger han.

Forveksler smitsomhed med infektion

Ifølge Bernard La Scola tyder hans undersøgelse i stedet på, at de personer, hvis prøver først er positive ved 35 eller flere cyklusser, i de fleste tilfælde ikke længere er smitsomme. Men det kan man ikke fastslå fuldstændigt, bemærker han. 

“Selv ved lav ct-værdi, for eksempel på 25, kan en kultur være negativ (det er ikke muligt at dyrke virus fra prøve, red.). Det betyder ikke, at patienten ikke er inficeret eller smitsom. Han er med sikkerhed begge,” skriver Bernard La Scola.

Der er nemlig et tab undervejs, når man udtager levende virus fra prøver for at få det til at inficere celler i et laboratorie. Derfor er cellekulturer ikke optimale til at påvise virus. 

Så selvom det i studiet i flere tilfælde viste sig umuligt at dyrke virus af prøverne, kan man ikke afgøre, at de ikke indeholdt virus, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

“At du ikke kan dyrke noget virus, er ikke det samme som, at der ikke er noget infektiøs virus i prøven,” siger han. 

Dermed kan man ikke udelukke, at man er aktivt smittet og ikke kan smitte videre få dage senere, bare fordi der ikke kan dyrkes virus fra ens prøve. Prøver taget forskellige steder i kroppen kan give forskellige resultater, blandt andet i begyndelsen af infektionen, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi ved Københavns Universitet. Foto: Foto: Københavns Universitet

Tyske turister tvunget i karantæne

Sagen ved den portugisiske domstol handler om fire tyske turister, der i begyndelsen af august tog på ferie på São Miguel, den største ø i den portugisiske øgruppe Azorerne. En uge inde i ferien lod to af turisterne sig teste for covid-19. Her viste prøverne, at den ene var smittet med virussen. 

Den anden fik et negativt prøvesvar, og det samme gjorde de to andre, efter de også havde ladet sig teste. Trods de negative prøvesvar fik de alle fire den 10. august besked fra de lokale sundhedsmyndigheder om at gå i “forebyggende isolation” frem til den 22. august. 

Først når de efter endt karantæne kunne fremvise negative prøvesvar, måtte de forlade hotellet, lød det fra sundhedsmyndighederne. Efter 10 dage i isolation havde ingen af turisterne udvist symptomer for covid-19.

Men da myndighederne fortsat opretholdt karantænen den 26. august gik turisterne i retten og forlangte karantænen ophævet. Retten gav dem medhold i, at den påtvungne karantæne var uretmæssig med den forklaring, at de regionale sundhedsmyndigheder slet ikke havde beføjelse til at frihedsberøve de tyske turister. Sundhedsmyndighederne valgte at anke den afgørelse. 

Og det er altså denne ankesag, som appelretten afviste med afgørelsen den 11. november, og som har sået tvivl om PCR-testenes pålidelighed.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra appeldomstolen i Lissabon. 

Men dommen har vakt så stor opmærksomhed, at den er kommet på dagsordenen ved et plenarmøde i det portugisiske retsvæsens øverste råd, CSM. Rådsmedlemmerne skal drøfte appeldomstolens afgørelse den 2. december, oplyser CSM til det portugisiske faktatjekmedie Poligrafo.

OPDATERING 18. DECEMBER 2020: På sit møde den 2. december anerkender Det Øverste Retsråd, at dommen har vakt opmærksomhed og kan kritiseres, fordi den indeholder 'overflødige detaljer'. Dermed har rådet vurderet, at appeldomstolen ikke havde behøvet at inddrage PCR-testens eventuelle pålidelighed i sin afgørelse, fordi dommerne alligevel godt ville have kunnet nå frem til, at den tvungne karantæne af de tyske statsborgere ikke var lovlig, uden samtidig at begynde at vurdere PCR-testen. 

Rådet fastslår desuden, at det ikke finder grundlag for at indlede disciplinærsager mod de to dommere ved appelretten. Retsrådet gør dog samtidig opmærksom på, at der er iværksat initiativer, som fremadrettet skal give landets dommere et bedre juridisk grundlag for at kunne træffe afgørelser i sager, der har relation til coronavirus-pandemien.