INDSIGT Lige siden regeringen blev anklaget for ikke at have lovhjemmel til at aflive alle danske mink, har flere af Folketingets partier efterlyst konsekvenser for de ansvarlige ministre. 

Indtil videre har fødevareminister Mogens Jensen (S) trukket sig fra sin post, mens sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har fået en næse af Folketinget. Men selvom statsminister Mette Frederiksen (S) også må lægge ører til kritik fra flere sider, er det endnu ikke lykkedes Folketinget at blive enige om, hvorvidt og hvilke konsekvenser minksagen skal have for hende. 

Dog indikerer Dansk Folkeparti i en video, at Mette Frederiksen bør sendes bag tremmer, ligesom Lock her up-plakater, det vil sige spær hende inde på dansk, hænger rundtom i det københavnske gadebillede.

Men hvilke muligheder er der egentlig for at straffe en minister eller regering, der har brudt loven? Og hvorfor sker det så relativt sjældent, at politisk lovbrud ender i en rigsretssag, et mistillidsvotum eller får andre retslige konsekvenser?

Processen er i høj grad politisk og følger ikke de samme procedurer, som når almindelige mennesker bryder loven, forklarer forskere til TjekDet.

Videoen fra Dansk Folkepartis facebookside, hvor Mette Frederiksen (S) bjælke efter bjælke ender bag noget, der kunne ligner tremmer. "Om det er tremmer eller ej, må bero på modtagerens fantasi," siger partiets næstformand, Morten Messerschmidt, til Berlingske. (Video: Indlejring fra Facebook)

Ingen konsekvens uden flertal

En minister må ikke handle i strid med de regler for ministre, der er fastsat i grundloven og i ministeransvarlighedsloven. Her står der blandt andet, at en minister ikke må vildlede eller lyve for Folketinget eller gennemtvinge beslutninger, der er i strid med lovgivningen.

Sker det alligevel, kan et flertal i Folketinget vælte ministeren ved et mistillidsvotum. Men skal ministeren dømmes juridisk for noget, han eller hun har gjort som led i sit ministerarbejde, er den eneste mulighed en såkaldt rigsretssag, forklarer professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

Sådan en er bare ikke hverdagskost.

"Formelt set skal der kun et flertal i Folketinget til at rejse en rigsretssag, men reelt skal der være tale om en relativt oplagt lovovertrædelse, for man sætter ikke det store maskineri i gang, hvis man regner med, at vedkommende bliver frikendt,” siger han.

Derfor vil en given sag som regel starte med en undersøgelse - typisk en advokatundersøgelse eller den mere omfattende kommissionsundersøgelse. Undersøgelsen skal gerne klargøre, om der er grundlag for en efterfølgende rigsretssag, som i yderste konsekvens kan ende med en fængselsdom til den anklagede minister. 

Alle Folketingets partier - på nær Nye Borgerlige, der har foreslået et mistillidsvotum - er enige om, at minksagen skal undersøges. Den skal blandt andet slå fast, om statsminister Mette Frederiksen har handlet ulovligt.
 
Men partierne er ikke enige om, hvilken type undersøgelse der skal foretages, og hvis der ikke er flertal i Folketinget for en undersøgelse, så er der ikke noget, der bliver undersøgt.

Skulle et flertal i Folketinget i kraft af en undersøgelse eller på anden måde komme frem til, at ministeren ikke har levet op til sit ansvar, er det dog ikke givet, at ministeren hverken væltes eller ender i en rigsretssag.

Flertallet kan skifte

Uanset om en minister skal undersøges, væltes, kritiseres eller stilles for en rigsretssag, kræver det altså et flertal i Folketinget. Og derfor kan et politisk flertal holde hånden under en minister, der formodes at bryde loven.

Men det er nu engang sådan, vores demokrati er bygget op, siger Sune Klinge, adjunkt med fokus på forfatningsret ved Københavns Universitet.

“Det handler jo egentlig om, at befolkningen - gennem det repræsentative demokrati - har valgt nogle mennesker, som skal tage stilling til, om der eksempelvis skal være en undersøgelseskommission eller ej. Hvis et flertal ikke kan blive enige, skal der ikke være en undersøgelseskommission, og det er vel fint demokratisk ud fra den ordning, vi har,” siger han.

Selvom det ikke lykkes at samle et flertal i Folketinget om at sætte skub i en undersøgelse af minksagen, kan det dog ændre sig efter næste valg. 

“Når det parlamentariske grundlag ændrer sig, kan der jo godt være flertal for en undersøgelseskommission, selvom der ikke er det lige nu, ligesom i Inger Støjberg-sagen. Og man kunne endda forestille sig, det skete igen, hvis der er blåt flertal efter valget,” siger Sune Klinge.

Der er lige nu en undersøgelseskommission i gang, der blandt andet skal undersøge, om Inger Støjberg vidste, at hendes instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller var ulovlig. (Foto: Klaus Dreyer/Ritzau Scanpix)

I sagen om Inger Støjberg var der ikke flertal i Folketinget for at nedsætte en undersøgelseskommission, da flertallet lå hos de blå partier inden folketingsvalget i 2019. Men efter valget rykkede flertallet til de røde partier, og så var der flertal for en undersøgelseskommission.

“Systemet bygger på, at hvis man er utilfreds med en ministers ageren som minister, så må man give udtryk for det ved valgurnerne ved næste folketingsvalg. Så kommer der måske en ny regering, som så kan sætte gang i en kommissionsundersøgelse eller en rigsretssag,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Selv en statsminister skal overholde fartgrænsen

Hvis statsminister Mette Frederiksen - eller en hvilken som helst anden minister - derimod foretager sig noget ulovligt uden for sit embede, kræver det ikke et flertal i Folketinget at få vedkommende dømt. 

Her gælder nemlig de præcis samme regler som for alle andre.

Jørgen Albæk Jensen (tv.) er professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet. Sune Klinge (th.) er adjunkt med fokus på forfatningsret ved Københavns Universitet. (Foto: Aarhus Universitet (tv.), Københavns Universitet (th.)

"Ligesom almindelige mennesker kan Mette Frederiksen heller ikke køre 180 km/t på motorvejen eller bygge en ulovlig garage. Hvis hun gør det, gælder de nøjagtigt samme regler for hende som for dig og mig,” siger Jørgen Albæk Jensen og uddyber:

“Men ministre har en særstatus, hvis de begår ulovligheder i deres egenskab som minister, og det kan man synes om eller lade være. Men hvis man har travlt med at råbe op om grundlovsbrud, skal man lige huske, at det altså netop er grundloven, der har bestemt den her praksis,” siger han.

Og ifølge Jørgen Albæk Jensen er der en god grund til, at ministre ikke kommer for de almindelige domstole.

"Hvis en almindelig dommer skulle tage stilling til det, kunne man råbe lovbrud konstant og på den måde føre almindelige domstolssager hele tiden. Så får vi det problem, at det kan bruges politisk til at chikanere den siddende regering i det uendelige ved at sætte undersøgelser i gang for at holde dem beskæftiget," siger han.

Folketinget mødes igen 9. december for at forhandle, hvilken type undersøgelse der eventuelt skal sættes i værk i forbindelse med minksagen.